Et sted på Margueritruten 1 opsat

enige om. Datoen var den 1. oktober 1716 – hvis det ikke var den 2. oktober - og han var ledsaget af zarinaen,
som kørte op i en hestevogn med fire hjul, der var forspændt ikke mindre end seks heste – hvis det da
ikke var en tohjulet vogn, der ”kun” blev trukket af en enkelt hest.
Langt de fleste danskere kender Rundetårn, og mange har selv prøvet kræfter med sneglegangen. Til
gengæld er der næppe særligt mange danskere (inklusive københavnere), der har fundet vej til Det Kongelige
Biblioteks have, som man kommer ind til fra Rigsdagsgården. I dag er her en herlig oase med en statue
af Søren Kierkegaard og en fin vandskulptur, der udspyr kaskader af vand hver hele time, men også her har
Christian 4. haft en finger med i spillet, om end det i dag er svært at få øje på.
Forhistorien er den, at Christian 4. på dette
sted anlagde en havn, hvor krigsskibene kunne ligge,
mens de blev udstyret med kanoner og proviant. På
den ene side lå jo nemlig Tøjhuset, som leverede kanonerne,
mens forsyningerne til mandskabet kom fra
Proviantgården på den anden side. Tøjhuset er i dag
hjemsted for Krigsmuseet, mens Proviantgården
rummer kontorer for medlemmer af Folketinget
samt Rigsarkivets læsesal. Det er næsten overflødigt
at nævne, at det var Christian 4., som fik opført både
Tøjhuset og Proviantgården i 1604. Det Kongelige
Biblioteks gamle hovedbygning er bygget langt senere,
nemlig i årene 1898-1906.
Tøjhushavnen blev nedlagt i 1868, men først i
1920 fik havearkitekt Jens Peter Andersen og slotsarkitekt
Thorvald Jørgensen til opgave at anlægge
haven – og der er stadig en lille reminiscens af havnen
i form af det lille bassin midt i haven. Desuden
minder de indmurede fortøjningsringe, som findes i
Bibliotekshaven (Jørgen Hansen)
murværket for enden, om stedets maritime funktion.
→ Bibliotekshaven, Rigsdagsgården 9-13, 1218 København K.
19