28.07.2013 Views

S E M I KO L O N - EgernInc

S E M I KO L O N - EgernInc

S E M I KO L O N - EgernInc

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

M e g a m a s k i n e r s o m o r g a n i s a t i o n s k r i t i k

ideelle borger i det demokratiske samfund

er i stand til at udforme og efterleve sin

personlige forestilling om det gode. Han

må være i stand til både at planlægge og

udføre. Men kun udførelsen understøttes

hos den ideelle organisatoriske medarbejder.

Planlægning indgår ikke i dette ideal;

tværtom undergraves evnen til planlægning

og initiativ i det traditionelle organisatoriske

arbejde. Der opstår en konflikt, der ifølge

Schwartz ikke falder ud til det politiskes

fordel. Dette radikaliseres hos Mumford, der

jo netop skriver, at en ny slags mennesker er

nødvendige i megamaskinen. Mennesker,

der er i stand til at udholde kedsommelige

rutiner i en evighed, og som er i stand til

ureflekteret at reagere på ordrer.

Efterhånden opstår der utilfredshed

med den traditionelle bureaukratiteori,

også uden for organisationskritiske kredse.

Den er ineffektiv og har for meget fokus

på intraorganisationelle forhold. Den

indfanger ikke de eksterne faktorer, der

har betydning for organisationers succes.

Det resulterer i, at man begynder at arbejde

med alternative organisationsformer.

Mumford ”forudsiger” denne udvikling

i sin teoretisering om megamaskinens

begræsninger. Megamaskinens sammenhængskraft

afhænger blandt andet af, at

delene i maskinen kan acceptere deres

lod. For at kunne det, må man være dum,

svag og fejlbarlig (Mumford 1967, 229),

ellers kan man umuligt udholde den

evindeligt repeterede kedsommelighed

og umyndiggørelse. Det betyder, at

megamaskinen nødvendigvis præsterer

dårligt under pres. Beslutningsprocesser

i det traditionelle bureaukrati er notorisk

langsomme og ikke hensigtsmæssige

i hurtigt skiftende omgivelser. Dette

forhold understreges blandt andet i

kontingensteorierne, hvor man konstaterer,

at forskellige omstændigheder kræver

forskellig organisering. I et stabilt miljø,

hvor der ikke konstant skal træffes nye

beslutninger, og der ikke opstår nye

udfordringer for organisationen, er det

traditionelle bureaukrati udmærket. Men

i ustabile miljøer er det nødvendigt med

hurtigere beslutninger og medarbejdere, der

kan træffe selvstændige beslutninger og tage

ansvar.

Efter bureaukratiet

Ud over den ovennævnte begrænsning

på megamaskinen beretter Mumford om

yderligere to: At koncentrationen af magt

skaber sadistisk adfærd hos magthaverne, og

at megamaskinen er afhængig af, at delene

har en magisk-religiøs tro på systemet selv

(Mumford 1967, 229). Det er ikke nok at

appellere til menneskets egeninteresse;

for at kunne udholde den evindelige

umyndiggørende repetition må man have

en tro på, at man udgør en meningsfuld

del i et hele, hvis formål er hævet over ens

egen eksistens. Det åndelige, kulturelle eller

irrationelles afgørende placering i moderne

organisations- og ledelsesteori ville således

ikke overraske Mumford. Det er ikke noget

egentligt nyt, det er blot kommet frem i

lyset.

Utilfredsheden med bureaukratiteorien

udmønter sig efter nogen tid blandt mange til

en skepsis over for formelle strukturbaserede

instrumenters duelighed i effektiv ledelse.

Integration af organisationer, der hviler på

formelle procedurer og rutiner, hierarki og

centralisering, er ikke effektiv og hurtig nok,

og må derfor opgives (til en vis grad). Men

organisationer skal stadig holdes sammen.

s i d e [ 8 3 ]

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!