S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 7 6 ] P e t e r K h a l l a s h B e n g t s e n o g J a n J o h a n s e n Noter 1 For eksempel Alberti 1969 145, 39; 30 (ikke noget skel), 145f (relativeret skel), 164 (krop, sjæl (og tid) er menneskets eget). 2 For eksempel “fatica” =“labor” og “physical labor” (Alberti 1969, 32, 41, 48, 63, 64, 73, 78, 107, 111, 115, 293); “sudore” = sved positivt: 32, 40, 41, 101; “labor with hands and feet” 138. Arbejde er positivt i værket og dialogpersonen Lionardo kan sige: “if we should call it labor at all rather than pleasure or recreation of mind and soul, as the reading and study of many substantial works.” (81). 3 Der er måske tale om en af de første eksplicitte opprioriteringer af fysisk arbejde før reformationen 100 år senere, hvor det fysiske arbejde - omend i en mere mekanisk pligtform end Albertis - atter opvurderes. 4 Della Famiglia bruger opera, fatica, laborare, lavorare, essercizio, studio, industria, sollicitudine, diligenza og bøjninger deraf om arbejde. Litteratur Alberti, Leon Battista (1969) [1430]: The Family in Renaissance Florence, University of South Carolina Press, Columbia. (Italiensk udgave fra: http:// www.liberliber.it/biblioteca/a/alberti/) Erasmus af Rotterdam (1968) [1515]: Die Erziehung des christlichen Fürsten, Ausgewählte Schriften – fünfter Band. Wissenschaftliche Buchgesellschaft, Darmstadt, s. 111–357 (latin/ tysk). Erasmus af Rotterdam (1968b) [1515]: Die Klage des Friedens. Ausgewählte Schriften – fünfter Band, Wissenschaftliche Buchgesellschaft, Darmstadt, s. 359–451 (latin/ tysk) Machiavelli, Niccolo (1962) [1512, udgivet 1532]: Fyrsten, Borgens Forlag Pico della Mirandola, Giovanni (1996) [1486]: Menneskets værdighed, Museum Tusculanums Forlag, København Skinner, Quentin (2000a) [1978]: The foundations of modern political thought, Volume One: The Renaissance. Cambridge University Press, Cambridge Skinner, Quentin (2000b) [1978]: The foundations of modern political thought. Volume Two: ’The Age of Reformation’ Cambridge University Press, Cambridge Skinner, Quentin (2002): Visions of Politics. Vol. 1 Regarding Method, Cambridge University Press, Cambridge Weber, Max (1995) [1920]: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Nansensgade antikvariat, København
S t e f f e n K o r s g a a r d M e g a m a s k i n e r s o m o r g a n i s a t i o n s k r i t i k I denne artikel præsenteres Lewis Mumfords begreb om megamaskiner, særligt med henblik på dets organisationsteoretiske implikationer i forhold til programmering og reduktion af mennesket. Der redegøres for, at teorien om megamaskiner indeholder en meget stærk kritik af det klassiske bureaukrati og dertil nøder os til at forholde os skeptisk til nogle af elementerne i moderne kulturbaseret organisationsteori. Lewis Mumford (1895-1990) arbejdede som forfatter og teoretiker i et krydsfelt mellem teknologistudier, filosofi, arkitektur, arkæologi og historie. Midt i dette virvar af emneområder leverede han i form af sit begreb om megamaskiner et gedigent stykke kritisk organisationsteori. Det er dette aspekt af Mumfords arbejde, jeg vil beskæftige mig med i denne artikel. Lewis Mumford præsenterer flere steder i sit forfatterskab begrebet megamaskiner. Hans formål med dette begreb er ikke i første omgang organisationsteoretisk. Det er spørgsmålet om teknikkens rolle i menneskets udvikling, han primært er interesseret i. Men hans teknikbegreb er meget bredt og dækker nok over værktøjer og instrumenter, men også sprog, ritualer og forskellige former for menneskelig organisering (Crombie 1996, 1). Organisering af arbejdskraft og mennesker på større skala er en form for teknologi ifølge Mumford. Den bestemte form for menneskelig organisering vi beskæftiger os med her, kalder han for megamaskiner. Maskinbegrebet er ikke fremmed for organisationsteorien. Maskinen som (for)billede eller metafor for store organisationer er blevet anvendt af mange teoretikere, især i organisationsteoriens tidlige år (Morgan 1997). Senere er denne måde at tænke organisationer blevet skræmmebilledet for mange moderne organisationsteoretikere, der af den ene eller anden årsag ønsker et andet (for)billede eller en anden metafor. Fordi hans perspektiv udspringer af teknologistudier, er Mumford mere radikal i sin anvendelse af maskinbegrebet. Han mener simpelthen, at organisationer på stor skala er maskiner (Mumford 1967, 197); menneskelige maskiner. Faktisk er de første organisationer arketypiske maskiner, hvis man tager udgangspunkt i den traditionelle definition af maskine. Her forstås maskine som en samling resistante dele, der er specialiseret i deres funktion, og som under menneskelig kontrol formidler bevægelse og udfører arbejde (Mumford 1966, 3). Det menneskelige element i maskinen er s e m i k o l o n ; å r g . 6 , n r. 1 2 , 2 0 0 6 , [ s . 7 7 - 8 6 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N TEMA: EUROPÆISK
Page 3 and 4:
Semikolon 12 står i Europas tegn.
