S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 1 0 2 ] B e n t S ø r e n s e n & T o r k i l d T h e l l e f s e n Et repræsentamen (M) repræsenterer et repræsentamens repræsentative karakter, et objekt (S), ved hjælp af en similaritet, en interpretant: “Hence S is of the kind M”. Metaforen som et naturligt træk ved bevidsthedens virkemåde Abduktionen beror på en bestemt slags anlæg, et særligt instinkt, som er blevet udviklet i tilværelseskampen (cf. Goudge 1950, 209); det menneskelige sind er blevet udviklet under stærk påvirkning af de lovmæssigheder som overalt gennemtrænger universet, og denne påvirkning har medført fremkomsten af den abduktive evne. Peirce bemærkede i ‘How to Theorize’ (1903) herom: “If the universe conforms, with any approach to accuracy, to certain highly pervasive laws, and if man’s mind has been developed under the influence of those laws, it is to be expected that he should have a natural light, or light of nature, or instinctive insight, or genius, tending to make him guess those laws aright, or nearly aright.” (CP, 5.604) Denne tendens til vanedannelse, eller lovmæssighed, som findes i universet, er også udstrakt til at gælde den menneskelige natur; det menneskelige sind indgår i en kontinuert kontakt hermed, og således er det forventeligt, at de idéer, som fremtræder for det menneskelige sind, kan korrespondere med de idéer, som lovmæssighederne involverer (cf. Reilly 1970, 42). Affiniteten mellem det menneskelige sind eller bevidstheden og universet udgør dermed erkendelsens mest generelle mulighedsbetingelse (cf. Dinesen & Stjernfelt 1994 16). Eller som Peirce udtrykte det i et ikke-identificeret fragment, satte han sin lid til, at erkendelsens mulighedsbetingelse afhænger af: “...the fact that human thought necessarily partakes of whatever character is diffused through the whole universe, and that its natural modes have some tendency to be the modes of action of the universe.” (CP, 1.351) I den forbindelse er det også mere end en blot og bar talemåde, som Peirce anførte igen fra ‘How to Theorize’ (1903): “... to say that nature fecundates the mind of man with ideas which, when they grow up, will resemble their father, Nature.” (CP, 5.591). Det menneskelige sind befinder sig af denne grund i en erkendelsessituation, som er fordelagtig (cf. Potter 1997, 203); og derfor kan mennesket - ved hjælp af abduktionen og dermed bla. metaforen - som det hedder i Peirces forelæsning ‘Philosophy and the Conduct of Life’ (1898): “...execute [his] little function in the operation of the creation by rendering the world more reasonable whenever, as the slang is, it is “up to us” to do so” (CP, 1.615). Er det metaforiske hypoikon relateret til abduktionen, og vi ser ingen grund til, at den ikke skulle være det, kan vi udlede den konsekvens af det ovenstående, at vores bevidsthed har udviklet sig evolutionært, således at vi i tidens løb har lært abduktivt at danne metaforer, ved hjælp af hvilke vi kan bemestre virkeligheden. Det vil sige, at vi i kraft af metaforen har lært at gøre vores omgivelser til omverden på en meningsfuld måde. Det er imidlertid kun fordi vores bevidsthed virkelig ligner omverdenen, at vi kan leve efter metaforens udpegninger af
N o g l e b e m æ r k n i n g e r a n g å e n d e b e v i d s t h e d . . . hidtil uopdagede relationer af parallelitet. Det forhold, at vi kan forstå os selv og hinanden, at vi kan forstå og kommunikere vores følelser, handlinger og tanker ved hjælp af metaforens erkendelsesskabende funktion, må selvfølgelig også begribes indenfor rammerne af denne “store lighedsrelation” (cf. Haley 1999). Metaforen må således, i et peirceansk perspektiv, kunne siges at være et helt naturligt træk ved bevidsthedens erkendelsesskabende virkemåde. Den står i forbindelse med medisense, association i kraft af similaritet, og ikke mindst den abduktive form for inferens - en forbindelse som vi i det ovenstående selvfølgelig kun antydningsvist har kunnet fremstille. Litteratur Danaher, D. (1998): ‘Peirce’s semiotic and conceptual metaphor theory’, Semiotica 119, 171-207. Dinesen, A. M., & Stjernfelt, F. (1994): Forord til Semiotik og pragmatisme, Moderne Tænkere. København: Gyldendal. Fann, K. T. (1970): Peirce’s theory of abduction. Amsterdam: The Hague. Goudge, T. A. (1950): The Thought of C. S. Peirce. Toronto: University of Toronto Press. Haley, M. C. (1999): ‘Metaphor, Mind, and Space: What Peirce can offer Lakoff ’, Proceedings of the International Colloquium on Language and Peircean Sign Theory, ed. M. Shapiro, Berghahn, NY: Duke University Press, 417-440. Haley, M. C. (1988): The Semiotics of Poetic Metaphor. Bloomington: Indiana University Press. Hausmann, C. (1994): ‘Metaphorische Ikons und Teleologische Zufall in Peirce’s Semiotik’, Kreativität und Logik. Helmuth Pape (ed). Frankfurt: Suhrkamp. Hausmann, C. (1996): ‘Peirce and the interaction view of metaphor’, Peirce Doctrine of Signs. Berlin, New York: Mouton de Gruyter, 193-205. Dines Johansen, J. (1995): ‘Ikonicitet i litteratur’, K&K 78, særnummer om metaforen (special issue on metaphor). Murphey, M. G. (1993): The Development of Peirce’s Philosophy. Cambridge Mass.: Harvard University Press. Peirce, C. S. (1994): Semiotik og pragmatisme Kbh.: Gyldendal. Peirce, C. S. (1931-1958): Collected Papers, vols. 1- 6, Hartshorne, C. & Weiss, P. (eds.); vols. 7-8, Burks, A W. (ed.). Cambridge MA: Harvard University Press. - (1992): Essential Peirce : selected philosophical writings, Vol. 2. Bloomington: Indiana University Press. Potter, Vincent (1997): Charles S. Peirce on Norms and Ideals. New York: Fordham University Press. Reilly, F. (1970): Charles Peirce’s theory of scientific method. New York: Fordham University Press. Sheriff, J. K. (1994): Charles S. Peirce’s Guess at the Riddle. Bloomington: Indiana University Press. Sørensen, B. & Thellefsen, T. (2005): ‘Metaforen som æstetisk begrebsdannelse i et peirceansk perspektiv’, Videnskabelig begrebsdannelse. Christian Jantzen & Torkild Thellefsen (eds.) MÆRKKserien nr. 4. (undervejs) Sørensen, B. & Thellefsen, T. (2005): ‘Metaphor, Concept Formation and Esthetic Semeiosis in a Peircean Perspective’, Semiotica (special issue on metaphor). (undervejs) Sørensen, B., Thellefsen, T., & Moth, M. (2005): ‘Comments on Metaphor and Cognition from a Peircian Perspective’, Transactions of the C. S. Peirce Society. (undervejs) s i d e [ 1 0 3 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N TEMA: EUROPÆISK
Page 3 and 4:
Semikolon 12 står i Europas tegn.
