Et sted på Margueritruten 1 opsat

39. BANDHOLM
Koleralægen
ADEPLADSEN i Bandholm hørte først under Maribo Kloster og blev siden overtaget af
L
Knuthenborg gods, der i 1842 anlagde en egentlig havn. Det var i den store kornsalgsperiode,
og faktisk var havnen i en årrække Danmarks tredjestørste kornudskibningshavn.
Bandholm voksede og fik et købstadslignende præg med de karakteristiske, gule bindingsværkshuse.
Lensbaronen havde også en finger med i spillet, da Danmarks første privatbane
fra Maribo til Bandholm blev anlagt i 1869. Den blev nedlagt i 1952, men ”genopstod” ti år senere som
Danmarks første veteran-jernbane.
I 1870 boede der omkring 900 mennesker i Bandholm, og der var ikke mindre end 53 forretninger,
blandt dem flere banker, tre købmænd og to hoteller. I Havnegade lå de store kornmagasiner, hvoraf Hvedemagasinet
fra 1850 er bevaret og i dag anvendes som kulturhus.
Netop i 1850, nærmere bestemt i august måned, blev Bandholm ramt af en omfattende koleraepidemi.
Det var det første, større udbrud af ”asiatisk kolera” i Danmark, og det ramte en af byens mest velhavende
og ansete familier. Efter mindre end et døgns sygdom døde handelsfuldmægtig Lund, hans hustru og
familiens husassistent Johanne Jørgensdatter, der var den første, der blev smittet.
Den 26. august skrev Justitsministeriet til den unge læge Peter Ludvig Panum (1820-85) og pålagde
ham hurtigst muligt at begive sig til Bandholm. I 1846 var det lykkedes ham at bekæmpe både en tyfusepidemi
og en voldsom mæslingeepidemi på Færøerne, så man mente, at han måtte have gode forudsætninger
for at dæmme op for koleraen på Lolland. Inden han nåede frem, var der konstateret fem ny koleratilfælde.
Han fik afspærret Lolland fra søsiden og isolerede de syge i en del af Lunds hus, som ved bistand
fra grev Knuth blev indrettet til et kolerahospital med 13 senge. Det lykkedes at inddæmme sygdommen, og
sidst i september var epidemien overstået: 28 personer var blevet angrebet, og af dem døde 15.
Panums konsekvente karantæne- og afspærringsmetoder vakte imidlertid kritik hos den etablerede
lægestand, fordi de var i modstrid med de gængse smittebehandlingsmetoder, og det endte sågar med, at
han måtte fratræde sin kandidatstilling på Almindelig Hospital i København. Havde man fulgt Panums metoder,
ville koleraen antagelig have krævet langt færre liv, da den for alvor slog til i København og Aarhus i
1853. Panum selv tog mod et tilbud om et professorat i Kiel og vendte først tilbage til København i 1864.
Det sundhedsfaglige fakultet ved Københavns Universitet holder i dag til i ”Panumbygningen” på Blegdamsvej.
→ Bandholm Havn, Havnepladsen, 4941 Bandholm.
65