Page 5 and 6:
fine ord skjuler kynisme og et redu
Page 7 and 8:
mere sikre på, at disse samlivsfor
Page 9 and 10:
U l r i c h B e c k o g A n t h o n
Page 11 and 12:
udenrigspolitiske værktøj, et mid
Page 13 and 14:
Smith undersøger i hvilket omfang
Page 15 and 16:
forstås som en følelse af forplig
Page 17 and 18:
europæiske spørgsmål - særligt
Page 19 and 20:
spørgsmålet om en kollektiv europ
Page 21 and 22:
Delanty, Gerard (1995): Inventing E
Page 23 and 24:
K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 25 and 26: K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 27 and 28: Noter K o n f l i k t u e l t d e m
Page 29 and 30: I ”Det er på tide at opgive fore
Page 31 and 32: hegemon” (Habermas 2003a, 706). H
Page 33 and 34: lokaludgaver af Europa. Påstanden
Page 35 and 36: Esterházy, Péter (2005): ‘How B
Page 37 and 38: K a n m a n s k a b e e n e u r o p
Page 43 and 44: I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 45 and 46: I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 47 and 48: C a s p e r A n d e r s e n Joseph
Page 49 and 50: of some stuff that was brown hollan
Page 51 and 52: daglige arbejde med offentlig bøn,
Page 53 and 54: K a s p e r G r e e n K r e j b e r
Page 55 and 56: Her bliver tidsarkæologien snarere
Page 57 and 58: kulisserne og simulakrerne er ved a
Page 59 and 60: Ville udviklingen af en europæisk
Page 61 and 62: Det europæiske samarbejde bør fø
Page 63 and 64: har der været røster fremme om, a
Page 65 and 66: EU’s institutioner (som forfatnin
Page 67 and 68: folk til at orientere sig mere mod
Page 69 and 70: sådan: ”Man skal ikke forvente,
Page 71 and 72: Platon forår 2006 INDHOLD Thomas A
Page 73 and 74: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 75: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 79 and 80: M e g a m a s k i n e r s o m o r g
Page 87 and 88: R i c c a r d o F u s a r o l i & J
Page 89 and 90: fraværet af aktivitet. I den anden
Page 91 and 92: profileres så at sige, fra den bag
Page 93 and 94: Base Space Reklamen som udgangspunk
Page 95 and 96: B e n t S ø r e n s e n & T o r k
Page 97 and 98: N o g l e b e m æ r k n i n g e r
Page 105 and 106: Jørgen Knudsen (red.) Vilayanur Ra
Page 107 and 108: Op til og omkring år 1900 myrdedes
Page 109 and 110: neurologiske dysfunktioner en helt
Page 111 and 112: Kulturkamp i 1920’erne Når man v
Page 113 and 114: hvor Peirce har forsøgt at definer
Page 115 and 116: og ”afholdenhed”! Tekst nr. 31
Page 117 and 118: ifølge Michael Jarlner og Anders J
Page 119 and 120: heraf er ifølge Qvortrup kirkens o
Page 121 and 122: meget, men han var og er stadig ins
Page 123 and 124: Engbergs begrebsdefinitioner i prin
Page 125 and 126: er tilbøjelige til at ende i en en
Page 127 and 128:
Filosofi og internettet ___________
Page 129 and 130:
overbevisende, da den er rigt krydr
Page 131 and 132:
selv er. Ja, faktisk er overflader
Page 133 and 134:
Livs-form _________________________
Page 135 and 136:
Filosofi i vor tid ________________
Page 137 and 138:
Filosofi og litteratur i fænomenol
Page 139 and 140:
Ægypten, Kurdistan, Irak, Saudi-Ar
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Søndre Ringgad
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?