S E M I KO L O N - EgernInc

s i d e [ 6 2 ]
E u r o p æ i s k e r ø s t e r - E n i n t e r v i e w s e r i e
med vore forslag om finansiel udligning
mellem rige og fattige lande og
kontingentfrihed for de fattigste lande.
Jeg ser ikke nogen folkevandring af folk,
der vil betale til andre, fordi vi skulle
have en ”fælles europæisk identitet”.
Jeg ser heller ikke nogen grund til, at vi
i Danmark skulle opgive vores særlige
skattefinansierede velfærdsmodel med
sociale borgerrettigheder til alle til
fordel for en fælles arbejdsmarkeds- og
forsikringsmodel. Eller at vi skulle opgive
vores særlige arbejdsmarkedsmodel
med frie forhandlinger mellem arbejdsmarkedets
parter til fordel for fælles
EU-lovgivning for arbejdsmarkedet.
Hvis EU skal skabe en egen identitet og denne ikke
blot skal være et korrektiv til amerikaniseringen,
skal EU så primært koncentreret sig om:
- at promovere egne værdier?
- at skabe en stærk økonomi?
- eller at skabe indre social retfærdighed?
EU skal ikke skabe en egen identitet
som vordende stat, men være mere
fleksibel, så flere europæiske lande kan
indgå i samarbejdet. EU skal skabe
bedre rammebetingelser for vækst og
beskæftigelse, men ikke styre økonomien
i landene. EU skal gennem sit budget
omfordele til fordel for de fattigste regioner
og medlemslande, og ikke spilde pengene
på miljøødelæggende landbrugsindustri og
skævvridning af konkurrencen gennem
subsidier til allehånde virksomheder, der
kan selv.
_________________________________
Anders Samuelsen
Medlem af Europa-Parlamentet
De Radikale
_________________________________
EU er på mange måder et historisk produkt.
Hvilken rolle spiller denne historie for EU’s
fremtidige udvikling?
EU’s lange historie er jo først og fremmest
et stort plus. For selv om EU set med
journalistiske øjne konstant er i krise, så
er målet med at skabe fred og velstand i
Europa jo lykkedes ud over al forventning.
Det er set med historiske øjne en fantastisk
bedrift, som vi skal fejre og bygge videre
på, samtidig med at vi bevarer modet til
at reformere og ikke lader os diktere af de
spor, der er i ethvert historisk projekt. For
eksempel er det klart, at fredsargumentet
ikke længere er nok til at sikre opbakning
til det europæiske projekt - de fleste borgere
betragter jo rimeligt nok risikoen for krig
i Europa som en ren teoretisk mulighed.
Og derfor kan vi heller ikke længere
forklare EU’s pinlige landbrugspolitik
med argumenterne om fred og behovet
for forsyningssikkerhed. Hvis man satte
sig ned og konstruerede et nyt europæisk
projekt fra bunden i morgen , er der næppe
nogen, der ville tage det alvorligt, hvis det
blev foreslået at bruge næsten halvdelen
af budgettet på landbrugsstøtte. Derfor
skal vi turde gøre op med dogmerne, der
er resultater af en specifik historisk situation
og skabe reformer, der sikrer det bedste EU
for fremtiden.
I forbindelse med EU’s proklamerede tænkepause