Arbejdsevnemetode

More documents

Recommendations

Info

forbindelse ikke at vurdere arbejdsevnen i forhold til optimale jobmuligheder men at dokumentere, hvorvidt og hvordan selvforsørgelse er mulig. Med begrebet ”arbejdsmarkedet” henvises til det arbejdsmarked, der er eksisterende på tidspunktet for vurderingen af arbejdsevnen. Begrebet indeholder ikke en geografisk afgrænsning, således at borgerens arbejdsevne alene skal vurderes i forhold til de jobfunktioner, der aktuelt findes på det lokale eller regionale arbejdsmarked. Ved vurderingen bør sagsbehandleren selvfølgelig først og fremmest fokusere på de jobfunktioner og muligheder, der eksisterer på det lokale arbejdsmarked. Det forhold, at der ikke på det lokale arbejdsmarked findes arbejdsfunktioner, som det vurderes at borgeren vil kunne varetage, giver ikke i sig selv grundlag for, at der eksempelvis kan tilkendes førtidspension. Ved vurderingen af arbejdsevnen, må der således ikke tages hensyn til eventuelle strukturproblemer, f.eks. en høj arbejdsløshed. Vurderingen af borgerens arbejdsevne skal foretages i forhold til, om de arbejdsopgaver, borgeren vil kunne varetage, findes i et rimeligt omfang på arbejdsmarkedet som helhed. Ved arbejdsopgaver forstås her såvel bestemte job som bestemte jobfunktioner. Ved vurdering af ressourcer (arbejdsevne) skal restitutionsmulighederne overvejes. F.eks. kan en fysisk eller psykisk handicappet borger ved varetagelsen af et job blive så fysisk eller psykisk afkræftet, at vedkommende varigt ikke vil være i stand til at restituere sig. Det kan betyde, at den pågældende ikke er i besiddelse af en reel arbejdsevne, der kan benyttes på arbejdsmarkedet. Sammenfattende er vurderingen af borgerens arbejdsevne sammensat af følgende vurderinger: • En vurdering på baggrund af en beskrivelse af borgerens faktiske ressourcer, der kan anvendes i forhold til arbejdsmarkedet. • En vurdering på baggrund af en beskrivelse af mulighederne for yderligere udvikling af borgerens faktiske ressourcer, der kan anvendes i forhold til arbejdsmarkedet. • En vurdering på baggrund af en beskrivelse af mulighederne for at reducere eller fjerne barrierer, der kan gøre det vanskeligt for borgeren at udvikle eller anvende sine ressourcer på arbejdsmarkedet. 3 Arbejdsevne 33
• En vurdering på baggrund af en beskrivelse af, hvilke jobfunktioner borgerens ressourceprofil kan omsættes til på arbejdsmarkedet. 3.3 Socialfaglige vurderinger Når sagsbehandleren anvender arbejdsevnemetoden i sagsforløbet, skal sagsbehandleren naturligvis anvende sine grundlæggende socialfaglige kompetencer. Det betyder bl.a. at sagsbehandleren i forløbet skal træffe en række socialfagligt begrundede valg. Det betyder også, at sagsbehandleren skal foretage socialfaglige vurderinger i forhold til udvikling og vurdering af borgerens arbejdsevne. De socialfaglige valg og vurderinger skal naturligvis foretages indenfor rammerne af den gældende lovgivning og intentionerne bag lovgivningen. Sagsbehandlerens socialfaglige valg og vurderinger skal foretages på et systematisk og dokumenteret grundlag. Sagsbehandleren har derfor pligt til at nedskrive de oplysninger og forhold, der ligger til grund for de socialfaglige vurderinger. Vurderingerne skal med andre ord være formuleret og nedskrevet på en måde, der gør det muligt for både borgeren, andre sagsbehandle- 34 3 Arbejdsevne re, ankemyndigheder mv. at forstå de overvejelser, der ligger bag vurderingerne. Vurderingerne skal endvidere være af en sådan karakter, at andre sagsbehandlere ideelt set ville nå frem til samme resultat på det foreliggende oplysningsgrundlag. Et systematisk og synligt vurderingsgrundlag giver således mulighed for, at andre fagpersoner kan efterprøve sagsbehandlerens vurderinger. Et af de faglige krav til sagsbehandleren er derfor, at sagen skal fremstilles, så der er en klar markering af, hvad der er beskrivelse, og hvad der er vurdering. Samtidig er kravet, at den socialfaglige vurdering skal bygge på de oplysninger og informationer, der fremgår af sagen. Social faglighed, socialfagligt begrundede valg og socialfaglige vurderinger indgår i flere forskellige sammenhænge og på flere forskellige niveauer i processen sammen med borgeren. I forhold til arbejdet med arbejdsevnemetoden indgår faglighed, valg og vurderinger i følgende sammenhænge: • Den sociale faglighed er grundlaget for en konstruktiv og fremadrettet dialog med borgeren, hvilket er en afgørende forudsætning for et godt forløb. • Den måde, sagsbehandleren tilrettelægger
