S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 7 8 ] S t e f f e n K o r s g a a r d simpelthen det, at de enkelte dele udgøres af mennesker, der udfører mekaniske funktioner. Den første megamaskine Den første megamaskine blev skabt i Ægypten på pyramidernes tid. Pyramiderne er de første fysiske eksempler på den menneskelige maskines formidable ydeevne. Skabelsen af megamaskinen er knyttet til det religiøst sanktionerede kongedømme (divine kingship). Overalt hvor man har konger, der er udpeget eller sanktioneret af gud(erne), og hvis vilje dermed er guddommelig og således ikke noget, der kan stilles spørgsmål ved, kan man se den menneskelige maskine udfolde sig. Det sker ikke blot i Ægypten, men også i Mesopotamien, Indien, Kina og Peru (Mumford 1966, 3). Den første megamaskine, hvis værk vi ser i pyramiderne, er samtidig den arketypiske menneskelige maskine, og det er tvivlsomt, om den vil blive overgået i ydeevne (Mumford 1966, 4). Om ikke andet så alene fordi den myte (den guddommelige konge), der holdt den sammen, aldrig siden har haft så stor magt over menneskene i maskinen. Megamaskinen og religion Den grundlæggende udfordring for megamaskinen er følgende: At få en tilfældig gruppe individer med særegne identiteter til at blive en mekaniseret gruppe, der kan manipuleres efter kommando (Mumford 1967, 191). Det kræver, at individerne accepterer at blive kommanderet med, og at kommandoer kan nå frem til individet. Den første såvel som de fleste senere megamaskiner bliver således afhængige af to faktorer: præsteskabet og bureaukratiet. Præsteskabet var nødvendigt for at sanktionere kongens autoritet. Gennem religiøs disciplinering kunne kongen kræve absolut lydighed. Den menneskelige maskine kunne kun opretholdes så længe, dens dele ikke anså kongens bud som noget, der kunne udfordres (Mumford 1966, 3). Myten om den guddommelige konge er limen, der holder sammen på maskinen. Men myten skal forstærkes og formidles for at sikre den absolutte lydighed, som kongen og maskinen kræver. Religionen giver legitimitet til den autoritet, der udøves over maskinens dele, og virker formodentlig blot endnu stærkere, fordi den er irrationelt og mystisk funderet. Man diskuterer ikke med Gud(erne) og heller ikke med deres repræsentanter på jorden. Samtidig kræver den aktivitet, der udføres i megamaskinen, en helt ny form for disciplinering, som også understøttes af religionen. Den samme rituelle gentagelse af i sig selv meningsløse aktiviteter kan kun udholdes, hvis det gives mening udefra. Den irrationelle mystiske legitimering er særligt velegnet, da den virker så meget voldsommere end en rationel (egennyttemaksimerende) legitimering, der konstant er til overvejelse og kan genforhandles. Den ideelle arbejder i megamaskinen er i cølibat, uden familiære og lokale forpligtelser og uden menneskelige følelser. Den slags cølibat findes i fængsler, hære og klostre (Mumford 1967, 212)! Præsteskabet spiller således en uundværlig rolle for megamaskinen. De prædiker den religion, der giver legitimitet til maskinen som helhed og den enkeltes aktiviteter i maskinen. Weber præsenterer en lignende pointe i sin sociologiske undersøgelse af den protestantiske arbejdsetiks gennembrud (Weber 1995). Den religiøse askese kalder
M e g a m a s k i n e r s o m o r g a n i s a t i o n s k r i t i k den protestantiske arbejder til at arbejde til Guds ære. Succes i arbejdet søges ikke for rigdom, men fordi det ses som tegn på guddommelig nåde og evigt liv. Uden en arbejdsetik, hvor arbejdet henter mening i det irrationelle, havde kapitalismen måske ikke fået sit gennembrud. Den protestantiske arbejder var grundet sin religiøse motivation særligt velegnet til industrielt arbejde. Bureaukratiet Den anden grundpille i megamaskinen er bureaukratiet. Dets rolle er at sikre, at ordrerne fra kongen omsættes til konkrete aktiviteter i maskinens yderste led. Bureaukratiet bliver en slags maskine i maskinen (Mumford 1966, 10), der videregiver og omsætter beslutninger (Mumford 1966, 7-8); en instans der kan sikre, at kongens befalinger adlydes også uden for synsrækkevidde. En hær af skrivere, budbringere, sjakbajser osv. arbejder udelukkende med at formidle og omsætte kongens befalinger (Mumford 1966, 9). Da præsteskabet og religionen ideelt sikrer adlydelse af ordrerne, er bureaukratiets opgave at sikre, at ordrerne formidles så loyalt som muligt; at den oprindelige befaling er så uforvrænget som muligt. Ingen lokal information eller menneskelig overvejelse må påvirke ordrens indhold på dens vej gennem formidlingsmaskinen (Mumford 1966, 10). Bureaukratiet må altså styres af værdier som neutralitet, objektivitet og upersonlighed. En nærmest ultimativ selvfornægtelse kræves af bureaukraterne. Som antydet ovenfor er denne selvfornægtelse og accept af ensformige rutiner muliggjort gennem den religiøse askese. Det er ikke muligt at forestille sig et individ underkaste sig den evigt gentagne og uendeligt kedelige bureaukratiske funktion, hvis ikke den