S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

oo g a n mm e l d ee l ss ee r s i d e [ 1 1 4 ] opfattelse af semiotikkens plads blandt andre videnskaber, den berømte skelnen mellem ikon, indeks og symbol, og endelig forskellige grene på det træ af varianter og stadig finere distinktioner, han lader vokse frem af den fundamentale tegntriade. Særlig plads vies opstillingen af en peirciansk baseret kommunikationsmodel, hvor det især er betingelserne for succesfuld kommunikation, der udvikles og begrebsliggøres. Afsender og modtager må således dele relevant viden og have en fælles erfaringsmæssig klangbund for at kunne mødes i en forståelse; når modtageren på denne måde forstår meddelelsen på afsenderens præmisser, opstår det, Peirce kalder ’kominterpretanten’. Denne er på sin side forudsætning for, at meddelelsen kan udøve sin effekt på modtageren, fx skabe indlevelse eller virke slående. Der perspektiveres her til Thellefsens egen forskning, idet hans begreb ’signifikanseffekt’ bruges til at betegne netop det, der følger af meddelelsen, når den forstås på baggrund af ’kominterpretanten’. Som eksempel på disse ting henvises til virksomheders brug af brands; en sådan form for kommunikation er netop afhængig af, at der produceres en særlig effekt i modtageren, en slags bekræftende og forsikrende følelse. Dette forsøg på med ståsted i Peirce at vende blikket lidt udad virker godt i forhold til bogens ellers så snævre fokus. Dog finder jeg indplaceringen af ’signifikans-effekten’ i den grafiske version af kommunikationsmodellen en smule uklar, da det er svært at aflæse præcis hvilke momenter, den er betinget af og hvornår i kommunikationsprocessen, den indtræder. Alt i alt er indledningen meget informativ, men den lider sine steder af at være lidt kluntet skrevet. Dertil antager forklaringerne af de lange Peirce-citater indimellem karakter af parafrase. Et andet lille irritationsmoment for denne anmelder var, at forfatterne for at underbygge den idé, at al tænkning foregår ved hjælp af tegn, bringer et citat af en vis Skagestad, hvori han hævder, at al tænkning har sproglig form (s. 11). Det er vel netop muligheden for at overskride dette så ofte fremførte synspunkt, der gør Peirces teori tiltalende. Forfatterne vil uden tvivl være enige heri, men hvorfor så tage dette lille skridt i modsat retning med citatet? Endelig er der den danske oversættelse af de 75 tegndefinitioner. Den er desværre groft beskæmmende for bogen som helhed; ja, man fristes til at sige under al kritik, og denne anmelder tog sig da også enkelte øjeblikke i at tænke sig selv som korrekturlæser snarere end kritiker. Man spørger sig selv, om der overhovedet er blevet læst korrektur på teksten. Det er i hvert fald yderst forbløffende, at den er blevet sendt i trykken i den nuværende tilstand. Man plejer at sige om Peirce, at han er svær at læse, men hans stil fremstår dog ikke desto mindre som både klar og tydelig sammenlignet med den danske version. Problemerne tæller alt fra simple slåfejl, anglicismer og dårligt formulerede passager til fejl, der har direkte indflydelse på indholdet. Tag fx tekst nr. 55. Her forklarer Peirce, at det engelske ord ”fast” er ét ord, når det betyder ”rapidly”, et andet, når det betyder ”immoveable”, og et tredje, når det refererer til ”abstinence”. Oversætterne vælger så simpelthen at oversætte hele eksemplet direkte, så ”hurtig” både kan betyde ”rask fart”, ”ubevægelig”
og ”afholdenhed”! Tekst nr. 31 er ligeledes spækket med fejl: ”Min idé om [i dette tilfælde skal det vel være ’idé med’] at foretrække ”repræsentamen” var, at det synes mere naturligt at anvende det som eksempler [’om eksempler’ velsagtens] i lovgivning, til repræsentanter af forskellig slags, etc… Jeg indrømmer stadig, at det hjælper på forståelsen af definitionen omhyggeligt at sammenligne med sådanne tilfælde. Ganske vist udgår [’udgå’ betyder ikke ganske det samme som den engelske versions ’depart’] de fra definitionen, idet dette [skal være ’denne’; ellers kommer pronominet til at referere til det, at eksemplerne ”udgår” fra definitionen, og ikke til definitionen selv] kræver, at tegnets aktion som sådan ikke påvirker det repræsenterede objekt.” Det skal selvfølgelig siges, at det på ingen måde er let at oversætte disse fortættede passager. Men netop fordi forståeligheden i så udstrakt grad er afhængig af den skriftlige fremstillings klarhed, skulle man måske have væbnet sig med lidt mere tålmodighed, inden man tog kampen op. Forfatterne skriver i forordet, at de med bogen håber at bidrage til at holde gang i bølgen af Peirce-interesse i Danmark. Denne intention, hvor ædel den end er, kan dog ikke retfærdiggøre, at der slækkes på kvaliteten; man skulle således nok have fokuseret mere på at skabe en helstøbt og gennemarbejdet udgivelse og mindre på den peircianske bølgegang. - Rasmus Urup Kjeldsen Noter 1 Anne Marie Dinesen og Frederik Stjernfelt (eds.): Charles Sanders Peirce – Semiotik og pragmatisme, p. 10. 