S E M I KO L O N - EgernInc

I
”Det er på tide at opgive forestillingen om,
at europæere og amerikanere har et fælles
syn på verden, endsige bebor den samme
verden. Hvad angår det altafgørende
spørgsmål om magt – magtens virkning,
moral og tiltrækning – er amerikanere og
europæere nemlig dybt splittede.” (Kagan
2003, 5)
Da den amerikanske forsvarsminister
Donald Rumsfeld opdelte Europa i det
gamle antiamerikanske Europa og det
nye proamerikanske Europa, svarede
den europæiske intelligentsia igen med
påstanden om, at det netop er USA med
dets magtpolitik, der er gammeldags, og
at det er Europa som EU, der med sin
’regeren hinsides nationalstaten’ indvarsler
det nye og det bedre. Frankfurter Allgemeine
Zeitung samlede d. 24. januar 2003 en
række kommentarer fra franske og tyske
intellektuelle. Peter Sloterdijk skriver her
under overskriften ’Postheroische Politik’,
at det er ”die avancierte Fraktion des
Westen, die sich unter dem Eindruck der
Lektionen des zwanzigsten Jahrhunderts
zu einem postheroischen Kulturstil – und
einer entsprechenden Politik – bekehrt hat;
hingegen sitzen die Vereinigten Staaten in
den Konventionen des Heroismus fest.”
Den store selvstiliserede tyske provokatør,
der i en lang række andre samfundsspørgsmål
ser sig i opposition til den tyske eller endda
moderne sammenhæng, han står i, er her
i perfekt enighed med sin modstander fra
’menneskepark’-debatten, Jürgen Habermas,
der under overskriften ’Neue Welt
Europa’ skriver, at der i Europa ”hat sich
hierzulande eine normative Denkungsart
gegen alte Mentalitäten durchgesetzt
E r f r e m t i d e n e u r o p æ i s k ?
– gegen den realpolitischen Zynismus
der Abgebrühten, gegen die konservative
Kulturkritik der Feinsinnigen und gegen den
anthropologischen Pessimismus derer, die
auf Gewalt und gewalthabende Institutionen
setzen. Es ist eine merkwürdige Verkehrung
der Fronten, wenn Rumsfeld … dieses neue
Europa ’das alte’ nennt.“
USA er den nye barbariske stat
– David Held kaldte i et interview med
Slagmark USA for ”den største slyngelstat”
(Thorup & Sørensen 2004) - og EUlandene
er de civiliserede, hvilket bl.a.
afspejler sig i de billeder af amerikansk
politik og den amerikanske præsident, vi
ser i Europa som Wild West, den texanske
galning, hillbilly-tilgangen til international
politik etc. Det er ikke antiamerikanisme.
Det er europæisk liberalisme, der forstår sig
i modsætning til amerikansk ’realisme’ eller
’hård liberalisme’.
Will Hutton, kommentator i the
Observer og forfatter til The State We’re In, er
et fremragende eksempel på de forestillinger
om USA og Europa, der er blevet diskuteret
i det ovenstående. I sin bog The World We’re
In (Hutton 2002) har han netop denne
modsætning som sit omdrejningspunkt. Det
slet skjulte mål med bogen er at overbevise
englænderne om nødvendigheden af en
dybere engelsk integration i EU. Det gøres
gennem en opdeling af det herskende
politiske spektrum i to positioner: en
konservativ og en liberal (Hutton 2002, 4).
Den konservative position er økonomisk
liberalistisk men politisk nationalistisk.
Den liberale position er økonomisk
socialdemokratisk og politisk (i mangel af
bedre ord) verdensåben. Den amerikanske
konservatisme har kun en svag forbindelse
til den europæiske civilisations kerneværdier
s i d e [ 2 9 ]