S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s e m i k o l o n ; å r g . 6 , n r. 1 2 , 2 0 0 6 , [ s . 5 8 - 7 0 ] E u r o p æ i s k e r ø s t e r - e n i n t e r v i e w s e r i e Tænkepause. Det er egentlig et mærkværdigt begreb. En tænkepause er noget, et førhen elskende par holder for at udskyde en egentlig beslutning. Det, at man holder en pause i det fysiske samkvem, giver efter sigende bedre plads til refleksion og dermed ro til at træffe en beslutning. Efter de to negative afstemningsresultater i Frankrig og Holland proklameredes tænkepause i EUsamarbejdet. Nu måtte man gå hver til sit og reflektere over, hvad vi egentlig vil med det hele. Samarbejdet havde i mange år haft gang i turbinerne, men med de to folkeafstemningsresultater viste det sig atter, at befolkningerne ikke var fulgt med, måske ligefrem følte sig fremmedgjorte over for EU’s vældige apparatur. Onde tunger har imidlertid bemærket, at tænkepausen i højere grad har været karakteriseret ved at være en pause end en egentlig betænkning. Ansatserne til at trænge igennem med nye, sammenhængende visioner for det europæiske samarbejde, har da også i bedste fald været sporadiske. Og den store folkelige debat om EU’s muligheder og fremtid er atter udeblevet. Semikolon besluttede derfor at lodde stemningen og de foreløbige resultater af tænkepausen hos erfarne EU-praktikere. De udspurgte er Anders Samuelsen, Jens- Peter Bonde, Gitte Seeberg, Erik Boel, Henrik Dam Kristensen, Mogens Camre og Karin Riis-Jørgensen. Alle er de blevet stillet nedenstående fem spørgsmål, og deres svar trykkes her som selvstændige interviews. Det er altså op til læseren at opspore modsætninger og eventuelle overraskende enigheder. Semikolonredaktionen vil dog godt garantere, at en sådan øvelse ikke er helt frugtesløs. Spørgsmålene: EU er på mange måder et historisk produkt. Hvilken rolle spiller denne historie for EU´s fremtidige udvikling? I forbindelse med EU’s proklamerede tænkepause har der været røster fremme om, at EU burde vende sig mod indre funktionelle opgaver. Dette står i nogen grad i modsætning til forfatningens idé om et EU som promoverer særlige ideer og værdier. I hvilken retning bør det fremtidige europæiske samarbejde orientere sig? Den aktuelle tænkepause er i høj grad affødt af, at de europæiske borgere føler sig fremmedgjorte over for EU som projekt. Løser man dette problem bedst ved at knytte borgerne til europæiske værdier, eller ved at knytte dem til EU´s institutioner?
Ville udviklingen af en europæisk identitet kunne medvirke til at overkomme EU´s aktuelle krise og på hvilket niveau skulle en sådan europæisk identitet i givet fald skabes? Hvis EU skal skabe en egen identitet og denne ikke blot skal være et korrektiv til amerikaniseringen, skal EU så primært koncentreret sig om: - at promovere egne værdier? - at skabe en stærk økonomi? - eller at skabe indre social retfærdighed? E u r o p æ i s k e r ø s t e r - E n i n t e r v i e w s e r i e - Mikkel Jarle Christensen _________________________________ Gitte Seeberg Medlem af Europa-Parlamentet Det Konservative Folkeparti _________________________________ EU er på mange måder et historisk produkt. Hvilken rolle spiller denne historie for EU’s fremtidige udvikling? Den fælles historie i Europa betyder, at vi har et fælles værdigrundlag og en referenceramme, der binder os sammen nu og i fremtiden. Jeg tror, det var en af årsagerne til, at vi kunne enes om Chartret for grundlæggende rettigheder som del af den forfatningstraktat, der for tiden er lagt på hylden. Det er klart, at den tid, hvor Europa var hærget af krig og ødelæggelse ligger fjernere for de yngre end for de ældre generationer. Derfor ser de unge ikke EU som fredens projekt i samme grad men fokuserer mere på EU’s evne til at løse vores fælles udfordringer: jobs, bedre miljø, rene fødevarer, indvandringspres og så videre. Det er her, EU’s udfordring er - og det kan vi sagtens tage fat på uden en forfatningstraktat. I forbindelse med EU’s proklamerede tænkepause har der været røster fremme om, at EU burde vende sig mod indre funktionelle opgaver. Dette står i nogen grad i modsætning til forfatningens idé om et EU som promoverer særlige ideer og værdier. I hvilken retning bør det fremtidige europæiske samarbejde orientere sig? Jeg er enig i, at EU bør fokusere på jobs, vækst, miljø, fødevarer og så videre - områder, hvor det ikke giver mening, at hvert land selv forsøger at tackle problemerne. EU burde også spille en stærkere rolle på den udenrigspolitiske scene, for eksempel i Afrika, hvor amerikanerne ikke ønsker at være for dybt involveret, og hvor vi europæere har et kendskab og ansvar som tidligere kolonimagter. Den aktuelle tænkepause er i høj grad affødt af, at de europæiske borgere føler sig fremmedgjorte over for EU som projekt. Løser man dette problem bedst ved at knytte borgerne til europæiske værdier, eller ved at knytte dem til EU’s institutioner? Jeg mener ikke, at EU skal være et PRprojekt, og vi må nok se i øjnene, at store institutioner fyldt med embedsmænd i jakkesæt er svært for folk at identificere sig med - uanset hvor mange penge, der postes i kommunikationskampagner. I stedet for at få folk til at elske institutionerne, skal EU levere håndgribelige resultater og gøre livet nemmere for borgerne. For eksempel vil servicedirektivet gøre det langt nemmere s e m i k o l o n ; å r g . 6 , n r. 1 2 , 2 0 0 6 , s[ is d. 5e 7[ - 5 59 8 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N TEMA: EUROPÆISK
Page 3 and 4:
Semikolon 12 står i Europas tegn.
