S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

oo g a n mm e l d ee l ss ee r s i d e [ 1 1 8 ] nye verdslige paradis. Særligt interessant er at se, hvordan de forsøger at underbygge deres argumenter om den farlige religiøse lobbyvirksomhed i vesten (i Danmark har der f.eks. siddet to præster i Etisk Råd) ved at opskrive kristendommens (negative) indflydelse i vesten, mens islams tilsvarende (negative) indflydelse i de muslimske lande nedtones. Under en sådan manøvre kan det være svært at skelne skidt fra kanel; således ses det som et stort fremskridt for det verdslige samfund, at det nu i en række muslimske lande er staten, der ansætter, lønner og afskediger præster, mens det samme i Danmark er udtryk for, i hvor faretruende høj grad kirke og stat er fedtet ind i hinanden. Bogen bør læses for de fantasifulde ideer, de åbenlyse selvmodsigelser og den bramfri udstilling af mangel på viden om såvel religion som folkekirkeordning. Ønsker man indsigt i den nuancerede debat om forholdet mellem stat og kirke, der har stået på siden 1849, foreslår jeg, man kigger andetsteds! Undertitlen på Gud efter Grosbøll er ’religion og samfund’, hvilket må siges at gøre antologien så aktuel som nogensinde, den såkaldte Muhammed-krise taget i betragtning. Den religion, der kredses om i artiklerne, er dog fortrinsvis kristendommen, foranlediget af Taarbæk-præsten Thorkild Grosbølls efterhånden berømte og berygtede udtalelser om, at han hverken tror på en skabende og opretholdende Gud eller på det evige liv og kødets opstandelse. I antologiens 6 artikler kommer man både rundt om den konkrete Grosbøll-sag og de teologiske spørgsmål, den rejser, ligesom de mere almene problemstillinger, der dukker op i sagens kølvand, tages op: Forholdet mellem religion og samfund, stat og kirke, tro og viden, kristendom og andre religioner. Niels Grønkjær og Ole Jensen udreder forskellige teologiske tråde og forsøger at indkredse, hvilke bevæggrunde Grosbøll kan have haft til sine udtalelser. Begge fremhæver den teistiske gudsopfattelse som Grosbølls sandsynlige modstander; forestillingen om et transcendent, uforanderligt væsen, der har skabt verden og fortsat opretholder den. – Og begge fremhæver ligeledes, at opgøret med denne teisme for længst er foretaget inden for teologien; teologien er kommet videre ad mange forskellige veje. Dette er tilsyneladende ikke gået op for Grosbøll, hvorfor hans opgør må betegnes som out-dated og han selv som en ”kristen ateist”. Af Grønkjær kaldes han dette med sympati, af Jensen med slet skjult foragt. Jensen redegør forbilledligt klart for gudsbegrebets teologihistoriske udvikling og viser, hvorledes Grosbøll må placeres inden for den eksistensteologiske, Kierkegaardinspirede tradition. Problemerne ved en sådan teologi, der særligt er kendetegnet ved at inderliggøre gudsforholdet, anskueliggøres ved hjælp af K.E. Løgstrups religionsfilosofi, der netop gør tanken om en skabende og opretholdende Gud både nærliggende og plausibel, også for det (post)moderne menneske. Lars Qvortrups artikel om ’Det moderne videnstab’ er interessant, fordi han som ikke-teolog plæderer for, at vores viden om Gud, den såkaldte ikke-viden, er vigtig. I videnssamfundet fokuserer vi alt for ensidigt på vores viden og er dermed blinde for alt det, vi ikke ved og ikke kan vide noget om, herunder Gud. Viden om denne ikke-viden og en videreformidling
heraf er ifølge Qvortrup kirkens opgave, som den skylder at tage mere alvorligt end tilfældet er i dag, ikke mindst – synes den indirekte kommentar at være – i Taarbæk. Forholdet mellem tro og viden tages også op i Peter C. Kjærgaards artikel om religionens plads i en videnskabelig verden. Både religion og videnskab, tro og viden, skal kende sin plads og sine begrænsninger og en sammenblanding bør ikke finde sted. Desuden indflettes en formaning til en øget respekt for den videnskabelige viden, en viden, der ikke må gøres til et spørgsmål om at have en mening om dette og hint. Viden kan der ikke menes noget om, den kan vides. Troen kan der tilsvarende ikke vides noget om, selvom den såkaldte kreationisme prøver at hævde det modsatte. Kompetente forfattere gør antologien til et lødigt indlæg i den aktuelle debat om religion og samfund. Og ser man bort fra Hans Hauges vanligt hånlige stil og hang til name-dropping er indlæggene velskrevne og let tilgængelige. Bogen kan således varmt anbefales! - Maria Louise Møller w w w . s e m i k o l o n . a u . d k Idioten Johannes Sløk Johannes Sløk. Navnet og personligheden har gennem tiden tiltrukket en del studerende til idéhistorie. Nu fire år efter hans død gør en række idéhistorikere status over hans forfatterskab i en ny antologi. _________________________________ Paw Hedegaard Amdisen, Lars Gorzelak Pedersen og Morten Riis (red.): Et menneske lades ikke i ro – facetter af Johannes Sløks forfatterskab, Aarhus Universitetsforlag 2006, 183 sider, 198 kr. _________________________________ Ganske passende indledes den netop udkomne Sløk-antologi af afdelingens nuværende professor Hans-Jørgen Schanz, der var studerende under Sløk, og hvis bidrag består af personlige erindringer. Det er spændende læsning - ikke mindst for de, der, som undertegnede, ikke kan undsige sig en vis nyfigenhed hvad angår idéhistories historie og tidlige år især. Schanz beskriver mødet med den beundrede og virtuose Sløk, der var ligeså inspirerende, som han til tider var svær at omgås. Også den cæsur, der fulgte af studenteroprøret behandles kort. Det virkelige tab ved konflikten mellem Sløk og de marxistiske studerende, hvoriblandt Schanz kunne tælles, var, at professor Sløk mistede interessen for instituttet og senere forlod det for at vende tilbage til teologi. Johannes Sløk var i sin egen selvbevidsthed en undtagelse, eller en idiot for at bruge den antikke græske betegnelse. Med udgangspunkt i Sløks selvbiografiske Mig og Godot (1986) giver Sune Liisberg os et lidt skævt, men givende blik på denne selverklærede undtagelse. Det teoretiske grundstof hentes fra Søren Kierkegaard og især fra Liisbergs favorit Jean-Paul Sartre og dennes store dobbeltværk om s i d e [ 1 1 9 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N TEMA: EUROPÆISK
Page 3 and 4:
Semikolon 12 står i Europas tegn.
