S E M I KO L O N - EgernInc

s i d e [ 6 8 ]
E u r o p æ i s k e r ø s t e r - E n i n t e r v i e w s e r i e
Jeg anser det for både farligt og uønsket at
påtvinge gamle stater og folk en ny kultur.
I forbindelse med EU’s proklamerede tænkepause
har der været røster fremme om, at EU burde
vende sig mod indre funktionelle opgaver. Dette
står i nogen grad i modsætning til forfatningens idé
om et EU som promoverer særlige ideer og værdier.
I hvilken retning bør det fremtidige europæiske
samarbejde orientere sig?
De europæiske værdier er i det væsentlige
nedfældet i Den europæiske Menneskerettighedskonvention.
Lande som ikke
fuldt ud opfylder konventionens krav skal
derfor ikke være medlemmer. EU kan ikke
påtvinge landene bestemte værdier - det
er det enkelte lands eget valg, men EU
skal fravælge lande, som ikke tilslutter sig
de europæiske værdier. EU’s opgave er at
varetage tekniske og operative opgaver, som
brede befolkningsgrupper ønsker, at EU
skal varetage, og som enten på grund af
opgavernes grænseoverskridende karakter
eller på grund af åbenbare stordriftsfordele
bedst kan varetages i fællesskab. EU skal
afholde sig fra at ensrette eller styre landenes
indre anliggender.
Den aktuelle tænkepause er i høj grad affødt af,
at de europæiske borgere føler sig fremmedgjorte
over for EU som projekt. Løser man dette problem
bedst ved at knytte borgerne til europæiske værdier,
eller ved at knytte dem til EU’s institutioner?
Borgerne føler sig fremmedgjorte, fordi
EU beskæftiger sig for meget med forhold,
som EU ikke kan påvirke til det bedre.
EU forfølger i disse år et planøkonomisk
projekt, som er ret utopisk og som derfor
mislykkes. Store reformer kræver tillid
mellem borgere og politikere, og EU’s
borgere har ikke tillid til EU, fordi de
hidtidige forsøg på at bevæge sig ud over
frihandelsopgaven er mislykket. EU-eliten
tror at kunne detailregulere hele EU og det
er klart umuligt. Det er en væsentlig grund
til, at EU har så lav vækst. Tilliden kan
kun etableres, hvis EU begrænser sig til de
opgaver, der kun kan løses i EU-regi, og i
øvrigt overlader resten til nationalstaterne -
og altså til den kultur, der nu engang findes i
den enkelte stat. Institutionernes indflydelse
og budgetter må beskæres.
Ville udviklingen af en europæisk identitet kunne
medvirke til at overkomme EU’s aktuelle krise
og på hvilket niveau skulle en sådan europæisk
identitet i givet fald skabes?
Nej - opgaven er umulig og bør ikke forsøges
løst.
Hvis EU skal skabe en egen identitet og denne ikke
blot skal være et korrektiv til amerikaniseringen,
skal EU så primært koncentreret sig om:
- at promovere egne værdier?
- at skabe en stærk økonomi?
- eller at skabe indre social retfærdighed?
Der findes ikke mulighed for at skabe
nogen anden europæisk identitet end den
nuværende, og det er i hvert fald ikke EU’s
opgave. Folk, nationer og identiteter skabes
ikke af diplomater eller politikere ved et
forhandlingsbord men alene ud fra en
folkelig vilje. EU har ikke et folk, men nogle
og fyrre folk.
De tre nævnte opgaver er nationale
og kan ikke skabes af EU. Som den
svenske statsminister Göran Persson har
udtrykt holdningen til social refærdighed