Et sted på Margueritruten 1 opsat

den dag i dag bærer vidnesbyrd om deres dominerende indflydelse, tydeligst i kirkerne i Fjenneslev, Sorø og
Kalundborg. Der findes næppe nogen anden slægt, der har fostret så mange koryfæer som netop Hvideslægten.
Den kan således tælle ikke færre end 10 biskopper, hvoraf halvdelen endda blev ærkebiskopper,
og at to af slægtens kvinder kom på tronen som dronninger af Sverige. Slægten er endvidere kendetegnet
ved dens meget nære forhold til kongemagten – ja, i et par tilfælde var det endda takket være medlemmer af
slægten, at en konge kom til magten – eller mistede den.
Allerede Skjalm Hvide var nær ven af kong Erik Ejegod, men slægtens mest fremtrædende medlem
var ærkebiskop Absalon (ca. 1128-1201), der var barnebarn af Skjalm Hvide. Hans rolle i forbindelse med
Valdemar den Stores magtovertagelse kan næppe overdrives. Efter Valdemar Sejrs død delte slægten sig
imidlertid i stridende fraktioner, og som regel optrådte de som fjender af den siddende konge; de havde
sandsynligvis en finger med i spillet i drabene på Erik Plovpenning og Erik Klipping.
Bjernede Kirke (Jens Cederskjold WP)
Men tilbage til kirken i Bjernede: Dens mure er godt 1½ meter tykke og består af kampesten, der er
hentet på marker i nærheden. Det interessante er imidlertid, at i omkring syv meters højde afløses kampestenene
af mursten. Netop midt i 1100-tallet fik man på Sjælland kendskab til at brænde ”munkesten” – og
dette noget mere håndterbare byggemateriale har man altså valgt at bruge til den øverste del af kirkemuren.
Våbenhuset er først bygget til på et senere tidspunkt, så de første kirkegængere trådte direkte ind i det
runde og temmelig dunkle kirkerum. Man skal i øvrigt ikke undre sig over, at rummets diameter kun er en
halv snes meter; i den katolske tid sad man nemlig ikke ned, men stod op og overværede messen.
138