S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 4 ] www.semikolon.au.dk om hvem, der skal inkluderes i et begreb om en europæisk identitet. I særlig grad problematiserer Lauritsen den status, som tilskrives hvad han kalder den nye europæiske arbejderklasse – nemlig de ca. fem mio. mennesker, der lever i Europa som illegale arbejdere uden politiske og sociale rettigheder. Mikkel Thorup retter i sin artikel Er fremtiden europæisk? – kommentarer til en lokal globalisering fokus mod, hvilken rolle Europa spiller i forhold til globaliseringen, og særligt hvorvidt Europa kan og skal gøres til model og forbillede for resten af verden. Et vigtigt spørgsmål i denne forbindelse er hvilket Europa, der sættes op som model og forbillede. Astrid Nonbo Andersen stiller med sit essay spørgsmålet Kan man skabe en europæisk identitet? Hun forsøger at finde konkrete eksempler på tiltag, der kan være med til at konstruere en sådan identitet i form af social interaktion og et aktivt europæisk medborgerskab. Andersen tager i sit essay udgangspunkt i sine egne erfaringer og oplevelser i mødet med det europæiske. Rasmus Kolby Rahbek vender tilbage med en mindre artikel med titlen Identitet og tilhørsforhold – tilfældet Europa, der sætter fokus på hvilken rolle, den såkaldt sociorumlige dimension spiller for udviklingen af en europæisk identitet. Særligt hvilken rolle denne dimension spiller i forhold til at skabe inklusion og eksklusion. Casper Andersen tager os i essayet Mr. Kurtz og europæisk identitet med ind i Afrikas mørke hjerte ved Congofloden, hvor Joseph Conrad i 1890’erne fandt inspiration til Heart of Darkness. Andersen benytter Conrads superimperialist Mr. Kurtz til at advare os europæere imod at tro,. at vi har fastere grund under fødderne end amerikanerne, når vi taler om demokrati og civilisation. Europæeren Mr. Kurtz kan mane til besindelse, når filosoffer som Derrida og Habermas hylder Europa som en modpol til USA’s magtpolitik. Kasper Green Krejberg bidrager med artiklen Den melankolske europæer eller at opsøge sin egen førdatid. Heri forsøger Krejberg gennem en læsning af W.G. Sebalds hovedværk Austerlitz at undersøge hvilken rolle, Europas historie spiller i dag. Austerlitz er både navnet på romanens hovedperson og en række specifikke steder i Europa, og således kædes den menneskelige identitet sammen med stedet og historien. Spørgsmålet bliver imidlertid, hvorledes vi skal og kan forholde os til historien. Endeligt afslutter vi vores temasektion med en række interviews med danske Europa-politikere om deres syn på EU og Europas fremtid. Vi har også fundet plads til fire artikler uden for tema. To idéhistoriske og to semiotiske. I deres artikel Arbejdsbegrebet hos Leon Battista Alberti – Renæssanceansatser til det moderne arbejdsbegreb og den moderne økonomi analyserer Peter Kallash Bengtsen og Jan Johansen Albertis værk Della Famiglia ud fra Quentin Skinners begreb om ’den nyskabende ideolog’. Der fokuseres på de retoriske strategier, som Alberti benytter sig af for at gøre profitsøgning og kropsligt arbejde til legitime aktiviteter i renæssancens Firenze. Steffen Korsgaard tager den idéhistoriske tråd op i Megamaskiner som civilisationskritik, hvor historikeren Lewis Mumfords analyse af bureaukratiet og dets umenneskelige konsekvenser præsenteres. Korsgaard benytter dernæst Mumford til at vende det kritiske blik mod moderne kulturbaseret organisationsteori, der bag de
fine ord skjuler kynisme og et reduktionistisk menneskesyn. Riccardo Fusaroli og Jacob Orquin åbner den semiotiske afdeling med En pragmatisk sammenligning af strukturalistisk og kognitiv semiotik. Forfatterne benytter en reklame af David Lynch som et prisme, der kan vise ligheder og forskelle mellem den strukturalistiske semiotik med base i Bologna og den kognitive semiotik, der florerer i Århus. I den afsluttende artikel Nogle bemærkninger angående bevidsthed, abduktion og hypoikonet metafor ifølge C. S. Peirce forsøger Bent Sørensen og Torkild Thellefsen at fremlæse et metaforbegreb hos semiotikkens amerikanske fader. Det vises, at metaforen spiller en vigtig rolle for bevidsthedens erkendelsesmåde hos Peirce. Vanen tro afslutter vi med en fyldig anmeldelsessektion, hvor vi denne gang kommer vidt omkring; fra dansk kulturkamp i 1920’erne til livet på nettet. Vi ønsker vore læsere god fornøjelse med Semikolon 12 og håber, at denne dosis oplysning vil inspirere læserne til selv at fatte pennen og indsende materiale til vores tværfaglige tidsskrift. Vi glæder os til at høre fra jer. - Redaktionen R e d a k t i o n e n s i d e [ 5 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N TEMA: EUROPÆISK
Page 3: Semikolon 12 står i Europas tegn.
