S E M I KO L O N - EgernInc

oo g a n mm e l d ee l ss ee r
s i d e [ 1 3 0 ]
Jeg kommer til at tænke på dette,
når jeg læser den bog, der vel nærmest
er kronen på biokemikeren Jesper
Hoffmeyers (JH) livsværk. Hans afhandling
om biosemiotikken, der nu er kommet
i en pædagogisk let forståelig udgave
(emnets temmelig abstrakte karakter
taget i betragtning). Den fascination jeg
deler med det digitale og min modstand
mod det mærkelige analoge støj, er ifølge
JH desværre noget, som jeg deler med
naturvidenskaben. Digitalisme, kalder JH
den tendens, der har gjort, at biologerne,
siden Crick og Watsons opdagelse af
DNA’et, er blevet så fascineret af genernes
information, mutation, afkodning og ikke
mindst kopiering, at det er blevet dét
snævre paradigme, al udvikling i biologien
er blevet tolket igennem. Det analoge er
det primitive og ligegyldige niveau, dyrene
kommunikerer på. Det har intet med
evolutionær udvikling at gøre. Det digitale
er bedre og finere. Men det er dumt.
Snotdumt. Men det er netop det fine ved
det. Fordi det er så præcist. Når organismer
i den neodarwinistiske fortolkning blot
reduceres til overlevelsesmaskiner, som
videregiver gener, der undertiden muterer,
så er alt hjerne pillet ud af naturen. Det
hele bliver let og overskuelig mekanik. Mål
og mening er helt væk. Antropocentri,
teleologi og andet lamarckistisk fnidder
er afskaffet til fordel for den komplet
sjælløse og dumme natur. Digital
information skal nemlig ikke fortolkes,
det skal blot kanaliseres videre og
anvendes. Naturvidenskaben elsker denne
reduktion.
Det biosemiotiske paradigme
Men denne tankegang er ved at ændre
sig. Det bliver den nødt til, for den er
ganske enkelt for enkel. Ifølge JH skyldes
det blandt andet det, som han kalder
biologiens ”centrale dogme” nemlig,
at informationen i DNA’et blot er små
pakker, der pakkes ud af RNA og bliver til
proteiner. Ligesom CD’en kan skabe musik
efter kontakt med den optiske laser. Det
er ikke som sådan forkert, men metaforen
er misvisende. Information pakkes ikke
bare ud. Den opfattes som tegn, og når
der er tale om tegn må vi, når vi arbejder
med det peirceanske tegnbegreb, som JH
også anvender, udover tegnet, have et
objekt og en interpretant. Og nu forholder
sagerne sig pludselig anderledes. For et
tegn tolkes og kan derfor også mistolkes
og enhver tolkning afhænger af kontekst,
af erfaring og en masse andre faktorer,
altså kort sagt af interpretantens status og
stilling. Det lyder måske mærkeligt, men
ved at se konkret på vores celler bliver det
forhåbentlig klart, hvorfor det ikke er helt
så abstrakt, som det lyder.
Flercellede organismer består af
mange forskellige typer celler. Den type
celler du har i hjernen fungerer ikke på
samme måde, som dem du har i leveren.
De udfører forskellige opgaver. Men
begge indeholder de nøjagtig det samme
DNA og begge opstod de fra den samme
embryonale celledeling. Grunden til
at dette kan lade sig gøre skal findes i
fænomenet ”overflade”. Vi er som JH
bemærker det, vant til at tro, at alting skal
forstås i dybden, og at det overfladiske
niveau er mindre betydningsfuldt. Det
forholder sig i biologien stik modsat. Det
er på overfladen det virkelig sker. Det er
nemlig i cellens overfladekontakt med
andre celler, at den finder ud af, hvem den