Et sted på Margueritruten 1 opsat

met i ASA-filmstudierne i Lyngby: Helten sad på en hestesaddel, mens en film med galopperende ryttere
blev projiceret op på væggen bag ham.
→ Risinge, Risingevej 7, 5540 Ullerslev. risinge.dk
78. NYBORG
Borgmesterens gård
YBORG har siden tidernes morgen været et vigtigt knudepunkt, som man nødvendigvis
N
måtte passere, når man skulle gennem landet fra øst til vest eller omvendt. Det var af stor
betydning at kunne kontrollere dette overfartssted midt i riget, og borgen ved Nyborg
blev mødested for Danehoffet, hvor kongen satte adel og gejstlighed stævne for at afgøre
rigets vigtigste sager. Et forslag om, at Nyborg skulle være landets hovedstad, fængede
hos Christian 3., som udbyggede slottet, gennemførte vældige fæstningsarbejder, omstrukturerede Nyborgs
byplan og skabte den kongelige dyrehave og den store turneringsplads foran slottet.
Det hele var tilendebragt i 1549, men storhedstiden varede kun kort. Da Christian 3. døde i 1559 og
blev afløst af Frederik 2., blev dagsordenen pludselig en helt anden. Frederik 2. var aldeles uinteresseret i
Nyborg; han ville hellere gå på jagt i Nordsjælland, hvor han byggede sig et net, lille jagtslot, som siden blev
til Frederiksborg Slot. København og ikke Nyborg blev landets hovedstad, men Nyborgs rolle som trafikalt
og handelsmæssigt knudepunkt ændrede sig ikke, og det forstod byens købmand naturligvis at udnytte.
Desværre bukkede nogle af byens store købmandsgårde under for en forfærdelig bybrand i 1797; kun Vor
Frue Kirke, præstegården, Korsbrødregården fra omkring 1430 og Mads Lerches gård fra 1601 undgik at
blive flammernes bytte.
Mads Lerches gård kaldes også Borgmestergården, og Mads Lerche (ca. 1560-1608) kan vel bedst
beskrives som datidens matador i Nyborg. Han var gårdmandssøn, men tjente en formue på at handle med
korn, og i 1600 nåede han helt til tops i Nyborg, da han blev borgmester. På sit visitkort kunne han også
skrive købmand, skibsreder og tolder – og når hans skibe sejlede norsk tømmer til Frankrig og Spanien, tog
de vin med hjem. Det var givetvis en lukrativ forretning, ikke mindst fordi han som borgmester havde monopol
på al vinhandel i Nyborg. Borgmestergården rummede ikke blot borgmesterens kontor, hvor han modtog
byens gæster, men var desuden købmandsgård med forretning og bolig for familien Lerche.
Sønnen Jacob Lerche overtog både borgmestertitlen, handelsvirksomheden og borgmestergården,
som han udvidede med to sidelænger i 1630’erne. Lercheslægten ejede gården indtil omkring 1680, og
den blev derefter anvendt til mange forskellige formål.
I 1911 stiftedes en museumsforening i Nyborg, og ved hjælp af en apoteker fra Vester Skerninge og
en bankdirektør med fynske aner i Omaha i Nebraska, USA, lykkedes det at købe og istandsætte gården.
122