S E M I KO L O N - EgernInc

s e m i k o l o n ; å r g . 6 , n r. 1 2 , 2 0 0 6 , [ s . 7 2 - 7 6 ]
P e t e r K h a l l a s h B e n g t s e n o g J a n J o h a n s e n
A r b e j d s b e g r e b e t h o s L e o n B a t t i s t a A l b e r t i
- R e n æ s s a n c e a n s a t s e r t i l d e t m o d e r n e
a r b e j d s b e g r e b o g d e n m o d e r n e ø k o n o m i
I 1 4 3 0 ‘ e r n e s k r i v e r r e n æ s s a n c e h u m a n i s t e n L e o n B a t t i s t a
A l b e r t i v æ r k e t D e l l a F a m i g l i a , h v o r i e r h v e r v s a k t i v i t e t i f o r m
a f p r o f i t s ø g n i n g o g f y s i s k a r b e j d e b l i v e r f o r s v a r e t , h v i l k e t i
h ø j g r a d o g s å e r e t f o r s v a r f o r A l b e r t i s e g e n f a m i l i e . A r t i k l e n
f o r s ø g e r m e d Q u e n t i n S k i n n e r s i d e h i s t o r i s k e a n a l y s e s t r a t e g i a t
v i s e , h v o r d a n A l b e r t i l e g i t i m e r e r d e n n e s o c i a l e h a n d l e m å d e ,
s o m i s a m t i d e n o g t i d l i g e r e b l e v b e t r a g t e t m e d f o r a g t .
I middelalderen og i Leon Battista Albertis
(1404-1472) samtid var profitsøgning
indlejret i et religiøst-moralsk vokabular, som
så strengt på mange former for økonomisk
aktivitet, og fysisk arbejde indikerede først
og fremmest social lavstatus. Alberti søger i
Della Famiglia, Om Familien, som er skrevet
i begyndelsen af 1430erne, at legitimere
arbejdet og profitsøgning ved at ændre
vokabularet omkring disse sociale handlemåder,
hvilket gør ham til en ’nyskabende
ideolog’ med Quentin Skinners ord fra
artiklen Moral Principles and Social Change
(Skinner 2002).
Della Famiglia og den realhistoriske
kontekst
Albertifamilien befinder sig i Della
Famiglia i både politisk og moralfilosofisk
henseende i en skærpet konflikt med de
øvrige florentinske familier. Dette er en
følge af, at den magthavende Albizzifamilie
i 1390erne forviser dem fra Firenze og
fra politisk indflydelse, og forvisningen
gælder stadig i starten af 1420’erne, hvor
værkets dialoger udspiller sig. Eksilet er
et virksomt magtmiddel, der ikke bare
detroniserer familien Albertis politiske magt
i deres hjemby, men også svækker deres
anseelse, enhed, selvforståelse og økonomi
betydeligt.
Da Alberti skriver Della Famiglia i
1430’ernes Rom, er eksilet netop ophævet.
Det er følgelig Albertis fornemmeste sigte
med værket at genrejse familien til fordums
storhed: At genskabe familiens ære og
kampgejst (virtu) i kampen mod den hårde
skæbne (fortuna). Selve værket former sig
som en dialog mellem Albertifamiliens
ældre og yngre mænd.
Albertis brug af eksilet som
virkemiddel i Della Famiglia udtrykker ikke
blot den fortsatte offerrolle og svækkelse
af familien, som eksilets slipstrøm trækker,
men bliver desuden udnyttet spidsfindigt
og offensivt: Eksilet bidrager som fælles