Et sted på Margueritruten 1 opsat

Da Sidsel Høeg døde, blev Steensgaard købt af Wenzel Rothkirch (1597-1655), som i 1626 havde
lånt Christian 4. sin hest og derved reddet kongen fra tilfangetagelse efter nederlaget ved Lutter am Barenberg.
Han blev belønnet med stillingen som hofmarskal, men fra 1631 koncentrerede han sig om sine efterhånden
ganske omfattende godsbesiddelser. Herefter fulgte en periode med borgerlige ejere i skikkelse af
Jens Christensen Heden og hans søn Frederik Jensen Hein (1691-1751), der i 1737 giftede sig med Susanne
Brahe (1700-60) fra Østrupgård. Efter hans død iværksatte hun en omfattende renovering, der i store
træk gav anlægget det udseende, som det har i dag.
Efter hende gik gården i 1786 til slægten Bille-Brahe, og i 1897 hed ejeren Henrik Bille-Brahe-Selby
(1870-1938). Slægtens hovedsæde var Hvedholm, men han foretrak Steensgaard, som han lod restaurere
ved arkitekt Aage Langeland-Mathiesen. Med sine arbejder i skønvirke (jugendstil) og nybarok var han sammen
med Ulrik Plesner toneangivende inden for dansk arkitektur i begyndelsen af 1900-tallet. På Steensgaard
fjernede han det hvide kalklag, således at bygningerne igen fremstod i røde sten og med malet bindingsværk.
Steensgaard blev i 1938 solgt til forlægger Michael Th. Hansen, og da han døde i 1956, blev gården
indrettet som Fyns første herregårdspension. I 2011 blev den overtaget af parret Ann og Henning Wiesinger,
der driver den som et økologisk principlandbrug.
→ Steensgaard, Steensgaard 7, 5642 Millinge.
58. HORNE
Den fynske rundkirke
KKE langt fra færgehavnen i Bøjden kommer Margueritruten i Horne forbi Fyns eneste
I
rundkirke. Den siges også at være øens største landsbykirke, og Horne skal i øvrigt være
”Danmarks største landsby”.
Man kan måske tillade sig at kalde Horne Kirke for en ”knopskydningskirke”, for der
er i tidens løb blevet bygget til kirken i adskillige omgange. Kirkebyggeriet begyndte omkring
1170, og bygherren var formentlig Valdemar den Store. Sandsynligvis var der en kongelig beboelse
ved kirken, og alt tyder på, at der var knyttet et broderskab til stedet, hvis opgave var at organisere korstog
mod de hedenske folkeslag i Estland og Letland. Efter et korstog i 1223 vendte Valdemar den Store hjem til
Horne, men blev under en jagt på Lyø taget til fange af den tyske fyrste Henrik af Schwerin og først frigivet
næsten tre år senere mod en krasbørstig løsesum.
Det arkitektoniske forbillede for rundkirken i Horne menes at være Karl den Stores kirke i Aachen.
Oven over selve den romanske rundkirke, der er 17 meter i diameter, byggedes et stokværk, der skulle tjene
forsvarsformål. I gotisk tid blev kirken udvidet med kor og tårn, idet rundkirken fungerer som skib. Den
skulle altså oprindelig opfylde to formål: Dels skulle den tjene til Guds ære, og dels skulle den bruges i en
91