Et sted på Margueritruten 1 opsat

sted, nemlig billedet af Jesu fødsel. Maria har taget sine sko af og står i knælende fødestilling, mens Jesusbarnet
ligger i stråleglans på staldens gulv. Til venstre snorksover Josef med hånden under sin kind og er
altså gået glip af hele miraklet. Til højre i billedet ses imidlertid endnu en figur, som ikke har det fjerneste
med begivenheden i Betlehem julenat at gøre. Hun knæler, iført pilgrimsdragt, og hun har en taske over
skulderen og en vandrerstav i hånden.
Der kan ikke være tvivl om, at figuren er den hellige Birgitta, og at inspirationen til dette billede
stammer fra hendes visioner. Birgitta af Vadstena (ca. 1303-73), der tilhørte en svensk stormandsslægt,
blev gift som 14-årig, og i ægteskabet fødte hun otte børn. Både som barn og som voksen havde hun religiøse
syner og åbenbaringer, og i 1341-42 var hun med sin mand på pilgrimsrejse til Santiago de Compostela
i Spanien. De indtrådte derefter begge i cistercienserklostret i Alvastra ved Vättern i Sverige, og da
hendes mand døde et par år senere, helligede hun sig fuldt og helt religiøse opgaver. Hun så det som sin
mission at frigøre troen for vildfarelser og at bibringe menneskene et sandt guddomsliv gennem åndelig fordybelse.
Hun tilbragte den sidste tredjedel af sit liv i Rom og var også på pilgrimsrejse til Det hellige land.
Hendes åbenbaringer blev nedskrevet efter hendes diktat, og i 1370 havde hun en åbenbaring, hvor
jomfru Maria viste hende, hvordan Jesu fødsel gik for sig. Birgitta så, hvordan Maria tog sine sko af og lagde
sin kappe fra sig, og hvordan hun derefter knælede med ryggen til krybben og fødte i denne stilling. Hun så
også det blændende lys, som udstrålede fra den nyfødte, og at Maria bøjede sig over sin søn med foldede
hænder og sagde: ”Vær velkommen, min Gud, min herre og min søn”. Det er denne scene, som er gengivet
på kalkmaleriet i Undløse Kirke – ned til mindste detalje i overensstemmelse med Birgittas åbenbaring.
Birgitta grundlagde birgittinerordenen, som etablerede to klostre i Danmark, nemlig i Maribo og Mariager,
og efter sin død blev hun helgenkåret. Som oftest afbildes hun netop med taske og vandrestav, og
hun er blevet symbolet på en pilgrim. Hendes bøn er blevet alle pilgrimmes bøn: ”Herre, vis mig din vej, og
gør mig villig til at vandre den”.
→ Undløse Kirke, Hovedgaden 2, Undløse, 4340 Tølløse.
100. HOLBÆK
Elefantens ishus
Å hjørnet af Bysøstræde og Bagstræde i Holbæk ligger et ishus. Det lille, rødkalkede bindingsværkshus
i 1½ etage har imidlertid ikke været en iskagebod, men et ishus i ordets
P mest bogstavelige betydning. Det blev opført i 1857-67 af Holbæk Elefant Apotek, og
formålet var at opbevare den råis, som man i isvintre huggede på søen eller fjorden. Isblokkene
blev transporteret til ishuset og pakket godt ind i tørvesmuld eller andet isoleringsmateriale,
så det kunne holde sig hele året. Apotekeren brugte isen i forbindelse med sin fremstilling af medikamenter
og i sin egen husholdning. Huset blev istandsat i 1978 og anvendes i dag af Museum Vestsjæl-
153