Page 5 and 6:
fine ord skjuler kynisme og et redu
Page 7 and 8: mere sikre på, at disse samlivsfor
Page 9 and 10: U l r i c h B e c k o g A n t h o n
Page 11 and 12: udenrigspolitiske værktøj, et mid
Page 13 and 14: Smith undersøger i hvilket omfang
Page 15 and 16: forstås som en følelse af forplig
Page 17 and 18: europæiske spørgsmål - særligt
Page 19 and 20: spørgsmålet om en kollektiv europ
Page 21 and 22: Delanty, Gerard (1995): Inventing E
Page 23 and 24: K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 25 and 26: K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 27 and 28: Noter K o n f l i k t u e l t d e m
Page 29 and 30: I ”Det er på tide at opgive fore
Page 31 and 32: hegemon” (Habermas 2003a, 706). H
Page 33 and 34: lokaludgaver af Europa. Påstanden
Page 35 and 36: Esterházy, Péter (2005): ‘How B
Page 37 and 38: K a n m a n s k a b e e n e u r o p
Page 43 and 44: I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 45 and 46: I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 47 and 48: C a s p e r A n d e r s e n Joseph
Page 49 and 50: of some stuff that was brown hollan
Page 51 and 52: daglige arbejde med offentlig bøn,
Page 53 and 54: K a s p e r G r e e n K r e j b e r
Page 55 and 56: Her bliver tidsarkæologien snarere
Page 57: kulisserne og simulakrerne er ved a
Page 61 and 62: Det europæiske samarbejde bør fø
Page 63 and 64: har der været røster fremme om, a
Page 65 and 66: EU’s institutioner (som forfatnin
Page 67 and 68: folk til at orientere sig mere mod
Page 69 and 70: sådan: ”Man skal ikke forvente,
Page 71 and 72: Platon forår 2006 INDHOLD Thomas A
Page 73 and 74: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 75 and 76: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 77 and 78: S t e f f e n K o r s g a a r d M e
Page 79 and 80: M e g a m a s k i n e r s o m o r g
Page 87 and 88: R i c c a r d o F u s a r o l i & J
Page 89 and 90: fraværet af aktivitet. I den anden
Page 91 and 92: profileres så at sige, fra den bag
Page 93 and 94: Base Space Reklamen som udgangspunk
Page 95 and 96: B e n t S ø r e n s e n & T o r k
Page 97 and 98: N o g l e b e m æ r k n i n g e r
Page 105 and 106: Jørgen Knudsen (red.) Vilayanur Ra
Page 107 and 108: Op til og omkring år 1900 myrdedes
Page 109 and 110:
neurologiske dysfunktioner en helt
Page 111 and 112:
Kulturkamp i 1920’erne Når man v
Page 113 and 114:
hvor Peirce har forsøgt at definer
Page 115 and 116:
og ”afholdenhed”! Tekst nr. 31
Page 117 and 118:
ifølge Michael Jarlner og Anders J
Page 119 and 120:
heraf er ifølge Qvortrup kirkens o
Page 121 and 122:
meget, men han var og er stadig ins
Page 123 and 124:
Engbergs begrebsdefinitioner i prin
Page 125 and 126:
er tilbøjelige til at ende i en en
Page 127 and 128:
Filosofi og internettet ___________
Page 129 and 130:
overbevisende, da den er rigt krydr
Page 131 and 132:
selv er. Ja, faktisk er overflader
Page 133 and 134:
Livs-form _________________________
Page 135 and 136:
Filosofi i vor tid ________________
Page 137 and 138:
Filosofi og litteratur i fænomenol
Page 139 and 140:
Ægypten, Kurdistan, Irak, Saudi-Ar
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Søndre Ringgad
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?