Page 5 and 6:
fine ord skjuler kynisme og et redu
Page 7 and 8:
mere sikre på, at disse samlivsfor
Page 9 and 10:
U l r i c h B e c k o g A n t h o n
Page 11 and 12:
udenrigspolitiske værktøj, et mid
Page 13 and 14:
Smith undersøger i hvilket omfang
Page 15 and 16:
forstås som en følelse af forplig
Page 17 and 18:
europæiske spørgsmål - særligt
Page 19 and 20:
spørgsmålet om en kollektiv europ
Page 21 and 22:
Delanty, Gerard (1995): Inventing E
Page 23 and 24:
K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 25 and 26:
K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 27 and 28:
Noter K o n f l i k t u e l t d e m
Page 29 and 30:
I ”Det er på tide at opgive fore
Page 31 and 32:
hegemon” (Habermas 2003a, 706). H
Page 33 and 34:
lokaludgaver af Europa. Påstanden
Page 35 and 36:
Esterházy, Péter (2005): ‘How B
Page 37 and 38:
K a n m a n s k a b e e n e u r o p
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 45 and 46:
I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 47 and 48:
C a s p e r A n d e r s e n Joseph
Page 49 and 50:
of some stuff that was brown hollan
Page 51 and 52:
daglige arbejde med offentlig bøn,
Page 53 and 54:
K a s p e r G r e e n K r e j b e r
Page 55 and 56:
Her bliver tidsarkæologien snarere
Page 57 and 58:
kulisserne og simulakrerne er ved a
Page 59 and 60:
Ville udviklingen af en europæisk
Page 61 and 62:
Det europæiske samarbejde bør fø
Page 63 and 64:
har der været røster fremme om, a
Page 65 and 66:
EU’s institutioner (som forfatnin
Page 67 and 68: folk til at orientere sig mere mod
Page 69 and 70: sådan: ”Man skal ikke forvente,
Page 71 and 72: Platon forår 2006 INDHOLD Thomas A
Page 73 and 74: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 75 and 76: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 77 and 78: S t e f f e n K o r s g a a r d M e
Page 79 and 80: M e g a m a s k i n e r s o m o r g
Page 87 and 88: R i c c a r d o F u s a r o l i & J
Page 89 and 90: fraværet af aktivitet. I den anden
Page 91 and 92: profileres så at sige, fra den bag
Page 93 and 94: Base Space Reklamen som udgangspunk
Page 95 and 96: B e n t S ø r e n s e n & T o r k
Page 97 and 98: N o g l e b e m æ r k n i n g e r
Page 105 and 106: Jørgen Knudsen (red.) Vilayanur Ra
Page 107 and 108: Op til og omkring år 1900 myrdedes
Page 109 and 110: neurologiske dysfunktioner en helt
Page 111 and 112: Kulturkamp i 1920’erne Når man v
Page 113 and 114: hvor Peirce har forsøgt at definer
Page 115 and 116: og ”afholdenhed”! Tekst nr. 31
Page 117: ifølge Michael Jarlner og Anders J
Page 121 and 122: meget, men han var og er stadig ins
Page 123 and 124: Engbergs begrebsdefinitioner i prin
Page 125 and 126: er tilbøjelige til at ende i en en
Page 127 and 128: Filosofi og internettet ___________
Page 129 and 130: overbevisende, da den er rigt krydr
Page 131 and 132: selv er. Ja, faktisk er overflader
Page 133 and 134: Livs-form _________________________
Page 135 and 136: Filosofi i vor tid ________________
Page 137 and 138: Filosofi og litteratur i fænomenol
Page 139 and 140: Ægypten, Kurdistan, Irak, Saudi-Ar
Page 141 and 142: ; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144: S E M I K O L O N ; Søndre Ringgad
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?