S E M I KO L O N - EgernInc

I d e n t i t e t o g t i l h ø r s f o r h o l d – t i l f æ l d e t E u r o p a
between Us and the Other is shaped. Who
is included and who is excluded, and on
what grounds? How sharp is this division?”
(Stråth 2000, 49)
Den store opgave i den forbindelse er
derfor at skabe sådanne mekanismer på en
måde, så de ikke fører til diskrimination;
hvor et begreb om europæisk identitet ikke
fører til en Eurocentrisme eller ligefrem
Euronationalisme. Europa skulle derfor
som overordnet målsætning arbejde for en
adskillelse af Dem og Os, som definerer
hvad der er europæisk, men uden at gør det
i en atmosfære af selvtilstrækkelighed.
Jeg har andetsteds i denne temasektion
foreslået, at offentligheden skulle forstås ud
fra netværksbegreber, således at man klart
kunne se en europæisk offentlighed i et
nyt lys sammenlignet med de traditionelle
nationale offentligheder. Noget tilsvarende
kunne muligvis være tilfældet med den
socio-rumlige dimension.
I et tværfagligt studie om det
europæiske rum, viser Jönsson, Tägil og
Törnquist forskellige måder at betragte
rum i relation til territorium og suverænitet
– historisk såvel som aktuelt – hvoraf en
udgør den traditionelle suveræne stat og
en anden autonome netværk. Staten er
defineret ved juridisk bestemte grænser, der
afgrænser et territorium fra andre, og inden
for disse grænser udøver staten ”uniform
and unbroken sovereignty over every square
foot.” (Jönsson, Tägil og Törnquist 2000,
21)
Det socio-rumlig netværk aftegner
derimod det geografiske rum som ”discrete
points (nodes) bound together by lines
(links). A network discriminates between
nodes that are hooked up to the net and
those that are not.” (Jönsson, Tägil og
Törnquist 2000, 21)
Hvis vi betragter den europæiske
socio-rumlige dimension i form af sådan
et begreb om netværk, inden for hvilket
der er nogen punkter, som er bedre sikret i
forhold til at blive en del af dette netværk,
så giver Timothy Garton Ashs citat ovenfor
os måske et hint om, hvor vi skal lede efter
disse punkter. Det bliver derfor relevant, at
det er i Warszawa, Berlin, Paris og Madrid,
at han føler sig ligeså meget hjemme som
ude; ikke i de landlige regioner af det østlige
Tyskland, det nordlige Sverige eller på
Sicilien. Det er ikke noget tilfælde, at det
er de store byer inden for det europæiske
rum, der udgør sådanne punkter knyttet op
på det europæiske geografiske netværk. En
særdeles kraftfuld socio-rumlig dimension i
forhold til konstruktionen af en europæisk
identitet, ville således være et Europa af
byer:
”One of the city’s most evident geographical
advantages is that it offers two types of
proximity. One is territorial proximity, in
terms of density and social neighbourhood.
But the city also offers proximity in
networks in relation to other cities. Thanks
to advanced means of transportation and
communication, people, buildings and
institutions are within reach and easy access
despite physical distances… Cities represent
the dense environments that throughout
history have provided meeting places, crucial
to renewal and artistic creativity.” (Jönsson,
Tägil and Törnquist 2000, 175) 8
Sådanne socio-rumlige netværk kunne meget
vel knytte sig til netværksoffentligheder, i det
de kan tilbyde de nødvendige mødesteder,
s i d e [ 4 5 ]