S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
s i d e [ 5 2 ]<br />
C a s p e r A n d e r s e n<br />
maner til med sit portræt af Kurtz og de<br />
afhuggede afrikanske hoveder. Projektet<br />
med at civilisere – eller udvikle eller<br />
demokratisere eller hvad, vi nu vælger at<br />
kalde det i dag – kører meget let af sporet.<br />
Faktisk er Conrads pointe endnu mere<br />
radikal. Kurtz var ikke blot en civilisator,<br />
der gik galt i byen. Det er i udgangspunktet<br />
en slagmark. Det er ikke i en menneskelig<br />
verden, man undgår sammenstød her. Det<br />
er ikke i en menneskelig verden, der findes<br />
pacifistiske politiske enheder med globale<br />
ambitioner. Det er ikke i en menneskelig<br />
verden, man blander sig i samfund, udfordrer<br />
og nedbryder deres magtstrukturer og<br />
undergraver deres eksisterende livsformer<br />
uden indædt modstand og meningsløse tab<br />
til følge. Ikke tilsyneladende meningsløse<br />
tab, men bare meningsløse som i Conrads<br />
beskrivelse af det vuggende skib, der affyrer<br />
sine kanoner ind i et kontinent, mens de unge<br />
mænd ombord på skibet stille dør af feber.<br />
Tabet af illusionen om en dybere mening<br />
med galskaben er i denne sammenhæng et<br />
stort fremskridt. Det er en forudsætning<br />
for, at det stopper inden det går så galt<br />
som i mørkets hjerte, og måske er vi blevet<br />
klogere. Habermas og Derrida synes ikke at<br />
være det. Når vi europæere skal bære vores<br />
byrde i den globale demokratiseringsproces<br />
– og det skal vi, hvis vi mener vores<br />
kosmopolitisme alvorligt – så vil et reelt<br />
fremskridt bestå i, at vi ihukommer os den<br />
brændende tvivl på hele projektet, som<br />
udtrykkes i den døende Kurtz’ sidste ord<br />
ombord på floddamperen på vej ud af<br />
Congo: ”The horror, the horror”.<br />
Noter<br />
1 Conrad havde i 1892 arbejdet som kaptajn på en<br />
floddamper i Congo, men Heart of Darkness er et<br />
skønlitterært værk. Det skal ikke opfattes som en<br />
førstehåndskilde til de grusomheder, der fandt sted i<br />
Congo under Leopolds styre. En populær fremstilling<br />
af Fristatens blodige historie findes på dansk i<br />
Hochschild 2002. Fristatens faktiske historie har dog<br />
væsentlige overlap med Conrads narrativ.<br />
Litteratur<br />
Conrad, Joseph (1902): Heart of Darkness, Penguin,<br />
New York, 1994<br />
Derrida, Jacques & Habermas, Jürgen (2003): ‘Verdensindenrigspolitik?<br />
Vor fornyelse’, Kritik, nr. 164,<br />
2003, 8-12<br />
Hochschild, Adam (1998): Kong Leopolds Arv, Nørhaven,<br />
Danmark 2002