You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
det at danne en selvejende institution, som kunne købe hovedbygningen i 1991. Derefter blev borgbanken<br />
og gården restaureret, og i en årrække indtil 2021 hørte gården under Ærø Museum. I skrivende stund er<br />
Søbygaard indrettet som besøgscenter for Geopark Det Sydfynske Øhav.<br />
→ Besøgscenter Geopark Det Sydfynske Øhav, Søbygaard, Søbygårdsvej 2, 5985 Søby Ærø.<br />
soebygaardaeroe.dk<br />
48. SIØ<br />
Trædestenen<br />
IØ er trædestenen mellem Tåsinge og Langeland, som man passerer i løbet af et øjeblik, når<br />
S<br />
man i dag i bil suser mellem de to øer. Men før byggeriet af dæmningen og lavbroen til Tåsinge<br />
i 1960 og højbroen til Langeland i 1962 var Siø en isoleret klat jord, der adskiltes fra<br />
Tåsinge af Siøsund og fra Langeland af Rudkøbing Løb. Før brobyggeriet måtte man tage<br />
færgen mellem Vemmenæs på Tåsinge og Rudkøbing, der sejlede i en bue uden om Siø.<br />
Da Achton Friis i 1920’erne vagabonderede i de danske farvande sammen med maleren Johannes<br />
Larsen for at samle materiale til trebindsværket ”De danskes øer”, kom han også forbi Siø: ”Midt imellem<br />
Langeland og Tåsinge ligger den lille flade ø – som en tankestreg mellem to strofer i et digt… I landskabelig<br />
som i anden henseende byder øen ikke på større mærkværdigheder”.<br />
I virkeligheden er Siø fire små jordklatter, nemlig selve Siø samt Skovø, der ligger nærmest Tåsinge,<br />
og to bittesmå, søndenøs holme ved navn Lille Fugleø og Store Fugleø. Siø hørte i 1800-tallet til det nordlangelandske<br />
gods Nedergaard, og ifølge en beskrivelse fra 1837 blev øen brugt til græsning for godsets<br />
malkekvæg. Godset havde etableret et mejeri, et såkaldt hollænderi, på Siø, og der var også en svinesti med<br />
30 grise. Der var ikke en eneste busk på Siø, mens Skovø, der også blev anvendt til græsning, dog kunne<br />
prale af nogle små egetræer (deraf velsagtens navnet).<br />
De to øer var adskilt af et smalt farvand, men i 1861 byggedes dige og dæmning, og vandet blev udpumpet,<br />
således at der opstod et areal, som kunne anvendes til planteavl. På østsiden af Siø befandt der sig<br />
en anløbsbro, som var øens eneste forbindelse med omverdenen; herfra blev øens afgrøder og levende svin<br />
udskibet og sejlet til Rudkøbing. I 1921 registrerede Achton Friis og Johannes Larsen forpagtergården fra<br />
1861, hvor bestyreren boede, samt seks næsten nye arbejderhuse.<br />
Øen blev solgt i 1922 til et familiekonsortium med købmand Peter Hansen Pedersen fra Humble på<br />
Langeland i spidsen, og han endte med at blive eneejer af øen. Han slog sig på dyrkning af fodersukkerroer,<br />
i 1925 byggede han en skole på øen, hvor én lærer frem til ca. 1950 underviste øens syv-otte børn, og i<br />
1942 fik gården et nyt stuehus. Han vedligeholdt efter bedste evne digerne rundt om øen, men i 1945 betød<br />
en stormflod, at mere end en tredjedel af øen blev oversvømmet af saltvand, og Statens Landvindingsudvalg<br />
gik med til at støtte byggeriet af forstærkede diger på Siø.<br />
77
Change language