Arbejdsevnemetode

Når der skal arbejdes med borgerens præstationsforventninger,
kan det være relevant at
tage udgangspunkt i følgende:
• Borgerens beskrivelser af positive og negative
forventninger til sig selv i forhold til at
begynde på et job eller på en uddannelse
(her kan der tages udgangspunkt i elementerne
’uddannelse’ og ’arbejdsmarkedserfaring’).
• Samarbejdspartneres (virksomheders, faglige
organisationers, a-kassers, aktiverings-,
revaliderings- og behandlingsinstitutioners)
oplysninger om borgerens forventningsniveau.
Arbejdsidentitet
Arbejdsidentitet handler om, i hvilken grad
borgeren identificerer sig med at have et arbejde.
Borgerens opdragelse, netværk, uddannelse
og arbejdsmarkedserfaring har betydning
for, om borgeren ser sig selv som selvforsørgende
og kompetent i forhold til arbejdsmarkedet.
Arbejdsidentitet er også et spørgsmål om,
hvor langt tidsperspektiv borgeren har på sin
tilknytning til arbejdsmarkedet. Tidsperspekti-
48 4 Ressourceprofilen
vet er ikke nødvendigvis knyttet til det enkelte
arbejdsforhold, men til borgerens arbejdsmarkedstilknytning
generelt.
Borgere, der har lang tids fravær fra arbejdsmarkedet,
kan have udviklet en pessimistisk
indstilling til mulighederne for at finde beskæftigelse,
med deraf følgende lav arbejdsidentitet.
Der kan også være borgere, hvis
identitet er bygget op omkring det ’ikke at være
i arbejde’, og som derfor kan udvise en udpræget
negativ arbejdsidentitet.
En pessimistisk indstilling eller en negativ arbejdsidentitet
kan være en barriere for, at borgeren
kan komme (tilbage) på arbejdsmarkedet.
Samtidig kan positive arbejdserfaringer
være den mest effektive måde at udvikle en arbejdsidentitet.
Formålet med at arbejde med elementet er at
beskrive og evt. udvikle borgerens arbejdsidentitet,
da det har betydning for borgerens
lyst til og tro på muligheden for at komme (tilbage)
på arbejdsmarkedet.
Når der skal arbejdes med borgerens arbejdsidentitet,
kan det være relevant at tage udgangspunkt
i følgende: