S E M I KO L O N - EgernInc

spørgsmålet om en kollektiv europæisk
identitet. Her bliver mulige aspekter af en
kollektiv identitet altid sammenlignet med,
hvordan vi betragter kollektive identiteter
i nationale kontekster: Hvis en kollektiv
identitet på europæisk niveau ikke afslører de
samme attributter som nationale identiteter,
så eksisterer den simpelthen ikke – i hvert
fald ikke endnu! 26
I den forbindelse er det som regel i
sammenkoblingen mellem på den ene side
begrebsligørelsen af en kollektiv identitet og
på den anden side forståelsen af begrebet
folk, at de største fejl opstår. Begrebet folk
har – i den forståelse det har fået i forbindelse
med nationalstaten – uden tvivl historisk
set været af enorm betydning. I denne
betydning manifesterer forbindelsen mellem
den kulturelle nation og den politiske stat
sig i folket. Det er åbenlyst ikke tilfældet i
EU. Men at hævde, at en kollektiv europæisk
identitet ikke eksisterer, fordi den ikke ligner
de nationale, er ensbetydende med at overse
en lang række aspekter af den udvikling, der
finder sted på europæisk niveau.
Noter
1 Enhver diskussion om det europæiske medborgerskab
i Danmark løber altid uvilkårligt ind i mindst et af
to problemer: For det første hører det europæiske
medborgerskab – eller unionsborgerskabet, som det
også kaldes – ind under de forbehold, som Danmark fik
indført, efter vi havde stemt nej til Maastricht-traktaten.
For det andet opstår der som regel diskussion om, hvad
man på dansk skal kalde dette medborgerskab eller
unionsborgerskab. I og med at vi på dansk både har
ordet statsborgerskab og medborgerskab, hvorimod
man på engelsk gerne bruger ”citizenship” om begge
H v o r f i n d e s e n e u r o p æ i s k i d e n t i t e t. . .
disse begreber, kan man som regel spotte tilhængere
og modstandere af det europæiske projekt ud fra, hvad
de kalder dette medlemskab. Jeg har i denne artikel
valgt medborgerskab – men lader det optræde som
ækvivalent til det engelske citizenship, hvormed jeg
både underforstår et politisk og socialt tilhørsforhold.
Når jeg ikke benytter ”statsborgerskab”, skyldes det,
at jeg synes, det forvirrer mere end det gavner at kalde
EU en stat.
2 Craig & De Burka 2001. For en omfattende
introduktion til de mange diskussioner om det
europæiske medborgerskab kan der henvises til O’Leary
1996. Europæisk medborgerskab er blevet underlagt en
række dybdegående undersøgelser indenfor en række
akademiske felter, og har resulteret i bjerge af litteratur
(se bl.a. Wind 2002, Benhabib 2002, Lehning 2001,
Montero 2001). Nogle af de vigtigste dokumenter er
Tindeman rapporten 1975, Scelba rapporten 1977,
Andonnio 1985a og 1985b, Europa Kommissionen
1986 og selvfølgelig Maastricht traktatens artikel 17.
3 Eder & Giesen 2001.
4 Smith 1998. Smith definerer disse kulturelle
fællesskaber - eller ”ethnies” som han kalder dem - som
”named units of population with common ancestry,
myth and historical memories, elements of a shared
culture, some link with a historic territory, and some
measure of identity, at least among the elites.” (57)
5 Smith 1998, 133
6 Habermas 2002 og 2003. Habermas tager sit
udgangspunkt i en debat med Dieter Grimms afvisning
af en europæisk identitet forstået i politiske termer
(Grimm 1995), men hans argument er i højere grad
rettet mod dem der påstår, at en europæisk identitet
ikke kan eksistere grundet manglen på en Völlkisch eller
etno-kulturel homogenitet.
7 Habermas 2002, kapitel 9.
8 Habermas 2002, 159.
9 Delanty 1995 & 2002, Faulks 2003.
10 Habermas 1999. Carlos Montero har vist, hvordan
en forfatning kan medvirke til at skabe identitet mellem
borgerne i et samfund, gennem hvad han kalder en
s i d e [ 1 9 ]