Et sted på Margueritruten 1 opsat

ud i livet. Fundatsen fra 1735, der krævede streng klostertugt, blev først ophævet i 1975 og erstattet af en
ny fundats, som gør det muligt for både ægtepar og enlige mænd at bo på klostret. Der er offentlig adgang til
haven.
→ Vemmetofte Kloster, Klostervej 3A, 4640 Faxe. vemmetofte.dk
22. JOMFRUENS EGEDE
De tre jomfruer
ÅR man kører ad Margueritruten mellem Faxe og Haslev, kommer man forbi den fotogene
herregård Jomfruens Egede, hvor alle og enhver i vore dage kan afholde bryllup el-
N ler en anden fest i de herskabelige omgivelser. I skrivende stund er Jomfruens Egede
dog lukket ”på ubestemt tid på grund af omstruktureringer”.
Gårdens usædvanlige navn kræver en nærmere forklaring. Oprindelig hed den
Egede eller Egedegaard, og den optræder første gang midt i 1300-tallet. Fra 1540 ejedes den af Billeslægten
i skikkelse af lensmand Hans Bille (1470-1542), der tilbragte de sidste par år af sit begivenhedsrige liv
på Egedegaard. Da hans enke døde i 1548, blev gården opdelt i to halvdele. Den ene halvdel havnede hos
slægten Barnekow, mens Hans Billes to døtre, Ermegaard og Birgitte, fik den anden halvdel, og da de to
gammeljomfruer begge døde i 1587, blev deres andel overtaget af en ugift datter af Hans Billes bror ved
navn Ingeborg. I virkeligheden var der altså hele tre jomfruer i spil, og det er på grund af dem, at gården kom
til at hedde Jomfruernes Egede. Det er således strengt taget en historieforvanskning, at der i vore dage kun
er én jomfru i gårdens navn.
Der hengik godt og vel 60 år, inden den skånske adelsmand Tage Andersen Thott igen samlede
godset på én hånd. Han havde antagelig gabt over mere, end han kunne klare, og i 1631 solgte han herregården
til Jens Sparre fra Sparresholm. Det var Sparres barnebarn, Sidsel Kaas, som i 1662 bragte gården
til sin ægtemand, Vincents Joachim Hahn (1632-80). Hun var såmænd kun 16 år gammel, men Hahn var
ikke blot en flot fyr, han var også overjægermester og desuden pot og pande med Christian 5. Sagen kompliceredes
imidlertid af, at hun allerede var forlovet med en noget ældre nabo, og selvom Hahn fik kongen til
at give sit samtykke til ægteskabet, ville naboen ikke uden videre give slip på den unge skønhed. Men det var
der råd for: Hahns mænd gav naboen en dygtig dragt prygl med det resultat, at han resten af sit liv var ”ilde i
hovedet”. Ægteskabet blev i øvrigt ikke til lykke for Sidsel Kaas; ægtemanden var stort set kun optaget af
jagt, druk og andre kvinder, og hun døde da også allerede som 22-årig.
Den næste ejer af Jomfruens Egede var på ingen måde jomfru. Sophie Amalie Moth (1654-1719),
der købte gården i 1674, var Christian 5.s elskerinde og fødte ham hele seks børn, der kom til at bære navnet
Gyldenløve. Da kongen døde i 1699, trak hun sig tilbage til Jomfruens Egede og gjorde intet særligt
væsen af sig. I 1786 overtog Christian Frederik von Holstein-Rathlou Jomfruens Egede og lod tidens fø-
40