Arbejdsevnemetode

More documents

Recommendations

Info

Vejl. pkt. 22. Pligten til partshøring sikrer, at borgeren og andre har mulighed for at kontrollere, at de oplysninger som myndigheden har indhentet er rigtige. Partshøringen giver borgeren og andre mulighed for at komme med egne oplysninger. Myndigheden har som udgangspunkt altid pligt til at partshøre over væsentlige nye oplysninger, som kan give borgeren afslag på hjælpen, og borgeren skal have lejlighed til at komme med en udtalelse. Der bør i sager, hvor helbredsmæssige forhold har betydning, altid partshøres over nye specialerklæringer, også selv om konklusionen i erklæringen støtter borgerens sag. Dette skyldes, at en speciallægeerklæring normalt er af så væsentlig betydning for sagen, at borgeren bør gøres bekendt med erklæringen og have mulighed for at kommentere den. Reglerne om partshøring er minimumsregler og er derfor ikke til hinder for, at der partshøres i videre omfang. Der bør derfor også partshøres over andre oplysninger, som borgeren kan have en interesse i at se og kommentere. Selv om borgeren i forvejen kender de oplysninger, der skal partshøres over, skal der foretages partshøring, hvis borgeren ikke er bekendt med, at de indgår i den sag, der er under behandling, f.eks. hvis kommunen indhenter lægelige oplysninger fra en arbejdsskadesag til brug for en førtidspensionsag. Dette vil også være tilfældet, selv om myndigheden som udgangspunkt skal have samtykke fra borgeren til at indhente oplysninger, da samtykket normalt vedrører typen af oplysninger og ikke de enkelte dokumenter... Hvad skal der partshøres over Der skal partshøres over alle (også lægelige) oplysninger, der har betydning for afgørelsen, og som er til ugunst for parten, og som parten må formodes ikke at kende, jf. FVL § 19. Oplysninger, der har betydning for afgørelsen, er de oplysninger, man bruger, når man afgør sagen, altså alle relevante oplysninger. I sociale sager kan det i praksis være svært at afgøre nøjagtig, hvilke oplysninger der skal partshøres over. Det kan f.eks. være vanskeligt at vurdere, om en speciallægeerklæring eller indholdet af en ressourceprofil er til gunst eller ugunst for borgeren, og det kan være svært og tidskrævende at få et overblik over, hvilke oplysninger borgeren kender, selvom sagsoplysninger løbende har været drøftet med borgeren. Den praktiske løsning er derfor at sende borgeren en kopi af alle de aktuelle, relevante oplysninger, som lægekonsulenten eller man selv som sagsbehandler bruger i forbindelse med afgørelsen og begrundelsen. Særligt mht. ressourceprofilen skal man være opmærksom på, at selvom borgeren løbende har været inddraget og har bidraget med oplysninger, og den enkelte oplysning derfor er kendt af borgeren, vil den endelige dokumentation og sammenfatning typisk være så væsentlig for afgørelsen, at der bør partshøres over den samlede ressourceprofil. Reglerne om partshøring er behandlet i retssikkerhedsvejledningen, pkt. 22. Herunder også reglerne om frist for, at borgeren skal afgive udtalelse: ”Myndigheden kan sætte en frist for kommentarer til partshøringen. Fristens længde vil afhænge af arten og omfanget af de nye oplysninger. Borgeren skal have rimelig tid til at sætte sig ind i oplysningerne og kommentere disse.” 10 God sagsbehandlingsskik og formkrav til sagsbehandlingen 147
FVL: §22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. §23. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underetning om afgørelsen. Stk. 2. En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1 skal besvares snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at begæringen er modtaget af vedkommende myndighed, skal denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret. §24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tilllige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tilllagt væsentlig betydning for afgørelsen. Stk. 3.... Begrundelse Reglerne om begrundelse gennemgås i retssikkerhedsvejledningen, pkt. 25. Lovbestemmelserne findes i forvaltningsloven § 22- 24. Borgeren skal kunne forstå den begrundelse, som sagsbehandleren baserer sin afgørelse på. Begrundelsen er svaret på spørgsmålet: Hvorfor er afgørelsen, som den er? Hvis man ikke kan svare på dette spørgsmål, skal man overveje, om afgørelsen nu også er rigtig. Begrundelsens ti bud findes i afsnit 7.3. Klagevejledning Alle skriftlige afgørelser skal ledsages af en klagevejledning, jf. FVL § 25 og retssikkerhedsvejledningen, pkt. 25. Klagevejledningen kan indsættes sidst i brevet efter afgørelse og begrun- 148 10 God sagsbehandlingsskik og formkrav til sagsbehandlingen FVL §25., stk. 1 Afgørelser, som kan påklages til anden offentlig myndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. delse eller vedlægges separat. Hvis den vedlægges separat, skal det fremgå af afgørelsen, at den er vedlagt. Hvis klagevejledning ikke er givet, begynder klagefristen at løbe fra det tidspunkt, hvor korrekt klagevejledning gives. Der må ikke af klagevejledningen fremgå specielle formkrav. Det må således ikke fremgå, at klagen skal være skriftlig, og dette bør heller ikke indirekte fremgå via formuleringer som f.eks. ’klagen sendes til’ eller lignende. Følgende forslag til klagevejledning kan anvendes ved alle afgørelser: ’Hvis du ikke er enig i denne afgørelse, kan du klage over den. Vi skal modtage din klage inden 4 uger efter, at du har modtaget dette brev, jf. § 60, stk. 1 og § 67, stk. 1 i lov om retssik-
