S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 2 6 ] H o l g e r R o s s L a u r i t s e n lands grænser defineres og administreres på, afspejler sig inde i landet. Når man for eksempel strammer reglerne for lovlig indvandring til et europæisk land, bliver den illegale indvandring automatisk større. Konsekvensen er, at der i landet fremover vil leve endnu flere mennesker uden almindelige rettigheder, og landet fjerner sig således endnu et skridt fra noget, der med rette kan kaldes en retsstat. Overordnet er Balibars idé, at de ydre grænser i dag bruges til at adskille de forskellige klasser i et land. Helt præcist adskiller grænserne tre klasser. I første omgang er der de papirløse, der betragtes som illegale, og som derfor frarøves de mest elementære rettigheder. Dernæst kommer de andre indvandrere, der opholder sig lovligt i landet, men som stadig ikke har helt de samme rettigheder som de ”normale” borgere. Især bør det nævnes, at disse mennesker ikke har stemmeret til nationale valg, fordi denne ret oftest er afhængig af statsborgerskab. 5 Endelig er der de ”normale” borgere, der nyder godt af alle landets rettigheder. Konsekvensen af denne klassepolitik er selvfølgelig en stor økonomisk og juridisk ulighed. På baggrund af Balibars overvejelser er det imidlertid indlysende, at hensigten især er at holde de fattigste befolkningsgrupper uden for politisk indflydelse, fordi klassekampen eller det konfliktuelle demokrati oftest begynder i disse befolkningsgrupper. Man kan formulere det på den måde, at man ved at forstærke de ydre grænser også forstærker den indre grænse mellem arbejderklassen og statsmagten. Dette gælder som sagt ikke kun de papirløse, men også de almindelige ikke-europæiske indvandrere, der i det mere og mere racistisk prægede politiske klima i løbet af de sidste to-tre årtier er blevet defineret som fremmedelementer i de europæiske samfund. Badiou har således gjort opmærksom på, at ordet ”indvandrer” i løbet af firserne har erstattet ordet ”arbejder” i den franske politiske diskussion (Badiou 1998, 133). På den måde har man installeret en indre grænse mellem de to størrelser, som Rancière kalder politik og politi. Politikken har ikke længere nogen mulighed for at påvirke politiet. Min konklusion på hele dette ræsonnement er som følger: Et virkeligt europæisk demokrati er kun muligt i et EU, hvor grænserne defineres og administreres på en anden måde end i vore dages nationalstater. Det betyder ikke, at man uden videre skal åbne Europas grænser, men de europæiske grænser skal være mere gennemtrængelige end de nuværende nationalstaters, for ellers bliver det europæiske projekt essentielt antidemokratisk. I første omgang må man legalisere de papirløse, som allerede lever i Europa, og før dette sker, modsætter jeg mig det europæiske projekt. Det glæder mig derfor, at franskmændene og hollænderne valgte at sige nej til forfatningstraktaten, for heri stod der ikke et ord om nødvendigheden af at legalisere de papirløse. Til gengæld opfordrede denne traktat til en ”øget bekæmpelse af ulovlig indvandring” (Artikel III-267.1), og det er som sagt kun en undskyldning for ikke at give rettigheder til de mange millioner mennesker, der får den europæiske økonomi til at køre rundt.
Noter K o n f l i k t u e l t d e m o k r a t i , m o d e r n e k l a s s e k a m p . . . 1 Oversættelserne af de franske citater er mine egne. 2 Min læsning er La mésentente er dog her lidt forsimplet. I virkeligheden betegner politi ikke kun institutionerne, men ”helheden af de processer, som arrangerer samfundenes ophobning og samtykke, magtens organisering, fordelingen af stillinger og opgaver og denne fordelings legitimationssystemer” (Rancière 1995, 51). Politikken er det, der bryder med politiets logik. 3 Selvom jeg tilslutter mig dette synspunkt, er jeg klar over, at det kan kritiseres. “Behagelige” institutioner (som for eksempel et udviklet socialt system, der sikrer en stor økonomisk lighed) er ikke altid en garanti for et stort folkeligt politisk engagement. Tværtimod kan sådanne institutioner af og til have en passificerende virkning, hvilket åbenlyst er tilfældet i et land som Danmark, hvor det konfliktuelle demokrati er så godt som fraværende. På denne baggrund kan man næsten glæde sig over den nuværende regering, der med sin arrogant liberale og især nationalistiske politik indirekte forårsager en øget folkelig mobilisering. Man kunne endda gå langt som at ønske, at de nye meget stramme regler for opnåelse af statsborgerskab (og dermed stemmeret) ikke kun galdt ”indvandrere”, men også folk, der i forvejen har statsborgerskab. Hvis det blev fastsat ved lov, at alle i Danmark skulle bestå en vanskelig prøve i dansk sprog og kultur for at måtte stemme til folketinget, ville man nemlig sandsynligvis se et virkeligt oprør udspringe af denne ellers så sløve befolkning. Imidlertid ville det være paradoksalt på denne måde i demokratiets navn at ønske en indskrænkelse af stemmeretten. 4 L’Organisation politique, som blandt andet Badiou er engageret i, har siden 1996 været organiseret sammen med de papirløse arbejdere i en kamp for disses rettigheder. Til dem, der vil vide noget om konfliktuelt demokrati, kan jeg varmt anbefale organisationens hjemmeside http://www.orgapoli.net 5 Det betyder, at med de nye og strammere regler for opnåelse af dansk statsborgerskab er stemmeretten i Danmark blevet indskrænket. Med andre (og for en videnskabelig artikel upassende) ord: Den siddende danske regering har kraftedeme indskrænket stemmeretten. Litteratur Badiou, Alain (1998): Abrégé de métapolitique, Seuil, Paris. Balibar, Etienne (2005): Europe Constitution Frontière, Passant, Paris. Heilbuth, Poul-Erik; Dahlstrøm, Tina Nørager; Nielsen, Vibeke Agerdal (2006): Det illegale Europa, Geografforlaget, Odense. Marx, Karl og Engels, Friedrich (1974): Den tyske ideologi, Filosofiens elendighed, Rhodos, København. Marx, Karl og Engels, Friedrich (1998): Det kommunistisk manifest, Forlaget ny tid, København. Rancière, Jacques (2005): La haine de la démocratie, La fabrique, Paris. Rancière, Jacques (1995): La mésentente, Galilée, Paris. Traktat om en forfatning for Europa, http://europa.eu.int/eur-lex/lex/JOHtml.do?uri=OJ: C:2004:310:SOM:DA:HTML Wilhjelm, Preben (2005): Fra min tid, Gyldendal, København. s i d e [ 2 7 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N TEMA: EUROPÆISK
Page 3 and 4: Semikolon 12 står i Europas tegn.
