S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

oo g a n mm e l d ee l ss ee r s i d e [ 1 0 6 ] Kritikeren Brandes Som appendiks til sin fembindsbiografi om Georg Brandes har Jørgen Knudsen udgivet en smagsprøve på hans skrivekunst. Det er velgørende med denne mulighed for at fordybe sig i Brandes’ egne ord, der dengang som nu blev både hyldet, misbrugt og forbandet. Særligt Brandes’ beskrivelser af civilisationens bagside, krigenes og massakrernes ofre, er ikke til at ryste af sig. _________________________________ Georg Brandes – den mangfoldige, antologi ved Jørgen Knudsen, Gyldendal 2005, 300 sider, 298 kr. _________________________________ I dagens kulturkampsdebat fremstilles Georg Brandes (1842-1927) ofte som en karikatur. Han enten hyldes af de kulturradikale eller dæmoniseres af de nationalkonservative. Han er blevet et symbol, som man forhåner eller forguder. Denne karikatur er selvsagt ikke befordrende for en nuanceret, historisk forståelse af Brandes’ ideer og forfatterskab. Både hans person og værk er faktisk ikke sådan at sætte i bås og indeholder forskydninger og paradokser, der ikke passer på karikaturen: I Danmark blev han kaldt udansk, mens han i udlandet talte sønderjydernes sag; hos studenterne hyldedes han som oplysningens frontkæmper, mens han selv blev kritisk over for demokratiet og længtes efter Friedrich Nietzsches overmenneske. For at undgå de stereotype fremstillinger af Brandes er det frugtbart at gå til kilden selv. Brandes efterlod sig et imponerende forfatterskab, der spænder over 60 år på hver sin side af år 1900. En smagsprøve på dette har Gyldendal nu udgivet i form af Jørgen Knudsens udvalg af Brandes’ skrifter. Her er alt fra forord til taler og breve, og vi kommer vidt omkring og oplever, som titlen antyder, den mangfoldige Brandes som både litteraturkritiker, samfundsrevser, pacifist og provokatør. I udvalget indgår Brandes’ mest betydningsfulde skrift, ‘Indledningen til Emigrantlitteraturen’, der som foredrag indvarslede Det moderne Gennembrud i dansk litteratur i 1871, samt smagsprøver på hans litteraturhistoriske evner som fortolker af Holberg, H.C. Andersen og Shakespeare. Vi møder også journalisten Brandes, der med desperat ironisk bid kritiserer nationalismen, xenofobien og militarismen i Europa før, under og efter Første Verdenskrig. Ordene i hans Appel fra maj 1916 viste sig skræmmende sande godt 20 år senere: “Krigen skulde helst ende uden alt for haard Ydmygelse for nogen af de kæmpende Parter. Ellers vil den Ydmygede kun pønse paa næste Krig. Og det bør huskes, at den Ydmygelse, der tilføjes Fjenden, erstatter intet tabt Menneskeliv. […] De Krigsførendes Presse har opfattet sit Hverv som det at hidse Forbitrelsen og derved Begejstringen. Den burde betænke, at det ødelæggende Had, der saaledes er fremkaldt, længe vil overleve Krigen og med Nødvendighed vil afføde nye Krige. Jo længere Krigen endnu varer, des kortvarigere bliver den kommende Fred”. Størst indtryk gør dog Brandes´ beskrivelser af de lidelser, de forfulgte folkeslag udsattes for. Han rapporterer i 1882 fra Berlin, hvor tusindvis af forhutlede jøder er samlet ‘Paa den schlesiske Banegaard’. De er flygtet fra forfølgelser i Rusland og venter på at komme videre til Amerika. Endnu værre var det for den kristne, armenske befolkning i Det osmanniske Rige, der blev udsat for et folkedrab, som det moderne Tyrkiet stadig har svært ved at indrømme.
