Et sted på Margueritruten 1 opsat

ikke muligt at få lurerne til at lyde som andet end larm, men det har velsagtens også været meningen: På den
måde påkaldte man sig gudernes opmærksomhed, og når processionen var nået frem til den sø eller mose,
hvor offerstedet befandt sig, kastede lurblæserne deres horn i vandet. Måske havde bronzealderfolket en forestilling
om, at nogle af guderne boede i vandet, for samtlige lurer er fundet i moser.
Ud over lurerne er der gjort flere opsigtsvækkende fund ved Borgbjerg. Således kom der ved pløjning
i 1842 og 1874 i alt seks guldkar fra yngre bronzealder til syne, nemlig to større skåle, to bægre og to øsekar,
hvis hanke ender i stiliserede hestehoveder. I Neble lige nord for Boeslunde har man fundet i alt ti svære
guldarmringe, og samme sted kom ved et enestående fund i 2015 ca. 2.000 små guldspiraler for dagen. Arkæologerne
kan ikke sige, hvad disse guldspiraler har været brugt til, men måske har de været anvendt i forbindelse
med en religiøs tilbedelse af solguden.
Alt tyder således på, at folkene i og omkring Boeslunde i bronzealderen tilhørte en rig elite, hvis velstand
måske stammede fra handel; der er således kun et par kilometer til stranden neden for herregården
Espe, hvor Boeslundefolkene sikkert rådede over en landingsplads. Det kan også tænkes, at deres helligdom
var så betydningsfuld, at folk kom rejsende langvejs fra for at ofre til guderne netop her.
I middelalderen blev Boeslunde berømt for sin Hellig Kors-kilde, der efter sigende skulle kunne kurere
syge og værkbrudne for allehånde dårligdomme. Fra hele Sjælland valfartede man til kilden og den
store stenkirke med det dobbeltskibede kirkerum, som var blevet bygget omkring 1300 for at få plads til de
mange tilrejsende.
→ Boeslunde Kirke, Sønderupvej 11, 4242 Boeslunde.
81. SKÆLSKØR
Solskinsbyen
ER er noget med Skælskør og klimaet. Det har i mange år heddet sig, at der var flere solskinstimer
i Skælskør end noget andet sted i Danmark, og i turistbrochurerne kan man se
D Skælskør omtalt som ”solskinsbyen”. Det holder vistnok ikke for en nærmere prøvelse; i
hvert fald nåede Danmarks Meteorologiske Institut for nogle år siden frem til, at der var
flest solskinstimer på Læsø og Samsø i perioden 2006-15.
Ikke desto mindre var det antallet af solskinstimer, som sammen med den smukke beliggenhed i lystskoven
ved noret gjorde udslaget, da Skælskør blev udset som stedet, hvor der skulle opføres et Gigtsanatorium.
Den hvide funkisbygning fra 1933 var et af de allerførste behandlingstilbud til folk med gigt i Danmark,
og bygherren var Andelsforeningernes Sanatorieforening, som var blevet stiftet i 1904, og som navnlig
ydede et væsentligt bidrag til bekæmpelse af tuberkulosen i Danmark.
Skælskør Nor blev allerede i 1942 et vildtreservat, og siden er også Skælskør Fjord med den lille ø
Kidholm blevet omfattet af reservatbestemmelserne. Det hænger navnlig sammen med, at området benyttes
126