S E M I KO L O N - EgernInc

oo g a n mm e l d ee l ss ee r
s i d e [ 1 0 8 ]
som historiens hjul, argumenterede Høffding
på liberal vis for alle menneskers værd
og rettigheder. Det ville nuancere billedet
af den mangfoldige Brandes at inddrage
aristokraten Brandes, der mens han kæmpede
de undertrykte folks sag ude i Europa, fik
stadig mindre tillid til det danske folk.
Det til trods kan Georg Brandes – den
mangfoldige varmt anbefales til dem, der
ønsker en indsigt i Brandes’ værk, der stikker
dybere end de karikaturer, der tegnes af
ham i nutidens kulturkamp.
- Hans Henrik Hjermitslev
Mellem himmel og hjerne
Tankens biologi er en fascinerende, forundrende
og begejstret beretning om neurovidenskaben og dens
landvindinger. Og i en tid hvor alt synes at pege mod
hjernen, er det yderst vedkommende med bøger, der
sigter bredt, men samtidig tegner et mere nuanceret
og teoretisk velfunderet billede af forskningen end
det, der er plads til i medierne.
_________________________________
Vilayanur Ramachandran: Tankens biologi
– Hvad moderne hjerneforskning kan fortælle om
den menneskelige bevidsthed, P. Haase & Søns
Forlag, 2005, 224 sider, 228 kr.
_________________________________
Tankens biologi er en dansk oversættelse
af en række af de såkaldte Reith forelæsninger,
som hjerneforskeren Vilayanur
Ramachandran gav i 2003. Idéen med
denne type af forelæsninger, som er blevet
afholdt på britisk grund siden 1943, er, at
en anerkendt forsker giver en rapport fra sit
eget forskningsdomæne, som skal være både
interessant for specialisten og forståelig for
lægmand.
Og Ramachandran er da også god til
at fortælle både dybdegående og smittende
om sin beskæftigelse. En af de ting, der
gør hans beretning om neurovidenskabens
landvindinger fængende, er, at han har
valgt at tilrettelægge den omkring en række
neurologiske tilfælde og videnskabelige
forsøg. Disse gør umiddelbart indtryk, dels
pga. deres forunderlige, fascinerende eller
ligefrem skræmmende karakter, dels fordi
Ramachandran hele tiden gør sig umage for
fremdrage de filosofiske perspektiver deri.
For hjernen er i sandhed et forunderligt
og fascinerende organ, som vi stadig ved
forholdsvis lidt om. Og den tanke, at hele
vores oplevelsesverden skulle udgå fra godt
ét kilo geléagtig masse, er da umiddelbart
også stadig svær at forlige sig med. Det
er måske også derfor, at bogens mange
beretninger om neurologiske lidelser virker
en kende skræmmende: De godtgør, at
vores skattede åndsliv afhænger af dette
lille, om end komplekse, stykke biologi.
Tag fx personer, der lider af det såkaldte
Capgras’ syndrom. Disse har fået beskadiget
forbindelsen mellem hjernens visuelle- og
emotionelle system, hvilket forstyrrer deres
evne til visuel genkendelse af personer.
Eller det vil sige, de er udmærket i stand til
at fastslå, at den person, der står foran dem,
har en utrolig lighed med fx deres mor; det
er den lille emotionelle rørelse, der normalt
følger, når vi pludselig lægger mærke til en
nær bekendt, der udebliver. Og det sætter
patienten i en sådan grad af vildrede, at han
eller hun måske ligefrem vil være tilbøjelig
til at afvise den anden som en bedrager, en
der blot udgiver sig for at være hans eller
hendes mor.
Sådanne historier trækkes ikke kun
ind, fordi de er kuriøse. Faktisk spiller