S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
N o g l e b e m æ r k n i n g e r a n g å e n d e b e v i d s t h e d . . .<br />
sig selv; den ligger ikke bag noget; den har<br />
ingen relation til muligheden af noget andet;<br />
den er uden nogen dele, eller har ingen<br />
begyndelse, midte og afslutning. Peirce bad i<br />
‘The List of Categories: A Second Essay’ (c.<br />
1894) sin læser forestille sig dette eksempel:<br />
“Imagine me to make and in a slumberous<br />
condition to have, a vague, unobjectified,<br />
still less unsubjectified, sense of redness,<br />
or of salt taste, or of an ache, or of a grief<br />
or joy, or of a prolonged musical note. That<br />
would be, as nearly as possible, a purely<br />
monadic state of feeling.” (CP, 1.303)<br />
Altersense, Andethed, er den dobbeltsidede<br />
bevidsthed om anstrengelse og modstand;<br />
den er sammenstødet mellem ego og nonego;<br />
den er erfaring, herunder oplevelsen<br />
af modstand fra den genstandsmæssige<br />
verden, dér hvor vi får kendskab til fakta; at<br />
en dør er hård og tung, går først op for os,<br />
idet vi stemmer skulderen imod og forsøger<br />
at åbne den. Peirce bemærkede i ‘Syllabus<br />
of Certain Topics of Logic’ (c. 1902)<br />
hvorledes:<br />
“Andetheden er... elementet som denne<br />
verdens barske tilværelse gør mest<br />
fremtrædende. Vi taler om hårde fakta.<br />
Denne hårdhed, denne erfaringens tvang er<br />
Andethed. En dør står på klem; du prøver<br />
at åbne den. Noget binder. Du stemmer din<br />
skulder imod døren, og oplever en følelse<br />
af anstrengelse og en følelse af modstand...<br />
Denne dobbeltsidede bevidsthed er<br />
Andethed. Al bevidsthed, al som er vågen,<br />
består i en sansereaktion mellem ego og nonego,<br />
også selvom følelsen af anstrengelse<br />
kunne mangle” (CP, 2.274).<br />
Medisense, Tredjehed, betragtede Peirce som<br />
værende “the main process... of thought”<br />
(CP, 7.276); medisense er, hvad den er, ud<br />
fra det den medierer imellem, de momenter<br />
den bringer i relation med hinanden, hvilke<br />
er primisense og altersense, eller ego og<br />
non-ego, endskønt medisense ikke lader sig<br />
reducere hertil. Medisense gør relationen<br />
mellem primisense og altersense stabil,<br />
generel og dermed intelligibel. Sagt på en<br />
anden måde er medisense en interpretation<br />
af den proces, hvorigennem primisense<br />
og altersense relateres. Ad denne linje<br />
skrev Peirce om medisense i førnævnte<br />
unavngivne manuskript, som følger:<br />
“The removal of sensation from the<br />
department of cognition, or Knowledge,<br />
leaves nothing remaining in that department<br />
except what are called Mediate Cognitions,<br />
that is, Knowledge through some third<br />
idea or process different from either the<br />
Knowing self or the Known object. For<br />
the sake of giving this Mediate Cognition,<br />
or rather the peculiar kind of element of<br />
consciousness it involves a single name, I will<br />
call it medisense, that is, the consciousness<br />
of a midle term, or process, by which<br />
something not-self is set up over against<br />
the consciousness. All consciousness of a<br />
process belongs to this medisense.” (CP,<br />
7.544)<br />
Vi kan illustrere forholdet mellem de tre<br />
former for bevidsthed ved hjælp af den<br />
følgende bevidsthedstriade:<br />
Association i kraft af similaritet, tegn,<br />
og hypoikonet metafor<br />
Association, eller slet og ret, med Peirces<br />
egen formulering: “the formation of sets<br />
of ideas” (CP, 7.550), er én form for<br />
s i d e [ 9 7 ]