Et sted på Margueritruten 1 opsat

En smal og snoet stentrappe ved kirkedøren, der er bygget ind i den svære mur, fører op til ”ovensalen”,
som er et stort, lyst rum med seks romanske dobbeltvinduer. Spørgsmålet er naturligvis, hvad dette
rum har været benyttet til. Det er over 3½ meter højt, og alene af den grund må man nok konkludere, at det
ikke har skullet tjene forsvarsformål, således som det var tilfældet med de bornholmske rundkirker. Rummet
er præget af fire firkantede søjler, men der har ingen åbning været mellem søjlerne, så meningen har heller
ikke været at skabe et særligt rum til herskabet, hvorfra de kunne bivåne messen nede i kirken. Mest sandsynligt
er derfor, at der er tale om et særligt ceremonirum, beregnet for slægtens medlemmer. Her kunne de
mødes i fred for menighedens øjne, diskutere slægtens anliggender og komme til enighed om den politik,
slægten skulle følge. Blandt emnerne har givetvis også været indgåelse af ægteskaber, arvespørgsmål og bilæggelse
af tvistigheder mellem slægtens medlemmer.
Da kirken omkring 1500 forfaldt, var Hvideslægtens dominans for længst ophørt, og der var tilsyneladende
ingen, der havde magt og pengepung til at vedligeholde kirken. I årene 1890-92 gennemførtes en
storstilet restaurering ved arkitekt H.B. Storck, hvorved kirken i det store hele blev ført tilbage til sit oprindelige
udseende. Ved hjælp af en trætrappe kan man klatre op i det ottekantede tårn, hvorfra man har en
glimrende udsigt.
→ Bjernede Kirke, Bjernede Kirkevej 1A, 4180 Sorø.
90. SÆBY
Den tredje hustru
ARGUERITRUTEN går øst om Danmarks fjerdestørste sø, Tissø, der under sidste istid
M
var et såkaldt dødishul. Det vil sige, at her lå en isklump fra en gletsjer, som efterhånden
smeltede og efterlod en fordybning i terrænet. Tissø er kendetegnet af, at vandstanden
svinger meget, således at de brede enge og rørskove sagtens kan være dækkede af vand
om foråret, men tørlagte om sommeren. Navnlig på øst- og sydsiden byder søen på et
rigt fugleliv: Her yngler klyden, dværgternen, knopsvanen, grågåsen, rørhøgen, blishønen, stor præstekrave
og gul vipstjert, og især om efteråret ser man mange træk- og rastefugle. Der er to ynglende havørnepar
i området, og også musvåge, rød glente og vandrefalk optræder jævnligt.
Ved søens sydøstlige ende ligger landsbyen Sæby, ved søbredden en kilometers penge nord for landsbyen
ligger Sæby Kirke og lidt inde i landet Sæbygård. Ligesom i Fjenneslev, Bjernede og Sorø var det Hvideslægten,
som stod for kirkebyggeriet. Der har først ligget en trækirke her, men det var efter al sandsynlighed
Asser Rig (ca. 1080-ca. 1151), som byggede stenkirken, og det er da givetvis også ham, vi kan takke
for de romanske kalkmalerier i apsishvælvingen. De dateres til ca. 1125 og er dermed samtidige med byggeriet
af kirkens kor. Vi har givetvis at gøre med Sjællands ældste kalkmalerier, og motivet genfindes i en
139