Op til og omkring år 1900 myrdedes over 300.000 armeniere, ofte af Sultanens kurdiske tropper, og under Første Verdenskrig blev yderligere en million af de tre millioner armeniere udryddet. Så tidligt som i 1903 gjorde Brandes ved et foredrag i Berlin opmærksom på uhyrlighederne, som det officielle Tyskland vendte det blinde øje til, da det var allieret med tyrkerne. I sin tale angriber Brandes Tysklands hykleri, og hans beskrivelser af massakrerne fik mange af tilhørerne til at bryde grædende sammen og forlade salen. Brandes beretter: “I Trebisund gik på Blodbadets første Dag en Armenier ud af et Bageri, hvor han havde købt Brød til sin syge Hustru og sine Børn. Han blev overrasket af en rasende Bande. Han beder om Naade. Man lover paa Skrømt, ikke at tilføje ham noget ondt. Han tror det og takker inderligt. Men man gjorde sig kun lystig over ham. Man binder hans Fødder sammen. Man afhugger hans ene Haand og slaar ham i Ansigtet med denne blodige Haand. Saa hugger man den anden Haand af. Man opfordrer ham derpaa til at gøre Korsets Tegn, medens andre anmoder ham om at raabe højere, for at hans Gud kan høre ham. – En skærer Ørerne af ham, stopper dem først ind i hans Mund, og kaster dem saa i Ansigtet paa ham. En anden raaber: Effendi’ens Mund maa straffes, fordi den har vraget en saadan Lækkerbidsken. Og man skærer hans Tunge ud. – Nu kan han ikke mere føre gudsbespottelig Tale. – med Spidsen af en Dolk lader en hans Øje springe ud af Øjenhulen. Det frygteligt fortrukne Ansigt, det stakkels Legems Trækninger gør disse Fanatikere endnu vildere; de lader ogsaa det andet Øje springe og hugger Fødderne af ham, før de med et Dolkestik giver ham Naadestødet”. w w w . s e m i k o l o n . a u . d k Og videre: “3. Juli 1900 omringede fem hundrede Kurder Landsbyen Spaghánk. Med Kugler, Sabler, Bajonetter, tog de fat. Kvinder og Børn løb bønfaldende Soldaterne i møde. De smaa Børn blev, endnu levende, skrigende, løftede i Vejret paa Bajonetspidserne; Kvinderne blev afklædte, skændede, myrdede. Paa Landsbypræsten, en firsindstyveaarig Olding, blev langsomt begge Sider af Munden spaltede og Kæberne revne ud. Bugen blev skaaret op paa en frugtsommelig Kone, ved navn Timene, der var gift med Sogneforstanderen; Barnet blev skaaret i Stykker og Kvinden dræbt med halvtresindstyve Knivstik.” Disse uhyrlige massakrer var bl.a. igennem Brandes blevet kendte i Europa, men intet blev gjort for at stoppe dem. Brandes finder særligt Tyskland skyldig, da kejseren som allieret faktisk kunne lægge pres på sultanen. Resultatet var, at Brandes i Tyskland blev opfattet som tyskfjendsk, samtidig med at han i Danmark blev opfattet som udansk. Et strålende martyrium for en kritiker, der vovede at tale magten imod. Jørgen Knudsens antologi er som hele hans imponerende fembindsbiografi skrevet af kærlighed. Dette er måske grunden til, at man savner de mere kontroversielle, politisk ukorrekte, sider af Brandes. Det ville for eksempel have klædt udgivelsen med et udpluk af afhandlingen ‘Aristokratisk Radikalisme’ fra Tilskueren 1889, hvor Brandes introducerede den da ellers ukendte tyske filosof Friedrich Nietzsche for offentligheden. Afhandlingen affødte en langstrakt polemik med oplysningsmanden og filosofiprofessoren Harald Høffding. Mens Brandes forfægtede et elitært synspunkt, der var kritisk over for demokrati og parlamentarisme og satte sin lid til de store mennesker s i d e [ 1 0 7 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N TEMA: EUROPÆISK
Page 3 and 4:
Semikolon 12 står i Europas tegn.
