S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

oo g a n mm e l d ee l ss ee r s i d e [ 1 1 2 ] verdenskendte danske arvelighedsforsker Wilhelm Johannsen blev brugt af antidarwinister som en rambuk imod udviklingslæren. Johannsen havde vist, at Darwins teori om blandingsarvelighed ikke holdt vand, da generne arves i rene linjer, enten i deres aktuelle eller potentielle form. Antidarwinisterne var hurtige til at konkludere, at vi nu intet vidste om, hvorledes udviklingen havde fundet sted. Darwinisterne havde svært ved at forsvare sig, og de der ønskede at bygge en livsanskuelse på biologien, som f.eks. Johannes V. Jensen og lægen Oluf Thomsen, havde tillige vanskeligt ved at begrunde etikken naturalistisk. Denne blanding af naturvidenskab og livsanskuelse, som kendetegnede darwinismen, havde været udpræget lige siden Darwin fremsatte sin teori for første gang i 1858. I almindelighed satte folk lighedstegn mellem darwinisme, naturalisme og kristendomskritik, selv om Darwin faktisk gjorde meget ud af at understrege, at udviklingslæren blot var en naturvidenskabelig teori. Blot naturvidenskab eller ej; Darwins ideer blev lige siden deres fødsel brugt og misbrugt til at bygge alverdens livsanskuelser på. Blandt de mere sympatiske var naturalismen, der luftede ud i Danmark i 1870’erne, mens socialdarwinismen og racehygiejnen ikke bringer Darwins navn megen ære. Kampen om livsanskuelse er en bog for folk, der gerne vil grave dybere end filosoffer og idéhistorikere sædvanligvis gør. Vaczy Kragh viser, at det intellektuelle liv ikke kan reduceres til en række hovedværker eller –ismer. For at forstå idéhistorien må vi se på, hvordan ideer bliver brugt i en konkret kontekst. Denne kontekst kan findes ved at se nærmere på den debat, der foregår i tidsskrifter og aviser. Her ligger bunkevis af materiale, der blot venter på, at idéhistorikere tager det op. Vi kan takke Vaczy Kragh for, at han har gjort en del af arbejdet med hensyn til kampen om livsanskuelse i 1920’ernes Danmark. - Hans Henrik Hjermitslev Tegndefinitioner en masse Peirce-bølgen ruller - men det, der hermed skylles op på dansk grund, lader dog noget tilbage at ønske. Især ville man ønske, at forfatterne til den ny bog om Charles Sanders Peirces semeiotik havde gjort sig mere umage med oversættelsen af hans prosa. _________________________________ Torkild Thellefsen og Bent Sørensen: Semeiotik – 75 tegndefinitioner af Charles Sanders Peirce, Aalborg Universitetsforlag, 2005, 118 sider, 210 kr. _________________________________ Den amerikanske filosof Charles Sanders Peirces forfatterskab er lidt af et monster. Han havde svært ved at få publiceret sit arbejde, og en stor del af de hen ved 80000 sider, han angiveligt skulle have efterladt sig, savner derfor generelt noget af den orden og struktur, som sammenfatninger i artikler eller bøger, rettet mod en kritisk læserskare, ville have krævet 1 . Det har således været op til eftertiden at præsentere dette monster i en skikkelse, man kan omgås. Her er man enten gået kronologisk eller tematisk til værks. I bogen Semeiotik er disse greb kombineret: Fokus er indsnævret til Peirces tegnlære, men udvalget af tekststeder herom er arrangeret kronologisk; de spænder over en periode på 46 år. Det er nærmere bestemt de passager,
hvor Peirce har forsøgt at definere tegnet, som er blevet skåret ud af deres kontekst og anrettet for læseren. Dem er der i alt 75 af på gennemsnitlig 10 linjer hver. Udvalget er ikke foretaget af Torkild Thellefsen og Bent Sørensen selv; det er franskmanden Robert Marty, som står bag. I en kort artikel, som også er oversat og bragt i bogen, analyserer han teksterne med det mål at fastslå ligheder og forskelle i de forskellige opfattelser af tegnet, som kommer til udtryk deri. Derudover er der en generel introduktion til centrale aspekter af Peirces filosofi, skrevet af Thellefsen og Sørensen. Semiotik - eller ’semeiotik’, som var Peirces egen betegnelse – er som bekendt studiet af tegn. Et tegn er, som der står i én af de mange tegndefinitioner, noget som for nogen står for noget andet i en eller anden henseende. Som man kan se, gælder det om at holde tungen lige i munden, og det er sådan set påkrævet hele vejen igennem bogens primærtekster; abstraktionsniveauet er højt og eksemplerne få. Peirce var tilsyneladende udmærket klar over, at hans formelle semiotik var temmelig langhåret. Således skriver han et sted: ”… Mit begreb om et tegn har været så generelt, at jeg i lang tid har opgivet håbet om at få nogen til at forstå det …”. Der ligger ikke desto mindre en pointe i, at tegnbegrebet er så generelt, som det er. Semiotikken er nemlig hos Peirce at forstå som en almen logik, der kan gøres gældende indenfor en lang række videnskabelige domæner. Den fundamentale tegnmodel har tre momenter: Selve tegnet (også benævnt repræsentamen’et), objektet og interpretanten. Denne ’triadiske’ karakter er for Peirce helt fundamental og står ikke til diskussion. Det, der vendes igen og igen, w w w . s e m i k o l o n . a u . d k er dels momenternes