You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Bjerregaard og Mørch udnævner Bregninge Kirke til at være den mest seværdige blandt Ærøs kirker,<br />
og det er der navnlig to grunde til: kalkmalerierne og altertavlen. Det første, man imidlertid lægger mærke<br />
til, når man træder ind på kirkegården, er en kreaturrist, som i sin tid skulle forhindre køer og svin i at formaste<br />
sig ind blandt gravene og lave ulykker. Selve kirken er en romansk kirke fra 1200-tallet, men tårnet<br />
med det karakteristiske, spånklædte spir er først tilføjet i sengotisk tid omkring år 1500.<br />
Kirkens kalkmalerier stammer fra begyndelsen af 1500-tallet og viser bl.a. Jesu lidelseshistorie og Johannes<br />
Døberens liv. Særligt lægger man mærke til det narrehoved, der befinder sig i det første hvælvingsfag<br />
over for prædikestolen. Narrens mund er nemlig et hul, og gennem hullet var der i den katolske tid trukket<br />
et reb op til en messeklokke, der befandt sig i et lille spir på kirkens tag. Det var (og er) nemlig skik i katolske<br />
lande at ringe med denne messeklokke, når nadverordene blev fremsagt og brødet blev til Jesu legeme.<br />
Den trefløjede altertavle fra ca. 1530 er udført på Claus Bergs værk<strong>sted</strong> i Odense. I midterfeltet vises<br />
korsfæstelsen med Jesus i midten, omgivet af engle, der opsamler blodet i alterkalken. Billedskæreren Claus<br />
Berg (død ca. 1535) fra Lübeck blev sammen med sine 12 svende kaldt til Danmark af kong Hans’ dronning<br />
Christine. Hun bad dem skære en altertavle til Gråbrødre Kirke i Odense, og da denne kirke mange år senere<br />
blev nedrevet, blev altertavlen overført til den nuværende domkirke i Odense. Også altertavlen i Vor Frue<br />
Kirke i Aarhus tilskrives Claus Berg og hans værk<strong>sted</strong>, og mellem de mange bestillinger må de altså også have<br />
haft tid til at udfærdige altertavlen i Bregninge.<br />
→ Bregninge Kirke, Vester Bregninge 15, 5970 Ærøskøbing.<br />
47. SØBY ÆRØ<br />
Ærøske minihertugdømmer<br />
ÆNGST mod vest slutter den ærøske del af <strong>Margueritruten</strong> ved havnen i Søby, hvorfra man<br />
L<br />
kan tage færgen til Faaborg eller til Fynshav på Als. I begge tilfælde tager overfarten en times<br />
tid, og både i Faaborg og i Fynshav kan man ”koble sig på” <strong>Margueritruten</strong> igen.<br />
<strong>Et</strong> par kilometer syd for Søby passerer man Søbygaard, som var hertug Hans den Yngres<br />
(1545-1622) domæne. Forhistorien er, at hertugdømmerne Slesvig og Holsten efter<br />
Frederik 1.s død i 1533 blev delt mellem hans tre sønner: Christian 3. tog den sønderborgske del med Als<br />
og Ærø, Adolf valgte Gottorp, og Hans (den Ældre) måtte så tage til takke med Haderslev. Da Christian 3.<br />
døde i 1559, måtte der en ny deling til – men vel at mærke kun af den del af hertugdømmerne, som Christian<br />
3. havde rådet over. Han havde tre sønner, som skulle tilgodeses: Frederik, Magnus og Hans (den<br />
Yngre). Magnus fik man forsørget ved at få ham anbragt som fyrstebiskop i Letland, og Frederik blev konge<br />
af Danmark som Frederik 2. Han tog selv det hele; først i 1564 tilstod han noget nølende broderen Hans<br />
Sønderborg og Nordborg amter med Ærø.<br />
75
Change language