Page 7 and 8: mere sikre på, at disse samlivsfor
Page 9 and 10: U l r i c h B e c k o g A n t h o n
Page 11 and 12: udenrigspolitiske værktøj, et mid
Page 13 and 14: Smith undersøger i hvilket omfang
Page 15 and 16: forstås som en følelse af forplig
Page 17 and 18: europæiske spørgsmål - særligt
Page 19 and 20: spørgsmålet om en kollektiv europ
Page 21 and 22: Delanty, Gerard (1995): Inventing E
Page 23 and 24: K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 25 and 26: K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 27 and 28: Noter K o n f l i k t u e l t d e m
Page 29 and 30: I ”Det er på tide at opgive fore
Page 31 and 32: hegemon” (Habermas 2003a, 706). H
Page 33 and 34: lokaludgaver af Europa. Påstanden
Page 35 and 36: Esterházy, Péter (2005): ‘How B
Page 37 and 38: K a n m a n s k a b e e n e u r o p
Page 43 and 44: I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 45 and 46: I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 47 and 48: C a s p e r A n d e r s e n Joseph
Page 49 and 50: of some stuff that was brown hollan
Page 51 and 52: daglige arbejde med offentlig bøn,
Page 53 and 54: K a s p e r G r e e n K r e j b e r
Page 55 and 56:
Her bliver tidsarkæologien snarere
Page 57 and 58:
kulisserne og simulakrerne er ved a
Page 59 and 60:
Ville udviklingen af en europæisk
Page 61 and 62:
Det europæiske samarbejde bør fø
Page 63 and 64:
har der været røster fremme om, a
Page 65 and 66:
EU’s institutioner (som forfatnin
Page 67 and 68:
folk til at orientere sig mere mod
Page 69 and 70:
sådan: ”Man skal ikke forvente,
Page 71 and 72:
Platon forår 2006 INDHOLD Thomas A
Page 73 and 74:
A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 75 and 76:
A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 77 and 78:
S t e f f e n K o r s g a a r d M e
Page 79 and 80:
M e g a m a s k i n e r s o m o r g
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
R i c c a r d o F u s a r o l i & J
Page 89 and 90:
fraværet af aktivitet. I den anden
Page 91 and 92:
profileres så at sige, fra den bag
Page 93 and 94:
Base Space Reklamen som udgangspunk
Page 95 and 96:
B e n t S ø r e n s e n & T o r k
Page 97 and 98:
N o g l e b e m æ r k n i n g e r
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Jørgen Knudsen (red.) Vilayanur Ra
Page 107 and 108:
Op til og omkring år 1900 myrdedes
Page 109 and 110:
neurologiske dysfunktioner en helt
Page 111 and 112:
Kulturkamp i 1920’erne Når man v
Page 113 and 114:
hvor Peirce har forsøgt at definer
Page 115 and 116:
og ”afholdenhed”! Tekst nr. 31
Page 117 and 118:
ifølge Michael Jarlner og Anders J
Page 119 and 120:
heraf er ifølge Qvortrup kirkens o
Page 121 and 122:
meget, men han var og er stadig ins
Page 123 and 124:
Engbergs begrebsdefinitioner i prin
Page 125 and 126:
er tilbøjelige til at ende i en en
Page 127 and 128:
Filosofi og internettet ___________
Page 129 and 130:
overbevisende, da den er rigt krydr
Page 131 and 132:
selv er. Ja, faktisk er overflader
Page 133 and 134:
Livs-form _________________________
Page 135 and 136:
Filosofi i vor tid ________________
Page 137 and 138:
Filosofi og litteratur i fænomenol
Page 139 and 140:
Ægypten, Kurdistan, Irak, Saudi-Ar
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Søndre Ringgad
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?