Arbejdsevnemetode

Pas på diagnosejagten
I nogle tilfælde kan der være tale om, at der er
uoverensstemmelse (diskrepans) mellem borgerens
subjektive sygdomsopfattelse og lægernes
beskrivelse af de objektive fund. Det
gælder bl.a. i forhold til en række tilstande,
der er kendetegnet ved smerter, træthed, søvnproblemer,
koncentrationsbesvær m.v., hvor
der ved lægelige undersøgelser ikke kan findes
objektive forklaringer på symptomerne,
og hvor der derfor ikke kan stilles en diagnose
og iværksættes behandling.
Det er i disse tilfælde vigtigt, at sagsbehandleren
nøje overvejer, hvornår de lægelige oplysninger
er tilstrækkelige. Der er ingen grund til
at indhente en række speciallægeerklæringer,
der alligevel ikke bidrager til en yderligere afklaring.
Indhentning af for mange speciallægeerklæringer
vil endvidere kunne medvirke til at
fastlåse borgeren i en patientrolle, der i sig
selv kan blive en barriere for udviklingen af
borgerens ressourcer. Samtidig kan borgeren
opleve en mistænkeliggørelse, der vanskeliggør
samarbejdet. Kunsten er altså her at stoppe
jagten efter diagnoser, respektere borgerens
sygdomsopfattelse, og så i øvrigt koncen-
84 6 Det løbende arbejde med ressourceprofilen
trere sig om, hvilke ressourcer der kan overvinde
denne barriere.