Page 5 and 6:
fine ord skjuler kynisme og et redu
Page 7 and 8:
mere sikre på, at disse samlivsfor
Page 9 and 10:
U l r i c h B e c k o g A n t h o n
Page 11 and 12:
udenrigspolitiske værktøj, et mid
Page 13 and 14:
Smith undersøger i hvilket omfang
Page 15 and 16:
forstås som en følelse af forplig
Page 17 and 18:
europæiske spørgsmål - særligt
Page 19 and 20:
spørgsmålet om en kollektiv europ
Page 21 and 22:
Delanty, Gerard (1995): Inventing E
Page 23 and 24:
K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 25 and 26:
K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 27 and 28:
Noter K o n f l i k t u e l t d e m
Page 29 and 30:
I ”Det er på tide at opgive fore
Page 31 and 32:
hegemon” (Habermas 2003a, 706). H
Page 33 and 34:
lokaludgaver af Europa. Påstanden
Page 35 and 36:
Esterházy, Péter (2005): ‘How B
Page 37 and 38:
K a n m a n s k a b e e n e u r o p
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 45 and 46:
I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 47 and 48:
C a s p e r A n d e r s e n Joseph
Page 49 and 50:
of some stuff that was brown hollan
Page 51 and 52:
daglige arbejde med offentlig bøn,
Page 53 and 54:
K a s p e r G r e e n K r e j b e r
Page 55 and 56: Her bliver tidsarkæologien snarere
Page 57 and 58: kulisserne og simulakrerne er ved a
Page 59 and 60: Ville udviklingen af en europæisk
Page 61 and 62: Det europæiske samarbejde bør fø
Page 63 and 64: har der været røster fremme om, a
Page 65 and 66: EU’s institutioner (som forfatnin
Page 67 and 68: folk til at orientere sig mere mod
Page 69 and 70: sådan: ”Man skal ikke forvente,
Page 71 and 72: Platon forår 2006 INDHOLD Thomas A
Page 73 and 74: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 75 and 76: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 77 and 78: S t e f f e n K o r s g a a r d M e
Page 79 and 80: M e g a m a s k i n e r s o m o r g
Page 87 and 88: R i c c a r d o F u s a r o l i & J
Page 89 and 90: fraværet af aktivitet. I den anden
Page 91 and 92: profileres så at sige, fra den bag
Page 93 and 94: Base Space Reklamen som udgangspunk
Page 95 and 96: B e n t S ø r e n s e n & T o r k
Page 97 and 98: N o g l e b e m æ r k n i n g e r
Page 105: Jørgen Knudsen (red.) Vilayanur Ra
Page 109 and 110: neurologiske dysfunktioner en helt
Page 111 and 112: Kulturkamp i 1920’erne Når man v
Page 113 and 114: hvor Peirce har forsøgt at definer
Page 115 and 116: og ”afholdenhed”! Tekst nr. 31
Page 117 and 118: ifølge Michael Jarlner og Anders J
Page 119 and 120: heraf er ifølge Qvortrup kirkens o
Page 121 and 122: meget, men han var og er stadig ins
Page 123 and 124: Engbergs begrebsdefinitioner i prin
Page 125 and 126: er tilbøjelige til at ende i en en
Page 127 and 128: Filosofi og internettet ___________
Page 129 and 130: overbevisende, da den er rigt krydr
Page 131 and 132: selv er. Ja, faktisk er overflader
Page 133 and 134: Livs-form _________________________
Page 135 and 136: Filosofi i vor tid ________________
Page 137 and 138: Filosofi og litteratur i fænomenol
Page 139 and 140: Ægypten, Kurdistan, Irak, Saudi-Ar
Page 141 and 142: ; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144: S E M I K O L O N ; Søndre Ringgad
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?