S E M I KO L O N - EgernInc

K a n m a n s k a b e e n e u r o p æ i s k i d e n t i t e t ?
i Kommissionens program European
Voluntary Service (EVS), der er i fokus her.
Følgende essay bygger derfor ikke på en
særlig teori, men på en praktisk erfaring
og rummer derfor en fare for mudrede
konklusioner og selvmodsigelser. Jeg håber
læseren vil bære over med dette, og i stedet
bruge mine forsøgsvise indkredsninger
til at overveje, hvad hendes/hans egen
europæiske identitet består af.
På grund af EU’s politiske form er det
identitetsbegreb, der er i spil i forhold til den
europæiske identitet ofte stillet op mod den
nationale identitet. Men her kompliceres
spørgsmålet igen, for er det da en national
folkelig identitet efter den tyske model á la
Herder, man spørger efter? Eller snarere
medborgerskab efter den franske republiks
model? Det identitetsbegreb jeg har valgt at
spille bold op ad her, er af den sidste model
og findes hos professor i sociologi ved
Liverpool Universitet Gerard Delanty. Han
påpeger, at Europa mangler komponenterne
for en fælles national kultur: et fælles sprog,
historie, religion, uddannelsessystem,
medier etc.. Hovedmuligheden for at
skabe en europæisk identitet finder
han i stedet i en slags konstitutions-
patriotisme; en identifikation med
demokratiske og konstitutionelle normer
og ikke med et specifikt territorium eller
nationale og kulturelle traditioner. I denne
model er det fælles referencepunkt i den
europæiske identitet bygget på eksklusion
i forhold til det ikke-europæiske, og
supranationalitet. At skabe denne identitet
kræver daglig social interaktion, der både
følelsesmæssigt og vanemæssigt praktiserer
denne type aktivt medborgerskab. Fra
Kommissionens side findes mange
forskellige tiltag, der sigter på at indarbejde
en europæisk dimension i europæernes
hverdag. Et af dem er EVS.
EVS – en måde at skabe identitet på?
Lleida, Spanien, marts 2000:
Mariella fra Østrig taler tysk, fransk og italiensk,
Maarten fra Belgien taler flamsk, fransk og engelsk,
Carlos fra Spanien taler catalansk, spansk og lidt
tysk og jeg kan tysk, fransk og engelsk, og med
Carlos et sprog, vi har sammensat af alle de sprog,
vi har forsøgt at lære. Vi kalder det tysk, selvom
Mariella ikke forstår det. Maarten har slet ikke
noget fællessprog med Carlos. I princippet kan
vi ikke tale sammen, men gør det alligevel. Den
babylonske forbandelse synes at kunne overvindes,
når bare man vil det nok, men alligevel går det galt
et par uger senere, da jeg på børnehjemmet glemmer
at sige ”S’il vous plaît” til Soeur Nicole, og helvede
bryder løs, selvom jeg forklarer, at vi ikke har et
tilsvarende udtryk på mit sprog.
I praksis foregår EVS ved at sende unge
mellem 18 og 25 år ud i EU og EU-
samarbejdslande for at udføre frivilligt
arbejde for en almenvelgørende sag.
Opholdet varer mellem 3 uger og et år,
og under opholdet forsøger den unge
volontør at integrere sig i lokalmiljøet og
blive bekendt med værtslandets sprog og
kultur. Hovedintentionen i programmet er,
at den unge skal opleve Europa indefra og
få et dybere kendskab til mindst et af de
andre medlemslande. På Kommissionens
hjemmeside formuleres målet med EVS
bl.a. som:
• Allowing young people to give free
expression to their sense of solidarity
in Europe and the wider world, as well
as supporting the fight against racism
and xenophobia.
• Promoting a better understanding of
s i d e [ 3 7 ]