Arbejdsevnemetode

5.3 Metoden i forhold til
opfølgningen
Efter den indledende visitationsfase er der i
sygedagpenge- og aktivloven fastsat bestemmelser
om opfølgning i sagerne. Tidsintervallerne
for opfølgningen varierer fra sagsområde
til sagsområde, men fælles for opfølgningsbestemmelserne
er, at de overordnet skal
tilgodese to hovedformål, nemlig:
• En formel kontrol af, at betingelserne for at
modtage en løbende forsørgelsesydelse fortsat
er opfyldte
• En aktiv indsats med henblik på, at borgeren
hurtigst muligt kan blive selvforsørgende via
arbejde.
Begge formål skal tilgodeses i alle sager, men
vægtningen mellem de to formål er meget forskellig,
afhængig af om borgerens arbejdsevne
er truet eller ej.
Hvis borgerens arbejdsevne ikke er truet
I forhold til de sager, hvor borgerens arbejdsevne
ikke er truet, vil opfølgningsindsatsen
primært koncentrere sig om formel kontrol af,
at betingelserne for at modtage den løbende
forsørgelsesydelse fortsat er opfyldte.
Endvidere skal sagsbehandleren ved opfølgningen
foretage en revurdering af, om borgerens
arbejdsevne fortsat ikke er truet – eller
om der nu foreligger forhold, der giver grundlag
for at antage noget andet.
I forbindelse med revurderingen er det af stor
værdi, at den indledende visitationsvurdering
er foretaget på et dokumenteret grundlag.
Dermed er det fra sagens start dokumenteret,
hvilke temaer der bør gøres til genstand for revurdering.
Revurderingen kan indebære, at det må antages,
at borgerens arbejdsevne er truet. Det kan
f.eks. handle om, at der i en sygedagpengesag
er kommet nye oplysninger om borgerens helbredsforhold.
De fører måske til, at den helbredsmæssige
situation må vurderes at være
mere kompliceret end først antaget.
Hvis borgerens arbejdsevne er truet
I forhold til de sager, hvor borgerens arbejdsevne
er truet, vil hovedvægten i opfølgningen
primært ligge på en tidlig og aktiv indsats.
Her kan ressourceprofilen være selve omdrej-
5 Hvornår skal ressourceprofilen tages i brug?
63