Page 1 and 2: Arbejdsevnemetode Metode til beskri
Page 3 and 4: Arbejdsevnemetode Metode til beskri
Page 5 and 6: 6 Forord indhold i uddannelsesindsa
Page 7 and 8: 8 Indholdsfortegnelse 1 Indledning
Page 9 and 10: 6 Det løbende arbejde med ressourc
Page 11 and 12: 9 Koblinger til andre metodeovervej
Page 13 and 14: 14 1 Indledning ”Arbejdsevne” e
Page 15 and 16: ceprofil. Ressourceprofilen tegner
Page 17 and 18: I del II præsenteres metodens omdr
Page 19 and 20: 20 2 Metodens formål og grundsyn I
Page 21 and 22: Hvad er en metode? Ved metode forst
Page 23 and 24: 2.4 Metodevejen - en analytisk fors
Page 25 and 26: Figur 2 Dynamisk opfattelse af ress
Page 27 and 28: 28 3 Arbejdsevne I dette kapitel in
Page 29 and 30: Figur 3 Grundelementerne i beskrive
Page 31: • Hvilke jobfunktioner er der på
Page 35 and 36: Den sociale faglighed er bl.a. sags
Page 37 and 38: Manglende oplysninger Af sagsbehand
Page 39 and 40: 40 4 Ressourceprofilen Kapitlet pr
Page 41 and 42: Uddannelse Uddannelse er her define
Page 43 and 44: orgeren har arbejdet frivilligt. So
Page 45 and 46: jobskift, skift i arbejdsfunktioner
Page 47 and 48: Når der skal arbejdes med borgeren
Page 49 and 50: tydning for borgerens nuværende og
Page 51 and 52: • Samarbejdspartneres (aktivering
Page 53 and 54: Den centrale brik i midten af pusle
Page 55 and 56: Et andet eksempel kunne være en bo
Page 57 and 58: elementerne i ressourceprofilen. Sa
Page 59 and 60: Målgrupper, dagpenge- og kontanthj
Page 61 and 62: misser vurderingen bygger på. 2. G
Page 63 and 64: ningspunktet i den aktive opfølgni
Page 65 and 66: 6.2 Udviklingspotentialet ligger i
Page 67 and 68: Borgerens udviklingsproces Sagsbeha
Page 69 and 70: Når en borger udtrykker et ønske
Page 71 and 72: Sagsbehandleren bør altid forklare
Page 73 and 74: Trin 3: Barrierer for udvikling ell
Page 75 and 76: profilen. Ressourceprofil og handle
Page 77 and 78: I det følgende gives en kort intro
Page 79 and 80: Figur 7 Spørgeteknikker Udvidende
Page 81 and 82: 6.5 Uenighed med borgeren Uenighed
Page 83 and 84:
Pas på diagnosejagten I nogle tilf
Page 85 and 86:
Som en rettesnor er det gennem et s
Page 87 and 88:
Hvis det vurderes, at arbejdsevnen
Page 89 and 90:
5 Vær konkret Man skal anvende et
Page 91 and 92:
92 8 Samspil med samarbejdspartnere
Page 93 and 94:
evaluering af et forløb. Retssikke
Page 95 and 96:
Inddelingen er foretaget efter, hvi
Page 97 and 98:
De regionale arbejdsmarkedsråd 15
Page 99 and 100:
Samarbejdet med virksomheder Konkre
Page 101 and 102:
Gode råd i forbindelse med samarbe
Page 103 and 104:
Opfølgning For at kunne følge bor
Page 105 and 106:
Samarbejdet med de faglige organisa
Page 107 and 108:
aktører på arbejdsmarkedet: F.eks
Page 109 and 110:
Derudover råder AF over nogle rele
Page 111 and 112:
Formidlingsenheder I de kommende å
Page 113 and 114:
For en detaljeret beskrivelse af, h
Page 115 and 116:
Af hensyn til borgerens udviklingsp
Page 117 and 118:
Fælleserklæringen Socialministeri
Page 119 and 120:
Når det drejer sig om en specifik
Page 121 and 122:
over for sagsbehandleren. Det er al
Page 123 and 124:
I samarbejdet med lægekonsulenten
Page 125 and 126:
Aktiverings-, revaliderings- og fas
Page 127 and 128:
128 10 God sagsbehandlingsskik og f
Page 129 and 130:
• Bestemmelser om kommuners og am
Page 131 and 132:
• Gældende praksis gøres tilgæ
Page 133 and 134:
OFL § 6, stk. 1 I sager, hvor der
Page 135 and 136:
• Man selv eller ens ægtefælle/
Page 137 and 138:
RTL § 3. Kommunen og amtskommunen
Page 139 and 140:
RTL § 10. Personer, der søger om
Page 141 and 142:
Undtagelse 2: Der må indhentes opl
Page 143 and 144:
PDL § 5. Oplysninger skal behandle
Page 145 and 146:
FVL § 19, stk. 1 Kan en part i en
Page 147 and 148:
FVL: §22. En afgørelse skal, når
Page 149 and 150:
RTL §66. Inden en klage behandles,
Page 151 and 152:
går det, at når en person har bru
Page 153 and 154:
HK/Danmark (1999). ”Rammer for ar
Page 155 and 156:
Lovgivning (Forkortelse, kælenavn,
Page 157 and 158:
Gribskov, Ove & Hesselager, Ivar (2
Page 159 and 160:
Socialministeriet (1999). ’Det an
Page 161 and 162:
Arbejdsevnemetoden er blevet udarbe
Page 163 and 164:
Arbejdsmarkedserfaring 41ff, 45ff,
Page 165 and 166:
Formåls- og indholdsbeskrivelse/ k
Page 167 and 168:
M Match 16, 22, 29ff, 39ff, 73ff, 9
Page 169 and 170:
S Samarbejde 6ff - Mellem kommune o
Page 171 and 172:
Y Ydelse 17, 20ff, 54, 63, 75, 132f
show all

Arbejdsevnemetode

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?