Arbejdsevnemetode

Socialfaglig vurdering i forhold til arbejdsevne
En socialfaglig vurdering er sagsbehandlerens bedømmelse af de oplysninger og den
dokumentation, der er indhentet til afklaring af borgerens ressourcer i forhold til
arbejdsmarkedet. Bedømmelsen er ikke tilfældig. Den er baseret på borgerens og samarbejdspartnernes
oplysninger, analyseret og sammenholdt med sagsbehandlerens
socialfaglige viden og praksiserfaringer.
Arbejdsevnemetoden erstatter således ikke
social faglighed – den forudsætter social faglighed.
Opmærksomhedspunkter
I afklaringen af en borgers arbejdsevne skal
sagsbehandleren tage afsæt i borgerens ressourcer
og udviklingspotentiale. Sagsbehandleren
skal samtidig vurdere borgerens arbejdsevne
i forhold til konkrete jobfunktioner på arbejdsmarkedet.
Et andet krav til sagsbehandleren
er, at elementerne i ressourceprofilen
skal vægtes i forhold til den relevans, de har
for den konkrete borger. I arbejdet med ressourceprofilens
elementer må sagsbehandleren
således kunne begrunde, hvorfor nogle
elementer er bragt i fokus og andre ikke. Disse
begrundelser skal sikre:
• At sagsbehandleren ikke indhenter flere oplysninger,
end det er nødvendigt for at kunne
træffe afgørelse.
• At sagsbehandleren efterlever det forvaltningsretslige
proportionalitetsprincip – dvs.
at forvaltningen er forpligtet til at anvende et
mindre indgribende middel end et mere indgribende,
hvis det samme formål kan opnås.
Sagsbehandleren skal således i arbejdet med
ressourceprofilen gennemføre en undersøgelse,
beskrivelse og socialfaglig vurdering i forhold
til hvert af de elementer i ressourceprofilen,
som efter et socialfagligt begrundet valg
har relevans, og på den baggrund fremstille en
samlet faglig vurdering af borgerens arbejdsevne
i relation til en eller flere konkrete jobfunktioner.
3 Arbejdsevne
37