S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 8 2 ] S t e f f e n K o r s g a a r d befalinger, der via bureaukratiet formidles ud til arbejderne i maskinens bund. Det kræver blot, at kongen udskiftes med kapitalisten 1 . Af samme grund er visse af Mumfords kritikpunkter mod megamaskinen, hvad enten den er i sin oprindelige ægyptiske form eller i form af den “moderne” kapitalistiske fabrik, nærmest identiske med den typiske kritik, som fremsættes af eksempelvis neomarxister (Negt 1985; Gorz 1983), men også af teoretikere med anden politisk observans og forankring i andre videnskabelige paradigmer end det marxistiske (Denhardt 1981; Schwartz 1982). Jeg vil i det følgende beskæftige mig lidt med den klassiske organisationsteori og dens kritikere og dernæst undersøge, hvad Mumford og hans megamaskinebegreb kan bidrage med. Den klassiske organisationsteori beskæftiger sig primært med de formelle relationer mellem medarbejdere og afdelinger, der er afgørende for, hvorvidt organisationen er effektiv og kan opnå succes. Det viser sig tydeligst i bureaukratiteorien, hvor de tre grundelementer er (Gulick 1937; Urwick 1937): · Opdeling af arbejdsopgaver i specialiserede rutiner. · Styring gennem stramt hierarki, med fokus på kontrol og overvågning. · Styring gennem regler og formaliserende procedurer. Disse principper resulterer i en organisation med en streng opdeling mellem dem, der beslutter, og dem, der udfører, hvilket nødvendiggør kontrol og overvågning. De enkelte arbejdsopgaver brydes ned i så små bevægelser som muligt for at sikre maksimal ensartethed, forudsigelighed og stabilitet i opgaveløsningen. Det resulterer i et depersonificeret arbejde, der er blottet for afveksling, spontanitet og udfoldelse af individets egne ideer og værdier. Hvad medarbejderne går og tænker om deres arbejde og de konkrete opgaver, er ligegyldigt. Alle de personlige træk, værdier og overbevisninger er ikke blot irrelevante for organisationen, de skal helst parkeres derhjemme. Der er mange fællestræk mellem den typiske kritik af bureaukratiteorien 2 og Mumfords kritik af megamaskinen. Begge fokuserer på, at menneskets autonomi undergraves, at mennesket i organisationen ingen kontrol har over sit arbejde, og at det derved mister en stor del af kontrollen over sit liv. Sidst men ikke mindst fokuseres der begge steder på, at organisationer/ megamaskiner ikke længere blot er instrumenter, men bliver mål i sig selv. Magten og kontrollen bliver mål i sig selv og ikke blot effektivitetsfremmende midler. Mumfords kritik forbliver dog væsentlig mere radikal. Store organisationer ikke blot ligner maskiner, de er maskiner; mennesket ikke blot agerer som maskiner, de er maskiner. De reduceres simpelthen til en lavere tilstand af menneskelig væren, hvor mennesket ikke længere er i stand til at forme sin egen opfattelse af det gode liv og handle efter den. Det betyder, at frihed, autonomi og selvrealisering ikke længere eksisterer som mulighed. Adina Schwartz skriver i sin artikel fra 1982 om arbejde i den industrielle organisation, at der opstår en konflikt mellem det ideelle menneske i henholdsvis det politiske og det organisatoriske (Schwartz 1982). Den
M e g a m a s k i n e r s o m o r g a n i s a t i o n s k r i t i k ideelle borger i det demokratiske samfund er i stand til at udforme og efterleve sin personlige forestilling om det gode. Han må være i stand til både at planlægge og udføre. Men kun udførelsen understøttes hos den ideelle organisatoriske medarbejder. Planlægning indgår ikke i dette ideal; tværtom undergraves evnen til planlægning og initiativ i det traditionelle organisatoriske arbejde. Der opstår en konflikt, der ifølge Schwartz ikke falder ud til det politiskes fordel. Dette radikaliseres hos Mumford, der jo netop skriver, at en ny slags mennesker er nødvendige i megamaskinen. Mennesker, der er i stand til at udholde kedsommelige rutiner i en evighed, og som er i stand til ureflekteret at reagere på ordrer. Efterhånden opstår der utilfredshed med den traditionelle bureaukratiteori, også uden for organisationskritiske kredse. Den er ineffektiv og har for meget fokus på intraorganisationelle forhold. Den indfanger ikke de eksterne faktorer, der har betydning for organisationers succes. Det resulterer i, at man begynder at arbejde med alternative organisationsformer. Mumford ”forudsiger” denne udvikling i sin teoretisering om megamaskinens begræsninger. Megamaskinens sammenhængskraft afhænger blandt andet af, at delene i maskinen kan acceptere deres lod. For at kunne det, må man være dum, svag og fejlbarlig (Mumford 1967, 229), ellers kan man umuligt udholde den evindeligt repeterede kedsommelighed og umyndiggørelse. Det betyder, at megamaskinen nødvendigvis præsterer dårligt under pres. Beslutningsprocesser i det traditionelle bureaukrati er notorisk langsomme og ikke hensigtsmæssige i hurtigt skiftende omgivelser. Dette forhold understreges blandt andet i kontingensteorierne, hvor man konstaterer, at forskellige omstændigheder kræver forskellig organisering. I et stabilt miljø, hvor der ikke konstant skal træffes nye beslutninger, og der ikke opstår nye udfordringer for organisationen, er det traditionelle bureaukrati udmærket. Men i ustabile miljøer er det nødvendigt med hurtigere beslutninger og medarbejdere, der kan træffe selvstændige beslutninger og tage ansvar. Efter bureaukratiet Ud over den ovennævnte begrænsning på megamaskinen beretter Mumford om yderligere to: At koncentrationen af magt skaber sadistisk adfærd hos magthaverne, og at megamaskinen er afhængig af, at delene har en magisk-religiøs tro på systemet selv (Mumford 1967, 229). Det er ikke nok at appellere til menneskets egeninteresse; for at kunne udholde den evindelige umyndiggørende repetition må man have en tro på, at man udgør en meningsfuld del i et hele, hvis formål er hævet over ens egen eksistens. Det åndelige, kulturelle eller irrationelles afgørende placering i moderne organisations- og ledelsesteori ville således ikke overraske Mumford. Det er ikke noget egentligt nyt, det er blot kommet frem i lyset. Utilfredsheden med bureaukratiteorien udmønter sig efter nogen tid blandt mange til en skepsis over for formelle strukturbaserede instrumenters duelighed i effektiv ledelse. Integration af organisationer, der hviler på formelle procedurer og rutiner, hierarki og centralisering, er ikke effektiv og hurtig nok, og må derfor opgives (til en vis grad). Men organisationer skal stadig holdes sammen. s i d e [ 8 3 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N TEMA: EUROPÆISK
Page 3 and 4:
Semikolon 12 står i Europas tegn.
