S E M I KO L O N - EgernInc

har der været røster fremme om, at EU burde
vende sig mod indre funktionelle opgaver. Dette
står i nogen grad i modsætning til forfatningens idé
om et EU som promoverer særlige ideer og værdier.
I hvilken retning bør det fremtidige europæiske
samarbejde orientere sig?
Jeg mener egentlig ikke, at der er noget
misforhold mellem at promovere værdier
og at løse konkrete politiske opgaver inden
for fællesskabet. Det er jo i den konkrete
politik, at værdierne defineres, og efter
min mening bør samarbejdet orientere sig
mod EU som et demokrati - og velfærdsskabende
projekt. Desværre er sandheden
om tænkepausen til en vis grad, at en række
store medlemsstater har brug for en pause
til at få gennemført nødvendige, men stærkt
upopulære reformer. Inden da er der ikke
stor chance for at få alle 25 EU lande til at
bakke op om en ny forfatning - uanset hvad
der måtte stå i den. Det er for eksempel
åbenlyst, at EU i Frankrig er blevet gidsel
for en indenrigspolitisk dagsorden.
Den aktuelle tænkepause er i høj grad affødt af,
at de europæiske borgere føler sig fremmedgjorte
over for EU som projekt. Løser man dette problem
bedst ved at knytte borgerne til europæiske værdier,
eller ved at knytte dem til EU’s institutioner?
Jeg synes i nogen grad, at man stiller
urimelige krav, når det drejer sig om,
hvor stærkt og hvor hurtigt borgerne skal
knytte sig til EU som projekt og til EU’s
institutioner. Hvor mange danskere føler sig
specielt knyttet til de danske ministerier eller
højesteret? Og det er vel også helt naturligt,
at danskerne ikke har samme forhold til
Europa-Parlamentet som til Folketinget,
der i mere end 150 år har været befolket af
kendte (dansktalende) politikere.
E u r o p æ i s k e r ø s t e r - E n i n t e r v i e w s e r i e
Når det er sagt, har der været
utallige forsøg på at knytte europæerne
til EU’s institutioner gennem forskellige
konstruktioner af fælles-skab. Men jeg tror
sådan set ikke, at en hymne, et flag og en
Europa-dag er nok til at skabe velvillighed
omkring EU.
Jeg tror på, at et virkningsfuldt middel
til at skabe folkelig opbakning omkring
EU er politisk samarbejde, der giver
mening for borgerne i hverdagen. Her
er der brug for et mere udbygget
samarbejde mellem medlemsstaterne
inden for en række områder, der vil have
direkte og synlige positive konsekvenser.
Her tænker jeg eksempelvis på miljø og
sundhed eller forskning og uddannelse. På
sundhedsområdet er der en klar økonomisk
gevinst ved at sammenlægge vores indsats
gennem EU. Hvad angår uddannelse, kan vi
højne det europæiske niveau betydeligt ved
at lægge en del af de lange videregående
uddannelser i europæisk regi.
Derudover er der ingen tvivl om, at
der er en række kulturelle og værdimæssige
ligheder mellem medlemslandene. Det
gælder bl.a. fælles demokratiske værdier, som
vi har haft enorm succes med at fremme i
såvel nye medlemslande som kandidatlande.
Jeg tror mere på at knytte borgerne til disse
værdier end til selve institutionerne.
Samtidig skal vi respektere de
forskelle, der tydeligvis også definerer de
25 medlemslande. EU bygger på nogle
grundlæggende demokratiske værdier, men
ud over det fælles grundlag er der plads til
forskellighed. Det opsummeres godt i EU’s
motto ”enhed i magfoldighed”, og vi skal
som politikere kæmpe mod misforståelsen
om, at EU vil erodere nationalstaterne.
Det er ikke målet, og det er der ingen
medlemslande, der ønsker.
s e m i k o l o n ; å r g . 6 , n r. 1 2 , 2 0 0 6 , s[ is d. 5e 7[ -65 3 8 ]