Et sted på Margueritruten 1 opsat

det end den kadavergymnastik, som indtil da havde fået landets bønderkarle til at svede bravt. Hans unge
mænd optrådte med nøgen overkrop eller i stramtsiddende trikot; deres bevægelser var ”yndefulde”, men
alligevel var kropssproget absolut kraftfuldt og maskulint.
Det var især opvisningerne i Europa og USA, som grundlagde Bukhs ry, og hans ”jordomrejse” i
1931 til Rusland, Kina, Japan, Korea, Canada, USA og Tyskland gjorde ham til nationalsymbol. I 1933 var
han første gang på besøg i Hitlers Tyskland og blev bjergtaget. Hans udtalelser om den tyske kansler og
hans parti var temmelig umisforståelige, og det var bestemt ikke den danske regerings kop te – slet ikke
efter at Bukh i oktober 1933 offentligt tilsluttede sig nazisternes opfattelse af hans gymnastik som repræsenterende
”noget af det ypperligste i den ariske race”. På den anden side var det officielle Danmark naturligvis
begejstret for reklameværdien i form af de positive signaler om Danmark, som Bukh sendte på sine
mange opvisningsturneer i udlandet.
Situationen blev mere og mere anstrengt, efterhånden som nazisterne vandt terræn i Tyskland. Selv
om han aldrig meldte sig ind i det danske nazistparti, var Bukhs begejstring ikke til at tage fejl af, og han
omgikkes med planer om at blive en slags ungdomsminister efter tysk forbillede. Efter besættelsen blev
Bukh arresteret, men dog ret hurtigt løsladt igen. Det lykkedes ham trods store vanskeligheder at genrejse
højskolen i Ollerup, men det blev aldrig det samme som før krigen. Stjernen var i den grad falmet, og en
Bukh-turné i Sønderjylland i 1946 måtte opgives.
→ Ollerup Gymnastikhøjskole, Svendborgvej 3, 5762 Vester Skerninge.
53. BRÆNDEGÅRD
Lykken smilte ikke til Lykke
ELLEM Vester Åby og Brahetrolleborg går Margueritruten langs bredden af Brændegård
sø, der er Fyns næststørste sø (den største er Arreskov sø). Søen har navn efter her-
M regården Brændegård, der – bortset fra en kort periode på tre-fire år – altid har delt
skæbne med Brahetrolleborg. Brændegård indgik i oprettelsen af baroniet Brahetrolleborg
i 1672 og blev i 1700-tallet benyttet som baroniets enkesæde. Den nuværende
hovedbygning stammer fra tiden omkring 1880.
Den korte periode som selvstændig herregård var en direkte følge af, at adelsmanden Kaj Lykke
(1625- 99) i 1646 af sin hovedrige far, Frands Lykke, blev sat til at bestyre Brahetrolleborg, som på daværende
tidspunkt kaldtes Rantzausholm. Den unge Kaj var vistnok en udmærket godsadministrator, og da
han i 1656 arvede alle faderens godser, var han med ét slag en af landets rigeste mænd. Men han blev først
og fremmest kendt for sine erotiske eventyr og sin åbenmundethed. Det blev hans skæbne, for i et brev til en
af sine elskerinder omtalte han Frederik 3.s dronning Sophie Amalie i meget lidt høviske vendinger og beskyldte
hende sågar for utroskab med sine lakajer. Han kunne muligvis have klaret frisag, hvis ikke det fa-
84