Page 5 and 6:
fine ord skjuler kynisme og et redu
Page 7 and 8:
mere sikre på, at disse samlivsfor
Page 9 and 10:
U l r i c h B e c k o g A n t h o n
Page 11 and 12:
udenrigspolitiske værktøj, et mid
Page 13 and 14:
Smith undersøger i hvilket omfang
Page 15 and 16:
forstås som en følelse af forplig
Page 17 and 18:
europæiske spørgsmål - særligt
Page 19 and 20:
spørgsmålet om en kollektiv europ
Page 21 and 22:
Delanty, Gerard (1995): Inventing E
Page 23 and 24:
K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 25 and 26:
K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 27 and 28:
Noter K o n f l i k t u e l t d e m
Page 29 and 30:
I ”Det er på tide at opgive fore
Page 31 and 32: hegemon” (Habermas 2003a, 706). H
Page 33 and 34: lokaludgaver af Europa. Påstanden
Page 35 and 36: Esterházy, Péter (2005): ‘How B
Page 37 and 38: K a n m a n s k a b e e n e u r o p
Page 43 and 44: I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 45 and 46: I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 47 and 48: C a s p e r A n d e r s e n Joseph
Page 49 and 50: of some stuff that was brown hollan
Page 51 and 52: daglige arbejde med offentlig bøn,
Page 53 and 54: K a s p e r G r e e n K r e j b e r
Page 55 and 56: Her bliver tidsarkæologien snarere
Page 57 and 58: kulisserne og simulakrerne er ved a
Page 59 and 60: Ville udviklingen af en europæisk
Page 61 and 62: Det europæiske samarbejde bør fø
Page 63 and 64: har der været røster fremme om, a
Page 65 and 66: EU’s institutioner (som forfatnin
Page 67 and 68: folk til at orientere sig mere mod
Page 69 and 70: sådan: ”Man skal ikke forvente,
Page 71 and 72: Platon forår 2006 INDHOLD Thomas A
Page 73 and 74: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 75 and 76: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 77 and 78: S t e f f e n K o r s g a a r d M e
Page 79 and 80: M e g a m a s k i n e r s o m o r g
Page 81: M e g a m a s k i n e r s o m o r g
Page 85 and 86: M e g a m a s k i n e r s o m o r g
Page 87 and 88: R i c c a r d o F u s a r o l i & J
Page 89 and 90: fraværet af aktivitet. I den anden
Page 91 and 92: profileres så at sige, fra den bag
Page 93 and 94: Base Space Reklamen som udgangspunk
Page 95 and 96: B e n t S ø r e n s e n & T o r k
Page 97 and 98: N o g l e b e m æ r k n i n g e r
Page 105 and 106: Jørgen Knudsen (red.) Vilayanur Ra
Page 107 and 108: Op til og omkring år 1900 myrdedes
Page 109 and 110: neurologiske dysfunktioner en helt
Page 111 and 112: Kulturkamp i 1920’erne Når man v
Page 113 and 114: hvor Peirce har forsøgt at definer
Page 115 and 116: og ”afholdenhed”! Tekst nr. 31
Page 117 and 118: ifølge Michael Jarlner og Anders J
Page 119 and 120: heraf er ifølge Qvortrup kirkens o
Page 121 and 122: meget, men han var og er stadig ins
Page 123 and 124: Engbergs begrebsdefinitioner i prin
Page 125 and 126: er tilbøjelige til at ende i en en
Page 127 and 128: Filosofi og internettet ___________
Page 129 and 130: overbevisende, da den er rigt krydr
Page 131 and 132: selv er. Ja, faktisk er overflader
Page 133 and 134:
Livs-form _________________________
Page 135 and 136:
Filosofi i vor tid ________________
Page 137 and 138:
Filosofi og litteratur i fænomenol
Page 139 and 140:
Ægypten, Kurdistan, Irak, Saudi-Ar
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Søndre Ringgad
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?