S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

T i d s s k r ii ff t s r e v ii ee w s i d e [ 1 3 8 ] en eksponent for en ”intermitterende dialektik”, hvilket også er artiklens titel. Intermitterende er Kierkegaards fornuft, når fantasien bryder ind og sprænger subjektets monolog med en ”fornuftstridig metafor”, der tillader bevidstheden på ny ”at trække vejret”. Her er et betydningsoverskud; en mulighed for at tænke på ny. Der tages udgangspunkt i forholdet mellem filosofi og romankunst hos Marcel Proust, Albert Camus og Sartre i temadelens sidste nyskrevne bidrag. Alle tre forfattere, der udmærker sig ved eksplicit at forholde sig til problematikken. Sune Liisberg fokuserer dog især på Sartres efterladte Notes sur ’Madame Bovary’, der var tænkt som en del af et enormt værk om Gustave Flaubert. Værket havde det beskedne ærinde at bestemme, hvad vi i vores tid kan sige om et menneske, men siger måske mest noget om det konkrete emne: Flaubert. Og Sartre selv, hvilket ikke er så lidt endda. Udover de fem nyskrevne bidrag indeholder temadelen den første fordanskning af et omfattende interview fra 1965 med Sartre med titlen Skibenten og hans sprog. I dette rammer Sartre, med udgangspunkt i sin egen virksomhed, mange af de problematikker, der slås an i nummerets andre bidrag og er absolut læseværdigt som en relevant refleksion over formidlingsaktiviteten. Samtidig er selve interviewet et stykke interessant formidling i sig selv. Her konverseres uden dikkedarer og kvababbelser med betydelig filosofisk pondus. Det klæder artiklerne meget godt at sadle fænomenologien op som skribenternes fællesreference. På den anden side betyder denne indsnævring, at nummerets overskrift virker noget svævende. I sig selv vel ikke noget problem, om end man fristes til at tro, at forholdet mellem filosofi og litteratur begrænser sig til fænomenologiens sfære. Slagmark 44 rummer også den faste anmeldersektion og et intermezzo dedikeret den afdøde lektor på Idéhistorie, Hans Jørgen Thomsen. Heri skriver fire idéhistorikere, André Danielsen, Hans-Jørgen Schanz, Jens Viggo Nielsen og Sune Liisberg, om et mellemværende, de hver især har haft med Thomsen. Alle fire er interessante antydningsvise bud på en forståelse af en faglig kompetence og en stor personlighed, der med rette savnes. - Mikkel Jarle Christensen Modernitet i Mellemøsten Mellemøsten er blevet moderne. For dem der vil overraskes, betvivle eller vide mere om denne århundredgamle nyhed, er der godt læsestof i det seneste nummer af Den jyske Historiker. _________________________________ Jens Toftgaard Jensen, Mathias Otzen Kruse og Peter Seeberg (red.): .Nation, stat og religion i det moderne Mellemøsten. Den jyske Historiker, nr. 110-111, December 2005, 211 sider, nr. 109-112: 320 kr./250 kr. for studerende. _________________________________ Nummeret tager udgangspunkt i det udmærkede historiske spørgsmål om, hvor og hvordan arven fra Osmannerriget er blevet taget op i de forskellige nationer, som blev til på imperiets rester. Artiklerne spænder derfor bemærkelsesværdigt vidt og når med velinformerede analyser for en sjælden gangs skyld rundt om så mange lande som Libanon, Syrien, Jordan,
Ægypten, Kurdistan, Irak, Saudi-Arabien, Qatar og Dubai. Nummeret kom på gaden i december og er således i modsætning til denne anmeldelse behageligt upåvirket af Muhammed-krisen – som imidlertid ikke gør diskussionerne mindre vedkommende og perspektivrige. Det er som sagt ingen nyhed – og næppe heller for Semikolons læsere – at den mellemøstlige region som mange andre i det 20. århundrede har været igennem og står midt i en ganske voldsom moderniseringsproces med tilhørende debatter. Om denne modernisering – og som udmærket bevæggrund for forsøget på at forstå den med en historisk tilgang – skriver Jakob Skovgaard-Petersen i sin artikel: ”I den moderniseringsproces – og i modstanden imod den – har vi fundamentet for de nye former for islam, som vi kender i dag. Danske mediers og kommentatorers forklaringer på fænomenet islamisme lider under at være a-historiske, enten i den forstand at de ser den som udsprunget af akut social krise, amerikansk politik eller lignende aktuelle fænomener, eller at de ser den som liggende i bestemte evige islamiske dogmer eller traditioner. Giver man sig i kast med historiske forklaringer – og det gør man gerne når det drejer sig om arabere og islam – så er henvisningerne altid til en fjern fortid, i stedet for en påtrængende førnutid. Altså omtrent som at forklare det moderne Tyskland med henvisninger til germansk mentalitet, middelalderlig mystik og reformation, men uden et ord om Frederik den Store, Bismarck eller Hitler. Imidlertid er det også i Mellemøsten nødvendigt at se på selve moderniseringsprocessen fra 1800- w w w . s e m i k o l o n . a u . d k tallet og frem for at forstå de udviklinger og drejninger som de samfund har taget i nyere tid” (side 147). Skovgaard-Petersens egen