Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
i 1528, og med Reformationen i 1536 blev klostergodset inddraget under kronen. Hele Lolland-Falster<br />
blev givet til Frederik 2.s unge dronning Sophie (1557-1631), da hun blev enke i 1588. Hun var en overmåde<br />
energisk dame, som satte et betydeligt fingeraftryk på det forhenværende kloster, selv om hun foretrak<br />
at opholde sig på slottet i Nykøbing.<br />
Også Frederik 3.s enke Sophie Amalie kom på ”aftægt” på Lolland-Falster, men i 1719 mageskiftede<br />
Jens Juel-Vind (1694-1726) sig til Hal<strong>sted</strong> Kloster, som han navngav Juellinge. Siden da har Hal<strong>sted</strong> Kloster<br />
været i slægtens eje, og den nuværende ejer er niende generation.<br />
Allerede i enkedronning Sophies tid var der blevet opført en ny sydfløj, der opkaldtes efter hende, og i<br />
1740’erne tilføjedes en lav vestfløj i én etage mellem dronningens hus og kirken, som blev ombygget ved<br />
samme lejlighed. Resultatet var et relativt symmetrisk anlæg, som stilmæssigt blandede barok og rokoko. I<br />
1840’erne nedrev man imidlertid den lave vestfløj og opførte en nygotisk hovedbygning i to etager, der kom<br />
til at stå frit uden forbindelse med kirken eller de øvrige fløje.<br />
I 1740 anlagdes en barokhave i fransk stil, men den blev nedlagt i 1860. Den genskabtes i 1920,<br />
men blev atter opgivet i 1960’erne. Man kan dog stadig ane den gamle barokhave med dens terrasseniveauer.<br />
Parken er åben fra 1. april til 1. oktober, mens kirken er åben alle hverdage undtagen mandag i sommerperioden.<br />
→ Hal<strong>sted</strong> Kloster, Maribovej 250, 4900 Nakskov. hal<strong>sted</strong>kloster.dk<br />
41. NAKSKOV<br />
Det hvide guld<br />
ANMARKS sukkereventyr tog sin begyndelse på Lolland, Falster og Møn, og når man følger<br />
<strong>Margueritruten</strong> på ”Sydhavsøerne”, bliver man jævnligt mindet om sukkerroerne og<br />
D den enorme betydning, som ”det hvide guld” fik for øernes udvikling. Det begyndte i Holeby<br />
på Lolland og fortsatte med oprettelsen af sukkerfabrikker i Maribo, Sakskøbing,<br />
Nykøbing Falster, Nakskov og Stege – og hver sukkerfabrik havde et lille net af saftstationer<br />
og i en periode desuden kilometervis af smalsporede roebaner knyttet til sig.<br />
Sukker var oprindelig et eksotisk produkt, der blev udvundet af sukkerrør. Danmark fik sit sukker fra<br />
De Dansk-Vestindiske Øer, men omkring år 1800 fandt man ud af, at man også kunne bruge sukkerroer til<br />
at fremstille sukker – og det førte til, at den første danske sukkerfabrik blev bygget i Tranekær på Langeland<br />
i 1811. Dette forsøg slog imidlertid fejl og medførte i første omgang, at interessen for sukkerroer kølnedes<br />
betragteligt i Danmark.<br />
Men så skete der pludselig en hel masse. I Holeby byggede de to brødre Erhard og Johan Ditlev Frederiksen<br />
”Sukkerfabrikken Lolland” for egen regning og risiko; de var selv begyndt at dyrke sukkerroer og<br />
placerede fabrikken midt mellem deres to gårde. Præcis samtidig dannede en kreds af erhvervsfolk med den<br />
67