11.03.2024 Views

Et sted på Margueritruten 1 opsat

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Lige vest for Måle kommer man netop til herregården Hverringe, som man kan skimte fra vejen. Den

første, kendte ejer var holsteneren Claus Limbek midt i 1300-tallet, omkring år 1500 sad slægten Ulfeldt

her i et par generationer, og da slægten Lykke i 1532 overtog gården, blev den her i 130 år. Det var Jørgen

Pedersen Lykke (1515-83), som omkring 1575 byggede et dobbelt renæssancehus, som stod indtil 1790,

hvor det blev erstattet af den nuværende, trefløjede hovedbygning.

Jørgen Lykke var en overmåde rig mand, der ejede adskillige herregårde, og hans største bedrift var

opførelsen af herregården Overgård ved Mariager Fjord. Det skadede ham næppe, at han stod Frederik 2.

meget nær, og at de begge var inkarnerede kortspillere, der ikke gik af vejen for store indsatser. I sin ungdom

havde han været i den franske konges tjeneste, og da han kom hjem til Danmark igen, blev han medlem

af rigsrådet og slået til ridder. Frederik 2. brugte ham i forbindelse med adskillige diplomatiske sendelser,

og mere end én gang forstrakte Jørgen Lykke kongen med et lån, når han var i forlegenhed. Men Lykke var

næppe særlig elsket af sine standsfæller; de syntes, at han var et nummer for ”fransk”, og at han omgav sig

med unødig luksus. Det hed sig, at han spiste af sølvfade, og at han på Overgård havde en sal med forgyldt

gulv. Fra 1737 har Hverringe været ejet af slægten Juel.

→ Viby Kirke, Viby Bygade 18, 5370 Mesinge.

→ Hverringe, Hverringevej 206, 5300 Kerteminde. hverringegods.dk

77. RISINGE

Anton Rosens tårn

OGENLUNDE midtvejs mellem Kerteminde og Nyborg passerer Margueritruten den

N

sjældent maleriske bindingsværksherregård Risinge. Oprindelig var Risinge en landsby

med flere gårde, men i 1660’erne oprettede Jens Madtzen Rosenberg (ca. 1618-82)

herregården med udgangspunkt i to af gårdene, som han havde overtaget fra kronen.

Rosenberg var først slotsskriver og dernæst ridefoged på Nyborg Slot. I 1653 blev han

rådmand i Nyborg, og karrieren kronedes med posten som kongeligt udnævnt borgmester i Odense fra

1666.

Borgmesteren fik i alt ti børn, og datteren Helvegs mand Thomas Købke (ca. 1642-93) kom til at

overtage Risinge. Han var købmand i Nyborg, og selvom han i 1667 blev tiltalt for at have indført et oksehoved

vin uden at betale told, nævnes han alligevel i 1668 som ”overkøbmand” og dermed den købmand, der

var valgt til at mægle i civile stridsmål. Året efter måtte han imidlertid lide den tort at modtage en alvorlig

henstilling fra byens magistrat om at holde sig til lovens bogstav, hvilket han lovede højtideligt at beflitte sig

på. Samme år tog han borgerskab som brygger, og året efter købte han en gård på torvet i Nyborg. I 1671

blev han kongeligt udnævnt rådmand i Nyborg, og i 1689 blev han ejer af Risinge efter at have købt medarvingerne

ud.

120

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!