specifikke funktion i tegnet som helhed, dels de indbyrdes relationer mellem dem. Robert Marty mener således at kunne spore en udvikling i synet på triaden: Fra at have været anskuet som noget symmetrisk, hvor ingen af de tre momenter går forud for de andre (Marty kalder denne forståelse ’global triadisk’), bliver triaden opløst (og derfor kaldes denne forståelse ’analytisk triadisk’) i de operationer, der fører til dens dannelse: Objektet bestemmer tegnet med henblik på at skabe en interpretant, og tegnet bestemmer på sin side en interpretant i reference til objektet. Martys artikel er kort og præcis i sit forsøg på at beskære og gøre status over de vildtvoksende skriverier om tegnet. Målet med forehavendet er at komme frem til en ’operativ’ og ’matematisk formaliserbar’ tegnmodel. Det er dog mest formaliseringen, der optager Marty; eksempler på, at modellen nu også er operativ, altså at den virkelig med fordel kan bringes i anvendelse i forhold til forskellige genstandsfelter, er der ikke mange af. Det kan således til tider være lidt svært at forhindre Peirces egen dom: ”Nothing new can ever be learned by analyzing definitions” fra teksten ”How to make our ideas clear” 2 i at melde sig i bevidstheden. Det vil dog på ingen måde være fair at afvise Martys forehavende med henvisning hertil. Hans arbejde er tydeligvis rettet mod en afklaring af det peircianske tegnbegreb og ikke mod opstillingen af en egen teori om tegnets natur; kun til en sådan ville man i højere grad kunne have fordret eksemplificering og inddragelse af empiri. Thellefsen og Sørensens indledende afsnit, ”Hvad er tegn”, omhandler centrale aspekter af Peirces teori. Således præsenteres vi for hans fænomenologi, hans s i d e [ 1 1 3 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N TEMA: EUROPÆISK
Page 3 and 4:
Semikolon 12 står i Europas tegn.
Page 5 and 6:
fine ord skjuler kynisme og et redu
Page 7 and 8:
mere sikre på, at disse samlivsfor
Page 9 and 10:
U l r i c h B e c k o g A n t h o n
Page 11 and 12:
udenrigspolitiske værktøj, et mid
Page 13 and 14:
Smith undersøger i hvilket omfang
Page 15 and 16:
forstås som en følelse af forplig
Page 17 and 18:
europæiske spørgsmål - særligt
Page 19 and 20:
spørgsmålet om en kollektiv europ
Page 21 and 22:
Delanty, Gerard (1995): Inventing E
Page 23 and 24:
K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 25 and 26:
K o n f l i k t u e l t d e m o k r
Page 27 and 28:
Noter K o n f l i k t u e l t d e m
Page 29 and 30:
I ”Det er på tide at opgive fore
Page 31 and 32:
hegemon” (Habermas 2003a, 706). H
Page 33 and 34:
lokaludgaver af Europa. Påstanden
Page 35 and 36:
Esterházy, Péter (2005): ‘How B
Page 37 and 38:
K a n m a n s k a b e e n e u r o p
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 45 and 46:
I d e n t i t e t o g t i l h ø r
Page 47 and 48:
C a s p e r A n d e r s e n Joseph
Page 49 and 50:
of some stuff that was brown hollan
Page 51 and 52:
daglige arbejde med offentlig bøn,
Page 53 and 54:
K a s p e r G r e e n K r e j b e r
Page 55 and 56:
Her bliver tidsarkæologien snarere
Page 57 and 58:
kulisserne og simulakrerne er ved a
Page 59 and 60:
Ville udviklingen af en europæisk
Page 61 and 62: Det europæiske samarbejde bør fø
Page 63 and 64: har der været røster fremme om, a
Page 65 and 66: EU’s institutioner (som forfatnin
Page 67 and 68: folk til at orientere sig mere mod
Page 69 and 70: sådan: ”Man skal ikke forvente,
Page 71 and 72: Platon forår 2006 INDHOLD Thomas A
Page 73 and 74: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 75 and 76: A r b e j d s b e g r e b e t h o s
Page 77 and 78: S t e f f e n K o r s g a a r d M e
Page 79 and 80: M e g a m a s k i n e r s o m o r g
Page 87 and 88: R i c c a r d o F u s a r o l i & J
Page 89 and 90: fraværet af aktivitet. I den anden
Page 91 and 92: profileres så at sige, fra den bag
Page 93 and 94: Base Space Reklamen som udgangspunk
Page 95 and 96: B e n t S ø r e n s e n & T o r k
Page 97 and 98: N o g l e b e m æ r k n i n g e r
Page 105 and 106: Jørgen Knudsen (red.) Vilayanur Ra
Page 107 and 108: Op til og omkring år 1900 myrdedes
Page 109 and 110: neurologiske dysfunktioner en helt
Page 111: Kulturkamp i 1920’erne Når man v
Page 115 and 116: og ”afholdenhed”! Tekst nr. 31
Page 117 and 118: ifølge Michael Jarlner og Anders J
Page 119 and 120: heraf er ifølge Qvortrup kirkens o
Page 121 and 122: meget, men han var og er stadig ins
Page 123 and 124: Engbergs begrebsdefinitioner i prin
Page 125 and 126: er tilbøjelige til at ende i en en
Page 127 and 128: Filosofi og internettet ___________
Page 129 and 130: overbevisende, da den er rigt krydr
Page 131 and 132: selv er. Ja, faktisk er overflader
Page 133 and 134: Livs-form _________________________
Page 135 and 136: Filosofi i vor tid ________________
Page 137 and 138: Filosofi og litteratur i fænomenol
Page 139 and 140: Ægypten, Kurdistan, Irak, Saudi-Ar
Page 141 and 142: ; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144: S E M I K O L O N ; Søndre Ringgad
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?