havde karakter af religiøst ritual. Sådant arbejde udføres ikke, fordi det har værdi i sig selv; det udføres som del af et religiøst kald (Mumford 1966, 11). Det er vigtigt, skriver Mumford, at man ikke er blind for de gavnlige effekter eller produkter af megamaskinen. Den og dens skabere er næsten egenhændigt ansvarlige for at løfte menneskeheden ud af det primitive. Deltagelse i megamaskinen får mennesket ud af dets passive accept af ”naturlige” grænser, og lader det tænke det umulige (Mumford 1967, 210). De materielle og praktiske fordele ved megamaskiner er indlysende, ganske som det er tilfældet med de moderne industrivirksomheder. De første megamaskiner skabte byer, infrastruktur og de øvrige goder, der kunne løfte mennesket ud af den primitive ”fra hånden til munden” eksistens. Men deres positive betydning for mennesket rækker langt ud over dette, hævder Mumford. Med anvendelse af megamaskiner havde mennesket nu hidtil usete muligheder for at skabe og ødelægge ting. Samtidig kunne dette nu gøres hurtigere, end man nogensinde havde forestillet sig. Med megamaskinerne kunne man overskride grænserne for tid og rum (Mumford 1966, 2). De kunne nemt overgå hver enkelt dels ydeevne og levetid. Oplevelsen af at være del af noget, der er større end én selv, bliver også et kraftfuldt incitament til at deltage i megamaskinerne. Særligt når disse kan formå at gøre ting, man ikke før havde troet mulige. Man kan levende forestille sig at den lille mand, på trods af det umenneskelige arbejde og en placering nederst i hierarkiet, kunne finde tilfredsstillelse i at være s i d e [ 7 9 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N TEMA: EUROPÆISK
Page 3 and 4:
Semikolon 12 står i Europas tegn.
Page 5 and 6:
fine ord skjuler kynisme og et redu
Page 7 and 8:
mere sikre på, at disse samlivsfor
Page 9 and 10:
U l r i c h B e c k o g A n t h o n
Page 11 and 12:
udenrigspolitiske værktøj, et mid
Page 13 and 14:
Smith undersøger i hvilket omfang
Page 15 and 16:
forstås som en følelse af forplig
Page 17 and 18:
europæiske spørgsmål - særligt
Page 19 and 20:
spørgsmålet om en kollektiv europ
Page 21 and 22:
Delanty, Gerard (1995): Inventing E
Page 23 and 24:
K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 25 and 26:
K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 27 and 28: Noter K o n f l i k t u e l t d e m
Page 29 and 30: I ”Det er på tide at opgive fore
Page 31 and 32: hegemon” (Habermas 2003a, 706). H
Page 33 and 34: lokaludgaver af Europa. Påstanden
Page 35 and 36: Esterházy, Péter (2005): ‘How B
Page 37 and 38: K a n m a n s k a b e e n e u r o p
Page 43 and 44: I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 45 and 46: I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 47 and 48: C a s p e r A n d e r s e n Joseph
Page 49 and 50: of some stuff that was brown hollan
Page 51 and 52: daglige arbejde med offentlig bøn,
Page 53 and 54: K a s p e r G r e e n K r e j b e r
Page 55 and 56: Her bliver tidsarkæologien snarere
Page 57 and 58: kulisserne og simulakrerne er ved a
Page 59 and 60: Ville udviklingen af en europæisk
Page 61 and 62: Det europæiske samarbejde bør fø
Page 63 and 64: har der været røster fremme om, a
Page 65 and 66: EU’s institutioner (som forfatnin
Page 67 and 68: folk til at orientere sig mere mod
Page 69 and 70: sådan: ”Man skal ikke forvente,
Page 71 and 72: Platon forår 2006 INDHOLD Thomas A
Page 73 and 74: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 75 and 76: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 77: S t e f f e n K o r s g a a r d M e
Page 81 and 82: M e g a m a s k i n e r s o m o r g
Page 87 and 88: R i c c a r d o F u s a r o l i & J
Page 89 and 90: fraværet af aktivitet. I den anden
Page 91 and 92: profileres så at sige, fra den bag
Page 93 and 94: Base Space Reklamen som udgangspunk
Page 95 and 96: B e n t S ø r e n s e n & T o r k
Page 97 and 98: N o g l e b e m æ r k n i n g e r
Page 105 and 106: Jørgen Knudsen (red.) Vilayanur Ra
Page 107 and 108: Op til og omkring år 1900 myrdedes
Page 109 and 110: neurologiske dysfunktioner en helt
Page 111 and 112: Kulturkamp i 1920’erne Når man v
Page 113 and 114: hvor Peirce har forsøgt at definer
Page 115 and 116: og ”afholdenhed”! Tekst nr. 31
Page 117 and 118: ifølge Michael Jarlner og Anders J
Page 119 and 120: heraf er ifølge Qvortrup kirkens o
Page 121 and 122: meget, men han var og er stadig ins
Page 123 and 124: Engbergs begrebsdefinitioner i prin
Page 125 and 126: er tilbøjelige til at ende i en en
Page 127 and 128: Filosofi og internettet ___________
Page 129 and 130:
overbevisende, da den er rigt krydr
Page 131 and 132:
selv er. Ja, faktisk er overflader
Page 133 and 134:
Livs-form _________________________
Page 135 and 136:
Filosofi i vor tid ________________
Page 137 and 138:
Filosofi og litteratur i fænomenol
Page 139 and 140:
Ægypten, Kurdistan, Irak, Saudi-Ar
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Søndre Ringgad
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?