artikel er en kortfattet skitsering af, hvordan den ægyptiske stat har forholdt sig til Islam i uddannelsessystemet. Her er det bl.a. interessant at hæfte sig ved, at det i de seneste måneder så omtalte Al-Azhar Universitet i Cairo først i anden halvdel af det 20. århundrede har indtaget sin position som konservativ bevarer af islamiske værdier og traditioner, alt imens den socialistisk inspirerede Nasserisme grundlagde nye, sekulære universiteter. Det gamle Al-Azhar radikaliserede dermed sin standende debat om Islams rolle i moderniseringen af de mellemøstlige stater, hvor diskussionen hidtil havde været fokuseret på progressivt at udvikle Islam og modernitet i sammenhæng. Denne pointe kan desuden tjene som eksempel på, at artiklerne i tidsskriftet virker stærkest, når det lykkes at fokusere på udvikling, modernisering og diskussion anskuet ’indefra’ de mellemøstlige samfund, som beskrives. Skovgaard-Petersens lille artikel bliver sammen med Khalid Salihs om Kurdistan og Jørgen Bæk Simonsens om Syrien de bedste eksempler på dette. Det er ikke overraskende, idet man tydeligt mærker, hvor indgående disse forfattere kender til de respektive lande. Khalid Salih stammer fra Kurdistan og underviser nu i Odense, mens Jørgen Bæk Simonsen, der absolut velbegrundet er blevet dansk TVs yndlingsekspert i forsøget på at (gen)etablere en nogenlunde forståelse for mellemøstlige verdenssyn, i første del af årtiet var direktør for Det danske Institut i Damaskus. Jakob T i d s s k r i f t s r e v i e w s i d e [ 1 3 9 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N TEMA: EUROPÆISK
Page 3 and 4:
Semikolon 12 står i Europas tegn.
Page 5 and 6:
fine ord skjuler kynisme og et redu
Page 7 and 8:
mere sikre på, at disse samlivsfor
Page 9 and 10:
U l r i c h B e c k o g A n t h o n
Page 11 and 12:
udenrigspolitiske værktøj, et mid
Page 13 and 14:
Smith undersøger i hvilket omfang
Page 15 and 16:
forstås som en følelse af forplig
Page 17 and 18:
europæiske spørgsmål - særligt
Page 19 and 20:
spørgsmålet om en kollektiv europ
Page 21 and 22:
Delanty, Gerard (1995): Inventing E
Page 23 and 24:
K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 25 and 26:
K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 27 and 28:
Noter K o n f l i k t u e l t d e m
Page 29 and 30:
I ”Det er på tide at opgive fore
Page 31 and 32:
hegemon” (Habermas 2003a, 706). H
Page 33 and 34:
lokaludgaver af Europa. Påstanden
Page 35 and 36:
Esterházy, Péter (2005): ‘How B
Page 37 and 38:
K a n m a n s k a b e e n e u r o p
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 45 and 46:
I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 47 and 48:
C a s p e r A n d e r s e n Joseph
Page 49 and 50:
of some stuff that was brown hollan
Page 51 and 52:
daglige arbejde med offentlig bøn,
Page 53 and 54:
K a s p e r G r e e n K r e j b e r
Page 55 and 56:
Her bliver tidsarkæologien snarere
Page 57 and 58:
kulisserne og simulakrerne er ved a
Page 59 and 60:
Ville udviklingen af en europæisk
Page 61 and 62:
Det europæiske samarbejde bør fø
Page 63 and 64:
har der været røster fremme om, a
Page 65 and 66:
EU’s institutioner (som forfatnin
Page 67 and 68:
folk til at orientere sig mere mod
Page 69 and 70:
sådan: ”Man skal ikke forvente,
Page 71 and 72:
Platon forår 2006 INDHOLD Thomas A
Page 73 and 74:
A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 75 and 76:
A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 77 and 78:
S t e f f e n K o r s g a a r d M e
Page 79 and 80:
M e g a m a s k i n e r s o m o r g
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88: R i c c a r d o F u s a r o l i & J
Page 89 and 90: fraværet af aktivitet. I den anden
Page 91 and 92: profileres så at sige, fra den bag
Page 93 and 94: Base Space Reklamen som udgangspunk
Page 95 and 96: B e n t S ø r e n s e n & T o r k
Page 97 and 98: N o g l e b e m æ r k n i n g e r
Page 105 and 106: Jørgen Knudsen (red.) Vilayanur Ra
Page 107 and 108: Op til og omkring år 1900 myrdedes
Page 109 and 110: neurologiske dysfunktioner en helt
Page 111 and 112: Kulturkamp i 1920’erne Når man v
Page 113 and 114: hvor Peirce har forsøgt at definer
Page 115 and 116: og ”afholdenhed”! Tekst nr. 31
Page 117 and 118: ifølge Michael Jarlner og Anders J
Page 119 and 120: heraf er ifølge Qvortrup kirkens o
Page 121 and 122: meget, men han var og er stadig ins
Page 123 and 124: Engbergs begrebsdefinitioner i prin
Page 125 and 126: er tilbøjelige til at ende i en en
Page 127 and 128: Filosofi og internettet ___________
Page 129 and 130: overbevisende, da den er rigt krydr
Page 131 and 132: selv er. Ja, faktisk er overflader
Page 133 and 134: Livs-form _________________________
Page 135 and 136: Filosofi i vor tid ________________
Page 137: Filosofi og litteratur i fænomenol
Page 141 and 142: ; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144: S E M I K O L O N ; Søndre Ringgad
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?