2 Selected Writings, 1958, p. 117 w w w . s e m i k o l o n . a u . d k Leo Tandrup som stjerne Med stor patos viser en række Tandrup-disciple - de såkaldte leonitter - igennem eksistentielle analyser af en række af kunstens hovedværker, at kunst ikke skal reduceres til æstetisk fornøjelse. Værkerne må fortolkes ind i kunstnerens biografiske og historiske situation for at give nutidens menneske mod på livet i civilisationens skygge. _________________________________ Heidi Normine Nissen, Hans Leganger Jørgensen & Villy Meldgaard Hansen (red.): Hvad er stjerne? – Festskrift til Leo Tandrup, Forlaget Leganger 2005, 168 sider med illustrationer, 169 kr. _________________________________ Historikeren Leo Tandrup (født 1935) gik i 2005 på pension fra sit virke som lektor ved Institut for Historie, Aarhus Universitet. Han brugte sine sidste år i samfundets tjeneste til at angribe det, han opfatter som nihilistiske tendenser i samtidskunsten. Ifølge Tandrup skal kunsten, ligesom historien hos inspirationskilden Friedrich Nietzsche, være for livet og skabe et holdepunkt og en mening i nutidens åndsforladte galskab. Nihilismen råder i vores civilisation, mens værdierne kan findes i den europæiske histories kulturelle blomstringsperioder, hvor store fortællinger, naturlighed og fællesskab rådede. I Hvad er stjerne? – titlen er hentet hos Nietzsches Zarathustra – kommer Tandrup og en række af hans tidligere studerende på banen med kunstanalyser af favoritterne, fra Donatello og Rembrandt til Asger Jorn. Kunstnere, der forstod at skabe værdier frem for at nedbryde dem. Bogen afsluttes med Tandrups kunstmanifest i 30 punkter, ’Hvad er skabelse? Hvad er stjerne?’ I Tandrups flyvske bemærkninger, digteriske s i d e [ 1 1 5 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N TEMA: EUROPÆISK
Page 3 and 4:
Semikolon 12 står i Europas tegn.
Page 5 and 6:
fine ord skjuler kynisme og et redu
Page 7 and 8:
mere sikre på, at disse samlivsfor
Page 9 and 10:
U l r i c h B e c k o g A n t h o n
Page 11 and 12:
udenrigspolitiske værktøj, et mid
Page 13 and 14:
Smith undersøger i hvilket omfang
Page 15 and 16:
forstås som en følelse af forplig
Page 17 and 18:
europæiske spørgsmål - særligt
Page 19 and 20:
spørgsmålet om en kollektiv europ
Page 21 and 22:
Delanty, Gerard (1995): Inventing E
Page 23 and 24:
K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 25 and 26:
K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 27 and 28:
Noter K o n f l i k t u e l t d e m
Page 29 and 30:
I ”Det er på tide at opgive fore
Page 31 and 32:
hegemon” (Habermas 2003a, 706). H
Page 33 and 34:
lokaludgaver af Europa. Påstanden
Page 35 and 36:
Esterházy, Péter (2005): ‘How B
Page 37 and 38:
K a n m a n s k a b e e n e u r o p
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 45 and 46:
I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 47 and 48:
C a s p e r A n d e r s e n Joseph
Page 49 and 50:
of some stuff that was brown hollan
Page 51 and 52:
daglige arbejde med offentlig bøn,
Page 53 and 54:
K a s p e r G r e e n K r e j b e r
Page 55 and 56:
Her bliver tidsarkæologien snarere
Page 57 and 58:
kulisserne og simulakrerne er ved a
Page 59 and 60:
Ville udviklingen af en europæisk
Page 61 and 62:
Det europæiske samarbejde bør fø
Page 63 and 64: har der været røster fremme om, a
Page 65 and 66: EU’s institutioner (som forfatnin
Page 67 and 68: folk til at orientere sig mere mod
Page 69 and 70: sådan: ”Man skal ikke forvente,
Page 71 and 72: Platon forår 2006 INDHOLD Thomas A
Page 73 and 74: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 75 and 76: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 77 and 78: S t e f f e n K o r s g a a r d M e
Page 79 and 80: M e g a m a s k i n e r s o m o r g
Page 87 and 88: R i c c a r d o F u s a r o l i & J
Page 89 and 90: fraværet af aktivitet. I den anden
Page 91 and 92: profileres så at sige, fra den bag
Page 93 and 94: Base Space Reklamen som udgangspunk
Page 95 and 96: B e n t S ø r e n s e n & T o r k
Page 97 and 98: N o g l e b e m æ r k n i n g e r
Page 105 and 106: Jørgen Knudsen (red.) Vilayanur Ra
Page 107 and 108: Op til og omkring år 1900 myrdedes
Page 109 and 110: neurologiske dysfunktioner en helt
Page 111 and 112: Kulturkamp i 1920’erne Når man v
Page 113: hvor Peirce har forsøgt at definer
Page 117 and 118: ifølge Michael Jarlner og Anders J
Page 119 and 120: heraf er ifølge Qvortrup kirkens o
Page 121 and 122: meget, men han var og er stadig ins
Page 123 and 124: Engbergs begrebsdefinitioner i prin
Page 125 and 126: er tilbøjelige til at ende i en en
Page 127 and 128: Filosofi og internettet ___________
Page 129 and 130: overbevisende, da den er rigt krydr
Page 131 and 132: selv er. Ja, faktisk er overflader
Page 133 and 134: Livs-form _________________________
Page 135 and 136: Filosofi i vor tid ________________
Page 137 and 138: Filosofi og litteratur i fænomenol
Page 139 and 140: Ægypten, Kurdistan, Irak, Saudi-Ar
Page 141 and 142: ; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144: S E M I K O L O N ; Søndre Ringgad
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?