Page 5 and 6:
fine ord skjuler kynisme og et redu
Page 7 and 8:
mere sikre på, at disse samlivsfor
Page 9 and 10:
U l r i c h B e c k o g A n t h o n
Page 11 and 12:
udenrigspolitiske værktøj, et mid
Page 13 and 14:
Smith undersøger i hvilket omfang
Page 15 and 16:
forstås som en følelse af forplig
Page 17 and 18:
europæiske spørgsmål - særligt
Page 19 and 20:
spørgsmålet om en kollektiv europ
Page 21 and 22:
Delanty, Gerard (1995): Inventing E
Page 23 and 24:
K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 25 and 26:
K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 27 and 28:
Noter K o n f l i k t u e l t d e m
Page 29 and 30:
I ”Det er på tide at opgive fore
Page 31 and 32:
hegemon” (Habermas 2003a, 706). H
Page 33 and 34:
lokaludgaver af Europa. Påstanden
Page 35 and 36:
Esterházy, Péter (2005): ‘How B
Page 37 and 38:
K a n m a n s k a b e e n e u r o p
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 45 and 46:
I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 47 and 48:
C a s p e r A n d e r s e n Joseph
Page 49 and 50:
of some stuff that was brown hollan
Page 51 and 52: daglige arbejde med offentlig bøn,
Page 53 and 54: K a s p e r G r e e n K r e j b e r
Page 55 and 56: Her bliver tidsarkæologien snarere
Page 57 and 58: kulisserne og simulakrerne er ved a
Page 59 and 60: Ville udviklingen af en europæisk
Page 61 and 62: Det europæiske samarbejde bør fø
Page 63 and 64: har der været røster fremme om, a
Page 65 and 66: EU’s institutioner (som forfatnin
Page 67 and 68: folk til at orientere sig mere mod
Page 69 and 70: sådan: ”Man skal ikke forvente,
Page 71 and 72: Platon forår 2006 INDHOLD Thomas A
Page 73 and 74: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 75 and 76: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 77 and 78: S t e f f e n K o r s g a a r d M e
Page 79 and 80: M e g a m a s k i n e r s o m o r g
Page 87 and 88: R i c c a r d o F u s a r o l i & J
Page 89 and 90: fraværet af aktivitet. I den anden
Page 91 and 92: profileres så at sige, fra den bag
Page 93 and 94: Base Space Reklamen som udgangspunk
Page 95 and 96: B e n t S ø r e n s e n & T o r k
Page 97 and 98: N o g l e b e m æ r k n i n g e r
Page 99 and 100: N o g l e b e m æ r k n i n g e r
Page 101: N o g l e b e m æ r k n i n g e r
Page 105 and 106: Jørgen Knudsen (red.) Vilayanur Ra
Page 107 and 108: Op til og omkring år 1900 myrdedes
Page 109 and 110: neurologiske dysfunktioner en helt
Page 111 and 112: Kulturkamp i 1920’erne Når man v
Page 113 and 114: hvor Peirce har forsøgt at definer
Page 115 and 116: og ”afholdenhed”! Tekst nr. 31
Page 117 and 118: ifølge Michael Jarlner og Anders J
Page 119 and 120: heraf er ifølge Qvortrup kirkens o
Page 121 and 122: meget, men han var og er stadig ins
Page 123 and 124: Engbergs begrebsdefinitioner i prin
Page 125 and 126: er tilbøjelige til at ende i en en
Page 127 and 128: Filosofi og internettet ___________
Page 129 and 130: overbevisende, da den er rigt krydr
Page 131 and 132: selv er. Ja, faktisk er overflader
Page 133 and 134: Livs-form _________________________
Page 135 and 136: Filosofi i vor tid ________________
Page 137 and 138: Filosofi og litteratur i fænomenol
Page 139 and 140: Ægypten, Kurdistan, Irak, Saudi-Ar
Page 141 and 142: ; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144: S E M I K O L O N ; Søndre Ringgad
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?