Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Ambrosiusegen (Jørgen Hansen)<br />
I 1747 døde Ambrosius Stubs kone, kun 31 år gammel. Det gjorde naturligvis ikke tilværelsen lettere,<br />
og samtidig plagedes han i stigende omfang af leddegigt. Det faldt ham stadigt sværere at være den<br />
”naturens muntre søn”, som var en del af forudsætningen for ansættelsen hos Niels Juel, og i 1752 sagde<br />
han op og rejste til Ribe, hvor han fik hjælp af nogle af sine gamle studiekammerater, der sørgede for, at han<br />
kom til at bestyre en lille skole for børn af byens spidser. Men det gik stadig ned ad bakke med Ambrosius<br />
Stub, og i 1758 døde han efter længere tids sygdom og blev begravet på Ribes Skt. Catharinæ kirkegård.<br />
Man kan ikke lade være med at undre sig over, at han ikke på et eller andet tidspunkt tog et dygtigt tag<br />
i sig selv og brugte sine evner på en langt mere konstruktiv måde. Men det interesserede ham ikke, og det<br />
gik ham tilsyneladende ikke særligt på, at hans liv i mere end én forstand var så fattigt. Hans kald var at more<br />
og at skrive digte – lige fra svulstige digte i barokstil til drikkeviser, der kan minde om svenskernes store<br />
Bellman. Langt det meste er gået i glemmebogen i dag, lige bortset fra forårsvisen ”Den kiedsom Vinter gik<br />
sin Gang”.<br />
→ Ambrosiusegen, Nørreskovvej 1, Tåsinge, 5700 Svendborg.<br />
79
Change language