Page 5 and 6: fine ord skjuler kynisme og et redu
Page 7 and 8: mere sikre på, at disse samlivsfor
Page 9 and 10: U l r i c h B e c k o g A n t h o n
Page 11 and 12: udenrigspolitiske værktøj, et mid
Page 13 and 14: Smith undersøger i hvilket omfang
Page 15 and 16: forstås som en følelse af forplig
Page 17 and 18: europæiske spørgsmål - særligt
Page 19 and 20: spørgsmålet om en kollektiv europ
Page 21 and 22: Delanty, Gerard (1995): Inventing E
Page 23 and 24: K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 25: K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 29 and 30: I ”Det er på tide at opgive fore
Page 31 and 32: hegemon” (Habermas 2003a, 706). H
Page 33 and 34: lokaludgaver af Europa. Påstanden
Page 35 and 36: Esterházy, Péter (2005): ‘How B
Page 37 and 38: K a n m a n s k a b e e n e u r o p
Page 43 and 44: I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 45 and 46: I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 47 and 48: C a s p e r A n d e r s e n Joseph
Page 49 and 50: of some stuff that was brown hollan
Page 51 and 52: daglige arbejde med offentlig bøn,
Page 53 and 54: K a s p e r G r e e n K r e j b e r
Page 55 and 56: Her bliver tidsarkæologien snarere
Page 57 and 58: kulisserne og simulakrerne er ved a
Page 59 and 60: Ville udviklingen af en europæisk
Page 61 and 62: Det europæiske samarbejde bør fø
Page 63 and 64: har der været røster fremme om, a
Page 65 and 66: EU’s institutioner (som forfatnin
Page 67 and 68: folk til at orientere sig mere mod
Page 69 and 70: sådan: ”Man skal ikke forvente,
Page 71 and 72: Platon forår 2006 INDHOLD Thomas A
Page 73 and 74: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 75 and 76: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 77 and 78:
S t e f f e n K o r s g a a r d M e
Page 79 and 80:
M e g a m a s k i n e r s o m o r g
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
R i c c a r d o F u s a r o l i & J
Page 89 and 90:
fraværet af aktivitet. I den anden
Page 91 and 92:
profileres så at sige, fra den bag
Page 93 and 94:
Base Space Reklamen som udgangspunk
Page 95 and 96:
B e n t S ø r e n s e n & T o r k
Page 97 and 98:
N o g l e b e m æ r k n i n g e r
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Jørgen Knudsen (red.) Vilayanur Ra
Page 107 and 108:
Op til og omkring år 1900 myrdedes
Page 109 and 110:
neurologiske dysfunktioner en helt
Page 111 and 112:
Kulturkamp i 1920’erne Når man v
Page 113 and 114:
hvor Peirce har forsøgt at definer
Page 115 and 116:
og ”afholdenhed”! Tekst nr. 31
Page 117 and 118:
ifølge Michael Jarlner og Anders J
Page 119 and 120:
heraf er ifølge Qvortrup kirkens o
Page 121 and 122:
meget, men han var og er stadig ins
Page 123 and 124:
Engbergs begrebsdefinitioner i prin
Page 125 and 126:
er tilbøjelige til at ende i en en
Page 127 and 128:
Filosofi og internettet ___________
Page 129 and 130:
overbevisende, da den er rigt krydr
Page 131 and 132:
selv er. Ja, faktisk er overflader
Page 133 and 134:
Livs-form _________________________
Page 135 and 136:
Filosofi i vor tid ________________
Page 137 and 138:
Filosofi og litteratur i fænomenol
Page 139 and 140:
Ægypten, Kurdistan, Irak, Saudi-Ar
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Søndre Ringgad
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?