S E M I KO L O N - EgernInc

Filosofi i vor tid
_________________________________
Carsten Bagge Laustsen: Subjektologi,
Institut for Statskundskab, Københavns
Universitet 2004, 260 sider, 194 kr.
_________________________________
Bülent Diken og Carsten Bagge Laustsen:
I terrorens skygge, Samfundslitteratur 2004,
201 sider, 230 kr.
_________________________________
Med de to bøger Subjektologi og I terrorens
skygge, der tilsammen udgør hans ph.d.afhandling,
yder Carsten Bagge Laustsen,
nyligt udnævnt lektor på Statskundskab
her i Århus, og hans faste makker Bülent
Diken, lektor ved Lancaster University
i England, et vægtigt bidrag til en række
af vor tids aktuelle debatter, som de har
udspillet sig specielt efter terrorangrebene
på World Trade Center og Pentagon den 11.
september 2001. Debatter, der kredser om
spørgsmål som, hvad terror og ondskab er,
hvordan vi skal forstå disse fænomener, og
hvad ”krigen mod terror” betyder for vor
opfattelse af demokrati og retssamfund.
Det sker i diskussion med, og under
heftig brug af, en række af tidens hotteste
teoretikere som Giorgio Agamben, Michael
Hardt og Antonio Negri – og ikke mindst
Slavoj Žižek.
Bøgerne rummer mange interessante
bidrag – men specielt for Subjektologien
gælder det, at det netop er tale om bidrag. De
første kapitlers forsøg på at argumentere
for, at der er en sammenhæng mellem de
enkelte kapitler, der går ud over den, at de er
skrevet af samme forfatter(e) og er samlet
i samme bog, må siges at virke temmelig
søgt. Dette betyder også, at bøgerne ikke
undgår et vist mål af gentagelser. En
w w w . s e m i k o l o n . a u . d k
kraftigere redigering af bidragene – der for
de flestes vedkommende har været trykt i
andre sammenhænge før – havde her været
på sin plads.
De enkelte bidrag må siges at svinge
noget i kvalitet, men generelt holder de
et højt niveau. Personligt fandt denne
anmelder artiklerne om Eichmann og Kant i
Subjektologien mest interessante, hvor Lacans
læsning af Kant med Marquis de Sade
bruges til en spændende ny fortolkning af
lederen af organiseringen af de nazistiske
jødeudryddelser Adolf Eichmanns
udsagn om, at han handlede ifølge Kants
kategoriske imperativ – et udsagn Hannah
Arendt med sin bog Eichmann in Jerusalem
gjorde berømt, berygtet og omdiskuteret.
Artiklerne om Žižek må siges at give
glimrende introduktioner, og artiklen om
Fight Club er ikke til at komme udenom –
specielt ikke da Mesteren selv (altså Žižek)
har fremhævet dens engelske version som
det bedste, der er skrevet om den film! (I
Revolution at the Gates, s. 257). Til gengæld har
denne anmelder svært ved at se relevansen
af et bidrag som det om partyturisme, der
mest forekommer mig at være en gang løs
snak baseret på avisartikler.
Bøgerne må siges at sætte sig i et
mærkeligt ingenmandsland – hvilket ikke
er ment negativt. De er ikke decideret
filosofi (hvad end det så er), men de er
på den anden side også langt fra at være
empirisk, orienteret sociologi og forskning
i international politik. Ambitionen
kan i høj grad siges at være at anvende
psykoanalysen – i den lacanianske variant
– i samfundsvidenskaben. Man skal således
være villig til at sluge nogle lacanianske
kameler. Er man ikke det, er der nok ikke
meget er hente i dem. Deres formål er nemlig
s i d e [ 1 3 5 ]