Et sted på Margueritruten 1 opsat

I 1310 sørgede biskoppen i Roskilde for, at Kimmerslev kirke kom til at høre til Antvorskov Kloster
ved Slagelse, men efter Reformationen i 1536 blev den kronens ejendom og kom derefter til herregården
Svenstrup (som man passerer på Margueritruten kort før Borup). Først i 2013 overgik kirken til selveje.
Fra Kimmerslev kan man foretage en afstikker til moseområdet Dyndet, hvor der før i tiden blev gravet
efter tørv – ikke mindst under 2. Verdenskrig, hvor manglen på brændsel var stor. I dag er området en
lille naturperle med et rigt plante- og dyreliv og med en badesø, som er opstået, fordi der også blev gravet
grus i stor stil i området. Tæt på søen er der en trappe, som fører op på toppen af en af højderyggene, hvorfra
man har vid udsigt over området.
Ad Dyndetvej kommer man til traktørstedet ”Malerklemmen”, der er indrettet i en gammel gård fra
1750’erne, hvor der om eftermiddagen bl.a. serveres hjemmelavede æbleskiver og gammeldags æblekage.
Et stenkast eller to fra ”Malerklemmen” ligger ”Mosehuset”, som blev bygget i 1893 som bolig for de folk,
der arbejdede i mosen eller i skoven. I 1954 åbnede Marie Hansen ”Mosehusets Købmandshandel”, og fra
1974 har her været tehandel med mindst 200 forskellige teblandinger. Man kan også købe krydderier,
bolsjer, kandis, kaffe og mange andre varer, som hører en god, gammeldags købmandshandel til. I gården
bag butikken ligger ”Bedstes pandekagehus”, hvor man kan få de dejligste pandekager langet ud gennem
vinduet.
→ Kimmerslev Kirke, Slusevej 1 A, 4140 Borup.
→ Malerklemmen, Ved Kildepladsen 4, 4140 Borup. malerklemmen.dk
→ Mosehuset, Dyndetvej 30, 4140 Borup. mosehuset.dk
16. KØGE
Claras kirkegård
ÅR Margueritruten kommer til Køge ad Ringstedvej, kan man dreje til venstre ad Gl.
N
Ringstedvej og Gammel Køgegaard til herregården af samme navn. Den blev i 1775
overtaget af den lokale landmand Rasmus Carlsen (1739-89), hvis enke byggede den
klassicistiske hovedbygning, mens sønnesønnen Hans Carlsen (1810-87) lod de gamle
sidefløje erstatte af pavillonerne i to etager.
Hans Carlsens søster Marie (1813-54) havde først været gift med Harald Toft til Rønnebæksholm,
men han døde i 1841, og i 1851 indgik hun sit andet ægteskab med præsten og salmedigteren N.F.S.
Grundtvig (1783-1872). Marie Toft beskrives som en varm og begavet kvinde, og i hende havde Grundtvig
fundet en “soulmate”, med hvem han kunne tale om de åndelige emner, der optog ham.
Ægteskabet med Marie Toft var også Grundtvigs andet og vakte på grund af aldersforskellen en del
forargelse i samtiden. Puritanere hæftede sig også ved, at de rent ud sagt var forgabt i hinanden – også mens
31