Page 1 and 2:
Arbejdsevnemetode Metode til beskri
Page 3 and 4:
Arbejdsevnemetode Metode til beskri
Page 5 and 6:
6 Forord indhold i uddannelsesindsa
Page 7 and 8:
8 Indholdsfortegnelse 1 Indledning
Page 9 and 10:
6 Det løbende arbejde med ressourc
Page 11 and 12:
9 Koblinger til andre metodeovervej
Page 13 and 14:
14 1 Indledning ”Arbejdsevne” e
Page 15 and 16:
ceprofil. Ressourceprofilen tegner
Page 17 and 18:
I del II præsenteres metodens omdr
Page 19 and 20:
20 2 Metodens formål og grundsyn I
Page 21 and 22:
Hvad er en metode? Ved metode forst
Page 23 and 24:
2.4 Metodevejen - en analytisk fors
Page 25 and 26:
Figur 2 Dynamisk opfattelse af ress
Page 27 and 28:
28 3 Arbejdsevne I dette kapitel in
Page 29 and 30:
Figur 3 Grundelementerne i beskrive
Page 31 and 32:
• Hvilke jobfunktioner er der på
Page 33 and 34:
• En vurdering på baggrund af en
Page 35 and 36:
Den sociale faglighed er bl.a. sags
Page 37 and 38:
Manglende oplysninger Af sagsbehand
Page 39 and 40:
40 4 Ressourceprofilen Kapitlet pr
Page 41 and 42:
Uddannelse Uddannelse er her define
Page 43 and 44:
orgeren har arbejdet frivilligt. So
Page 45 and 46:
jobskift, skift i arbejdsfunktioner
Page 47 and 48:
Når der skal arbejdes med borgeren
Page 49 and 50:
tydning for borgerens nuværende og
Page 51 and 52:
• Samarbejdspartneres (aktivering
Page 53 and 54:
Den centrale brik i midten af pusle
Page 55 and 56:
Et andet eksempel kunne være en bo
Page 57 and 58:
elementerne i ressourceprofilen. Sa
Page 59 and 60:
Målgrupper, dagpenge- og kontanthj
Page 61 and 62:
misser vurderingen bygger på. 2. G
Page 63 and 64:
ningspunktet i den aktive opfølgni
Page 65 and 66:
6.2 Udviklingspotentialet ligger i
Page 67 and 68:
Borgerens udviklingsproces Sagsbeha
Page 69 and 70:
Når en borger udtrykker et ønske
Page 71 and 72:
Sagsbehandleren bør altid forklare
Page 73 and 74:
Trin 3: Barrierer for udvikling ell
Page 75 and 76:
profilen. Ressourceprofil og handle
Page 77 and 78:
I det følgende gives en kort intro
Page 79 and 80:
Figur 7 Spørgeteknikker Udvidende
Page 81 and 82:
6.5 Uenighed med borgeren Uenighed
Page 83 and 84:
Pas på diagnosejagten I nogle tilf
Page 85 and 86:
Som en rettesnor er det gennem et s
Page 87 and 88:
Hvis det vurderes, at arbejdsevnen
Page 89 and 90:
5 Vær konkret Man skal anvende et
Page 91 and 92:
92 8 Samspil med samarbejdspartnere
Page 93 and 94:
evaluering af et forløb. Retssikke
Page 95 and 96: Inddelingen er foretaget efter, hvi
Page 97 and 98: De regionale arbejdsmarkedsråd 15
Page 99 and 100: Samarbejdet med virksomheder Konkre
Page 101 and 102: Gode råd i forbindelse med samarbe
Page 103 and 104: Opfølgning For at kunne følge bor
Page 105 and 106: Samarbejdet med de faglige organisa
Page 107 and 108: aktører på arbejdsmarkedet: F.eks
Page 109 and 110: Derudover råder AF over nogle rele
Page 111 and 112: Formidlingsenheder I de kommende å
Page 113 and 114: For en detaljeret beskrivelse af, h
Page 115 and 116: Af hensyn til borgerens udviklingsp
Page 117 and 118: Fælleserklæringen Socialministeri
Page 119 and 120: Når det drejer sig om en specifik
Page 121 and 122: over for sagsbehandleren. Det er al
Page 123 and 124: I samarbejdet med lægekonsulenten
Page 125 and 126: Aktiverings-, revaliderings- og fas
Page 127 and 128: 128 10 God sagsbehandlingsskik og f
Page 129 and 130: • Bestemmelser om kommuners og am
Page 131 and 132: • Gældende praksis gøres tilgæ
Page 133 and 134: OFL § 6, stk. 1 I sager, hvor der
Page 135 and 136: • Man selv eller ens ægtefælle/
Page 137 and 138: RTL § 3. Kommunen og amtskommunen
Page 139 and 140: RTL § 10. Personer, der søger om
Page 141 and 142: Undtagelse 2: Der må indhentes opl
Page 143 and 144: PDL § 5. Oplysninger skal behandle
Page 145: FVL § 19, stk. 1 Kan en part i en
Page 149 and 150: RTL §66. Inden en klage behandles,
Page 151 and 152: går det, at når en person har bru
Page 153 and 154: HK/Danmark (1999). ”Rammer for ar
Page 155 and 156: Lovgivning (Forkortelse, kælenavn,
Page 157 and 158: Gribskov, Ove & Hesselager, Ivar (2
Page 159 and 160: Socialministeriet (1999). ’Det an
Page 161 and 162: Arbejdsevnemetoden er blevet udarbe
Page 163 and 164: Arbejdsmarkedserfaring 41ff, 45ff,
Page 165 and 166: Formåls- og indholdsbeskrivelse/ k
Page 167 and 168: M Match 16, 22, 29ff, 39ff, 73ff, 9
Page 169 and 170: S Samarbejde 6ff - Mellem kommune o
Page 171 and 172: Y Ydelse 17, 20ff, 54, 63, 75, 132f
show all

Arbejdsevnemetode

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?