Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
moner – som er fredede og derfor ikke må plukkes. De hvide anemoner må man derimod gerne plukke en<br />
buket af.<br />
Ikke langt herfra og lige ud til vandet ligger teltpladsen, som kun er for telte og teltvogne, og som<br />
siges at være Danmarks ældste af slagsen. Teltpladsens historie går tilbage til begyndelsen af 1920’erne,<br />
hvor spejdere, vandrere og andre friluftsmennesker fik tilladelse af skovløberen til at slå et telt op. Den dag i<br />
dag er der ingen elektricitet på pladsen, og den eneste ”luksus” er en toiletvogn med bad. Hverken biler<br />
eller campingvogne er tilladt, og der er kun adgang for telte.<br />
→ Esterhøj, Høvevej 57, Høve, 4550 Asnæs.<br />
93. VIG<br />
Uroksen fra Vig<br />
ORT før Vig når <strong>Margueritruten</strong> på sin vej gennem Odsherred til den beskedne landsby<br />
K<br />
Jyderup. Lige syd for landsbyen støder man på vejnavnet Uroksevej, og det er der en god<br />
forklaring på. I forbindelse med tørvegravning i mosen fandt husmand Jens Peter Jensen<br />
nemlig i 1905 et skelet af en forhistorisk urokse, og ved hjælp af kulstof 14-datering af<br />
knoglerne har man kunnet fastslå, at den må være død omkring 8.600 f.Kr. I to af ribbenene<br />
fandtes pilespidser af flint, og der er derfor næppe tvivl om, at oksen er blevet anskudt af en stenalderjæger<br />
og derefter løbet ud i mosen, hvor den druknede. Finde<strong>sted</strong>et på Uroksevej ligger lige op til haven ved<br />
det første husmands<strong>sted</strong> på højre hånd, og i vejkanten er rejst en mindesten. Skelettet kan ses i udstillingen<br />
Danmarks Oldtid på Nationalmuseet.<br />
Jens Peter Jensen fik en dusør på 150 kr., hvad der dengang var en betragtelig sum, men stenalderjægeren<br />
må have ærgret sig. Sagen var, at et stort dyr som en urokse ikke blot udgjorde et solidt måltid, men<br />
skindet kunne gøre nytte som beklædning, og knoglerne kunne finde anvendelse som køller, økser og fiskespyd.<br />
I denne den ældste del af stenalderen, som kaldes Maglemosetiden, skiftede Danmarks første jægere<br />
og samlere boplads flere gange i løbet af året, afhængig af hvor de kunne finde føde, og en urokse var et eftertragtet<br />
bytte.<br />
Men jagten på urokser var næppe helt ufarlig; dyret vejede tæt på 1.000 kg, og skulderhøjden var<br />
næsten to meter. I stenalderen var uroksen, der er stamfar til tamkvæget, udbredt i store dele af Europa,<br />
Asien og de nordafrikanske kystområder, men den uddøde på Sjælland og Fyn for ca. 7.000 år siden, mens<br />
den holdt stand i Jylland i endnu et par årtusinder. Den sidste europæiske urokse blev dræbt i Polen så sent<br />
som i 1627.<br />
At uroksen spillede en stor rolle i forhistorisk tid, fremgår af de farvestrålende malerier, som bl.a. findes<br />
i Lascaux-hulerne i Frankrig. Hulemalerierne viser, at de mægtige tyre havde en sortbrun pels med en<br />
143