S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Smith undersøger i hvilket omfang en paneuropæisk<br />
kultural nationalisme, som han<br />
kalder den, eksisterer. Den type af paneuropæisme,<br />
som traditionelt er blevet<br />
fremført, er ifølge Smith en type, der baserer<br />
sig på en top-down proces, der først og<br />
fremmest involverer politiske ledere og eliten<br />
til at sprede budskabet om europæisk enhed<br />
og konstruere et europæisk sammenhold.<br />
Men ifølge Smith er problemet, at<br />
denne form for pan-europæisme ikke<br />
indeholder nogen intim følelse, ingen<br />
varme eller kærlighed rettet mod ”Europa”,<br />
sådan som ens etnos eller nation gør det.<br />
Endvidere er de kollektive europæiske<br />
erindringer, der måtte danne grundlag for<br />
skabelsen af sådanne følelser, nogle vi gør<br />
bedst i at lægge bag os, idet de knytter sig til<br />
konflikt, krig, eksklusion og diversitet: ”By<br />
the test of memory, Europe today would<br />
fare badly”. 5 Smith undersøger endvidere,<br />
i hvilket omfang bestemte symboler og<br />
myter kan skabe et sådant fællesskab eller<br />
sammenhold, men alle de eksempler han<br />
kommer i tanke om – religion, sprog,<br />
imperialisme etc. – forsikrer ham blot i, at<br />
Europa er mere splittet end forenet:<br />
”Without shared memories and meanings,<br />
without common symbols and myths,<br />
without shrines and ceremonies and<br />
monuments, except the bitter reminders<br />
of recent holocausts and wars, who will<br />
willingly sacrifice themselves for so abstract<br />
an ideal? In short, who will die for Europe.”<br />
(Smith 1998, 139)<br />
Der er ingen tvivl om, at Smith her peger på<br />
et af kerneproblemerne ved at spejle ideen<br />
om en fælleseuropæisk identitet i billedet af<br />
en national identitet med dens begreb om<br />
H v o r f i n d e s e n e u r o p æ i s k i d e n t i t e t. . .<br />
et folk. Det viser desuden de problemer,<br />
der er forbundet med at konstruere en<br />
kulturel identitet over kort tid, og peger<br />
dermed på hvilken vigtig faktor tid<br />
spiller i konstruktionen af sådanne fælles<br />
erindringer, myter og symboler.<br />
Det er spørgsmålet, hvorvidt en anden<br />
måde at forestille sig et samfundsmæssigt<br />
medlemskab og en kollektiv identitet på<br />
europæisk niveau er mulig. Et sådant forslag<br />
er fremsat af Jürgen Habermas. Habermas<br />
argumenterer imod dem, der påstår, at en<br />
kollektiv europæisk identitet ikke er mulig,<br />
hvad enten den fremstilles i kulturel eller<br />
politisk form. 6 For Habermas skal pointen i<br />
at lede efter en kollektiv europæisk identitet<br />
findes i behovet for at skabe en demokratisk<br />
modvægt til Unionens institutioner.<br />
Efterhånden som EU’s overnationale<br />
beslutningsprocedurer i stigende grad vil blive<br />
uafhængige af nationalstaternes menings-<br />
og viljesdannelse, må en europæisk pendant<br />
skabes i form af et europæisk civilsamfund,<br />
en bred europæisk offentlighed, samt en<br />
fælleseuropæisk politisk kultur. Habermas<br />
erkender, at sådanne institutioner muligvis<br />
endnu ikke eksisterer til fulde, men han<br />
ser en mulig vej for at de skulle kunne<br />
konstrueres.<br />
Habermas etablerer sin vision på en<br />
republikansk ide om samfundsmæssigt<br />
medlemskab, i sammenhæng med sine<br />
egne tanker om politisk legitimering<br />
gennem deliberativt demokrati. 7 Ifølge<br />
Habermas etablerer sådan et demokratisk<br />
medborgerskab en abstrakt, juridisk<br />
medieret, solidaritet mellem fremmede.<br />
Således hævder Habermas at ”what<br />
unites a nation of citizens, as opposed<br />
to a Volksnation, is not some primordial<br />
substratum, but rather an intersubjectively<br />
s i d e [ 1 3 ]