Et sted på Margueritruten 1 opsat

På Ærø gav hertug Hans sig til at udvide sine besiddelser, og omkring 1580 byggede han jagtslottet
Søbygaard. Det indebar anlæggelsen af de to borgholme med tilhørende stensætninger samt opførelsen af
en bindingsværksgård i to etager med et tårn, som ikke tjente noget praktisk formål, men udelukkende
skulle vise ejerens status og fyrstelige værdighed.
Efter Hans’ død gentog historien sig: Hans overlevende sønner skulle tilgodeses med et passende
landområde. Det blev til fem minihertugdømmer, nemlig Sønderborg, Nordborg, Ærø, Glücksburg og
Plön. Ærø tilfaldt den ældste søn Christian (1570-1633), men han valgte ikke at slå sig ned på Søbygaard;
han indrettede sit beskedne hof på den længst forsvundne gård Gråsten sammen med sin husholderske. Da
Christian døde, giftede husholdersken sig med kammertjeneren, mens Ærø blev delt mellem de fire resterende
hertuger. Søbygaard tilfaldt hertug Joachim Ernst (1595-1671) af Plön, men da en af hans efterkommere
i 1729 lavede en byttehandel med Frederik 4., blev Søbygaard (og kort efter hele Ærø) ”hertugfri”
og underlagt den danske konge som del af hertugdømmet Slesvig.
Omkring midten af 1700-tallet gik man i gang med en tiltrængt renovering af Søbygaard, som indebar
både ombygning og forkortelse af hovedbygningen, hvorved den ifølge en præsteindberetning fra 1755
”har mistet meget af sin forrige anseelse”. I 1772 købtes gården af amtsforvalter Christian Hansen, og efter
hans død giftede enken Anne Cathrine (1781-1849) sig med kirkeinspektør Ove Fabricius (1762-1821).
Da Anne Cathrine blev enke for anden gang, fortsatte hun med at drive Søbygaard til sin død.
Søbygaard (Jørgen Hansen)
Under disse ejere fandt en løbende renovering af Søbygaard sted, som helt fjernede det hertugelige
præg og gav hovedbygningen sit nuværende udseende. De følgende ejere drev gården frem til 1965, hvor
de frasolgte hovedbygningen. Den var på daværende tidspunkt nedrivningsmoden, men heldigvis lykkedes
76